The Project Gutenberg eBook,  Jan van Huysums Blomsterstykke, by Henrik
Wergeland


This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org





Title:  Jan van Huysums Blomsterstykke

Author: Henrik Wergeland

Release Date: February 26, 2004  [eBook #11293]

Language: Norwegian

Character set encoding: ISO-8859-1


***START OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK  JAN VAN HUYSUMS BLOMSTERSTYKKE***



Produced by Distributed Proofreaders Europe, http://dp.rastko.net
Project by Riikka Talonpoika and Tapio Riikonen







JAN VAN HUYSUMS BLOMSTERSTYKKE

af

HENRIK WERGELAND


Utgitt frste gang 1840




JAN VAN HUYSUMS BLOMSTERSTYKKE

EN BUKET FRA HENR. WERGELAND TIL FREDRIKA BREMER



Anch'io sono pittore.--_Correggio_.

Johan (Jan) van Huysum
(Fdt i Amsterdam 1682, d. 1749.)


--Hans Fader _Justus_, en middelmaadig Maler, gav ham den frste
Underviisning; men siden gik han i Lre hos Naturen, der bd ham sine
skjnneste Dttre til Mnstre. Han er Blomsterrigets Rafael; dets
Beboere fremstillede han med uefterlignelig Troskab. Hans Blomstre
prange i de skjnneste Farver og i naturlig Friskhed, som om Duggen just
havde udgydet sine Perler over dem. Han anbragte ogsaa paa sine
Blomsterstykker Insekter, Sommerfugle, Fugle, deres Reder med g o.s.v.,
alt i Naturens rige Pragtgevandt. Blomsterne satte han ofte i Vaser,
zirede med skjnne Basreliefs. I Udfrelsen hersker den hjeste Flid, og
ved Farvernes, Oljens og Fernissens Tilberedning undgik han omhyggelig
ethvert fremmed Blik, og iagttog den dybeste Hemmelighed. Han laserte i
det Uendelige, selv Dkfarverne, og betjente sig derved af de klareste
og varigste Farver, som ogsaa have beholdt sin Friskhed ligetil denne
Tid. De Blomstre, som ere malte paa klar eller brunlig Grund,
foretrkker man for dem paa dunkel, og de blive srdeles dyrt betalte.
En Sindssygdom, han undergik i sine senere Leveaar, havde ingen
Indflydelse paa hans Kunst.

Naglers Knstler-Lexicon.


--Det 18de Aarhundredes fortrinligste Blomster- og Frugtmaler; flte
sig isr dreven til Fremstillinger af Planterigets Fostre, og
indskrnkede sin Pensels hele Kraft til at udtmme al Kunst i den
levende Efterligning deraf. Han naaede det Hjeste i sine Blomster- og
Frugtstykker. Han forstod at udspeide Naturens Hemmeligheder, at fngsle
den flygtige Blomstren i dens skjnneste jeblik og at naae det Hjeste
i denne _genre_ ved sine Farvers tryllende Sandhed og Mangfoldighed og
ved det nsten Transparente i de fine Blomsterskabninger. Han var den
Frste, som fremstillede Blomster paa klar Grund, og overtraf alle sine
Forgjngere i Bldhed og Friskhed, i Farvernes Fiinhed og Liv, i
Udtrykket af det Saftige og i de njagtigste Lysforhold. Han var saa
iversyg i sin Kunst, at han ikke tillod Nogen at see ham arbeide. Hans
Blomster ere skjnnere og sandere, end hans Frugter; Dugdraaberne og
Insekterne han malte dertil, have den hjeste Livagtighed. For hvert af
sine Billeder tog han 1000-1400 Gylden; to af hans Aqvarelltegninger ere
i den nyere Tid blevne betalte i Holland med 10,000 Gylden.

Allg. deutsche Real-Encyklopdie.


--Han overtraf alle sine Forgjngere i at male Blomster og Frugter, og
hans Arbeider kom i et saadant Udraab, at kun Fyrster og de rigeste
Privatmnd vare istand til at kjbe hans Malerier. Den fineste Smag, den
mest glimrende Kolorit, den kraftigste Pensel og den fuldkomneste
Efterligning af Naturen give denne Kunstners Vrker et uendeligt Vrd. I
Landskabsmaleriet taaler han Sammenligning med store Mestere; men i at
male Blomster og Frugter har han aldeles ingen Sideordnet. Det Matte og
Peltsagtige ved Frugterne, det Glindsende ved Blomsterne, det
Gjennemsigtige ved Dugdraaberne, den livlige Bevgelse, han vidste at
give sine Insekter--Alt er henrykkende i hans Malerier.

Allgemeines Knstlerlexicon, cfr. Pierers Encyklopd. Worterbuch.


--Naaede alene ved sit Genis Kraft den hjeste Rang i sin Kunst. Han
har gjengivet i sine Blomster deres hele Sandhed, deres mest glimrende
Farver med en saa bld og behagelig Pensel, at Naturen ikke er sandere.
Hans Frugter have et Transparent, isr hans Druer, som lader Gellevvet
see og Saften hvormed de ere opfyldte. Insekterne skulle man troe
bevgede sig. Og hans Duggdraaber? Man fristes frste Gang man seer dem,
om end nrved, til at ville trre dem af, forat de ikke skulle skade
Mestervrket.

Marquis d'Argens, _Examen critique_.


--Han har, saa at sige, rivaliseret med Naturen. Friskhed, Ynde,
Eleganz, Sandhed, Kolorit. Han skulde vre Foraarets Gud, om Flora
tillige havde givet ham sin Vellugt.

_Galerie du Muse Napolon_.


--Naaede i Blomster- og Frugtmaleriet en Fuldendelse, som overtraf Alt
hvad man hidtil havde seet i dette Slags. Alle de Florister, som stode i
Bekjendtskab til ham, kappedes om at meddele ham det Skjnneste, deres
Haver frembragte. Han plejede at udarbejde de Studier enkelt, hvoraf han
komponerede sine Malerier, og var, som man fortller, saa egen, at han
aldrig tilstedede Nogen Adgang, naar han arbejdede, og gjorde en stor
Hemmelighed af Tilberedelsen af sine Oljer, Fernisser og Farver. Selv
hans egen Broder maatte ikke see til naar han arbeidede, og det var kun
med Mje man bragte ham til at undervise _Margaretha Havermann_, paa
hvis Talenter han skal have vret iversyg. rgrelse over en af sine
Snners Opfrsel virkede saa paa hans Forstand, at han forfaldt i en Art
Vanvid, som dog ikke havde nogen Indflydelse paa hans Arbejder. Hans
Stiil betrffende, da udfrte han alt med Forstand og utrolig Flid, og
laserte i det Uendelige, selv Dkfarverne. Dette er Aarsagen til at hans
Frugter ere altfor skjnne, eller, forat tale tydeligere, til at de
ligne Frugter af Vox eller farvet Elfenbeen; men hans Blomster, hans
Insekter, Duggen og de enkelte Duggdraaber overtrffer Alt hvad man
hidtil har seet i dette Slags. Om hans fortrinligste Arbejder give
saavel _Gool_ som _Descamps_ Underretning.

Fiorillo. Geschichte d. zeichnenden Knste.


--Elskere af srdeles pragtfuld Fuldendelse stte v. H. over alle
Blomstermalere. Den Flid han gjorde sig med at vlge de mest skinnende
og massiveste Farver, med at tilberede dem og rense Oljen, bidrager
meget til den glimrende Friskhed ved hans Vrker. Det hvide Grundanlg
paa hans Tavler eller Lrred, siger _Descamps_, var tilberedet med den
strste Omhyggelighed og med en Reenhed, som befriede ham fra den Frygt,
at see Farverne, som han anlagde med stor Utvungenhed, forrevne eller
fordrvede derpaa. Alt er behandlet med Prcision, uden Skjdeslshed,
men ogsaa uden Trhed. Det Ru, det Glatte, det Fljelsagtige, det
Transparente, den sandeste og brillanteste Glands--alt Dette findes her
forbundet med hint _touche_, som Naturen anviser, og som hverken kan
tilskrives Maneer eller Tilflde. Vaserne, som han vidste at anbringe
heldigt, og hvori han satte sine Blomster, ere ligeledes efter Naturen.
Basrelieferne, ligesaa fine som det vrige, ere godt sammensatte og af
lrd Harmoni. Han havde den Smag, at formere sine Grupper saa, at de
lyseste Blomster indtog Midten, og han betjente sig af den enhver Blomst
egne Farve forat udfre Farvesynkningen fra Middelpunktet til Gruppens
yderste Ende. Fuglereder, deres g, Fjedrene, Insekterne, Sommerfuglene,
Vanddraaberne, Alt er fremstillet med den strste Sandhed, og
frembringer den fuldkomneste Illusion.

Heidenreichs aesthetisches Wrterbuch.


I disse Domme stemme ogsaa Ldemanns Geschichte d. Mahlerei og Hirts
Kunstbemerkungen overeens.

I Historische Erklrungen der Gemlde welche Herr _Gottfried Winkler_
in Leipzig gesammelt, Leipz. 1768 findes netop det Stykke af _v.
Huysum_, som er Sujet for nrvrende Digt, saaledes beskrevet:

Forskjellige Blomster ere samlede i et, med ophjet Arbeide ziret, Kar
og opstillede i en Nische. Blomsterdronningen pranger ved den blonde
gelderske Roses ssterlige Side, omgiven af skjntstribede Tulipaner,
blomstrende Valmu og hvide Narcisser, hvis Pragt spraglede Aurikler,
fyldte Hyacinther o.s.v. og en Mngde af Foraarets spde Skabninger
forhje med sin mildere Ynde. Spraglede Sommerfugle og forskjellige
Insekter drikke Morgenduggen af deres Blade, som det hvilende Blik
gjennemtrnger og Zefyrens milde Aande synes spgende at ryste.
Nedenunder paa Muren klber den huuslige Snegl og til Hjre ligger en
Fuglerede med tre forladte g. Maleriet er paa Tr, 2', 9/2 hjt, 2',
2 bredt. Dets forrige Besidder var Hr. _Dietrich Schmid_ i Amsterdam,
hvem Mesteren skjnkede det som et Venskabsminde. Det er nu siden flere
Aar i Hr. Stiftamtmand _Thygesons_ Besiddelse. Der gjorde det det
Indtryk paa Forfatteren, han her har sgt at meddele. Det omfatter med
en noget mere detaljeret, om end ikke udtmmende, Beskrivelse end
foroven, i en Vase en hvidspraglet Tulipan, og en dunkel, rdbruun af
gte hollandsk Pragtflor, en hvid Rose, to rde Roser, en Syringe, en
brun Aurikel, Pintseliljer (Narcisser), en ildfarvet Valmu, en guul,
dobbelt Fljelsblomst, en dobbelt rdspraglet Nellik, en blaa Hyacinth,
en Konvolvulus, en Forglemmigei, en halvaabnet Rosenknop og en
Ridderspore. Dertil en Fuglerede med g, en Snegl med sit Huus, et Par
flyvende Insekter og nogle Vanddraaber, som Beskuere meer end engang
have villet trre vk.

Disse ere Delene af den beundringsvrdige Komposition, som ikke kan
forherliges af min, der vel er indgivet af Beskuelsens henrykte jeblik,
men dog for fattig til ikke at trnge til nogen Overbrelse forat turde
hedde en Buket til den genifulde Malerinde, som har valgt
Menneskehjertets og Livets endnu finere Blomster, end _van Huysums_, til
Gjenstande for sin nydelige Pensel.




I

Beskuelsen


Plumpe Menneskebeundring,
som behver Luft og Lber!
Mere plump end Dyrs Forundring,
der er taus og bly beskeden,
krnker du i din Tilbeden,
der i Begeistringsheden;--
med din Elskovs vilde Brunst
du din egen Elskte drber:
din tilbedte rene Kunst.

Ve, om nu, da jeg maa tale
(saa ndvendigt som at Brystet
stnner, naar det bliver krystet)
denne Draabe skulde dale
fra _van Huysums_ Rosenblad,
af min Lbes Mundveir rystet!
Foraarsvinden, yr og glad,
var af meer barmhjertig Hu:
Duggens Glands fra Lund og Hegn,
perlemoderagtig Regn,
gjemt i foldet Marikaabe,
hver en Draabe, hver en Draabe
har letsindigen den plyndret,
alle hen i Luften sndret
--_denne_ ligger der endnu,
yderligt som Taaren baaret
bvende af jenhaaret,
yderst i dit Diadem,
yndige og blide Smerte,
som din Byrde triller frem;
skjn som Perlen, der var vrdig
til at vre Stjernes Hjerte;
fuld som Magdalenens Graad,
fuld og tung og bristefrdig;
bristende, skjndt endnu heel,
som beslutningsmodent Raad
i tungsindig Engels Sjel.

O! saa herligt er det Mindste:
Draaben, der paa Bladet glindste.
Glindste? Ja er den ei svunden,
som et fuldfdt Ord fra Munden,
man ei kan tilbagekalde
i sit Hjertes tause Grund?
Thi den syntes jo at falde
af sin Vgt i hver Sekund.

Dette, at den evigt spiller,
evigt mt af Glands sig runder,
evigt fylder sig og triller,
--det er Under over Under,
hvorpaa jeg forbauset grander,
Kunstens Dyd, Naturens Feil,
som at fngsle Lyden fast.
Luftens Svale i sin Hast,
Billedet i Kildens Speil.

O, hvad sd vellystig Skrk!
Angst for Vind og Solens Straale!
Draaben, som ei meer kan taale!
Fluen, som vil flyve vk!
Sneglen der, som nu vil flytte
hen paa nste Blad sin Hytte!
Malte Blad, som vil sig hve!
Fagre Blomsterliig, som leve!
O, hvad sd vellystig Skrk!
Mens jeg stirrer paa dem mde
mig forvirret lngst hendde
Elskerinders Ansigtstrk.

Og, endskjndt I er' saa sande,
maa jeg troe, I aldrig gro'de
blandt de andre paa vor Klode,
men engang i Edens Lande:
Blomstre! at I derfor ere
Blomstre vel, men endnu mere:
Blomsterblomstre, disse liig,
som fortrylle os i Haven,
som en Aand i Himmerig
ligner Liget under Graven.

Ak, som denne Blomstbuket
maatte Kjrlighed see ud
med sin Svrm af Lidenskaber,
hvis en Elsker, mens han taber
sig i Favntag hos sin Brud,
fik sit Hjerte klvt medeet,
saa man med et Aandeblik,
(hurtigt som man skimter Fligen
af Gespenst, der flygter just)
je paa dets Drmme fik,
paa dets uudtalte Higen,
paa dets Tankers Embryoner,
paa dets Eed, fr den udtoner
i et trolst Aandepust,
mens den endnu ligger der
som en Nyfdt reen og skjr,
der engang skal bli'e Forbryder,
paa dets Haab, fr Vingen skyder
spd som Blomstens Hjerteblad,
paa dets Tale fr den lyder,
paa dets Fryd, fr den bli'er glad,
og i Smiil om Lben flyder.

Hvor er slig en Lidenskab,
slig en Vellyst, qvalt af Smerte,
sligt et dmpet Hjerteslag,
slig en Gld paa Elskovsmunde,
slig en blodig Hjertevunde,
som i Pragttulipens Gab,
denne mrke, selvfortrte,
krampestrke, syge Rdmes
natteagtige Skarlag!

Hvor er Kjrlighedens Sdmes
Frydberusningsjeblik,
da Du Ja af Hende fik,
yndigt i de tvende rde
Roser, som hinanden mde!
Efter Kys en Trst saa heed,
som de Begge brnde med?
Hvor maa Elskovs Anger lide,
Rdmes Blus med Bleghed stride
her i denne fulde hvide?
Hvor er fyrigt Frydbegjr
som i denne Nelliks Skjr?
Hvor et Blod, der saa kan glde,
som dens fine, purpurrde
Dugregn af Granater, ud
sprngt paa Perlens skjre Hud?
Andagt, naar den syner bedst,
seer paa fjerne Himles Fest
for det frelste Zions Helte
ei saa fagre fine Telte,
som Konvolvlerne udbrede,
blaaere end Himlens Bund,
finere end Blusels Klde
foran Brudens nskes Mund.
Uskyld har saa fiint et Blaat,
en saa skjr en Blegnens Kulde,
ei som Hyacinthen faae't;
mhed ei saa rig en Yden,
som Syringen der, den fulde:
hver en Smaablomst i dens Klase
er en liden egen Vase
af et halvklart Porcellin,
fuld af Honnings sde Nyden,
fuld af Sommerfugles Viin.
Er saa reen en Engels Hjerne,
Jomfrues Tanke, Nyfdts Drm
og Martyrens Taarestrm
som Narcissens blege Stjerne!
O, i den kan Helg'nen gjerne
al sin Tempelandagt speile;
thi, saa rank den skjd, den har
snket dog det fromme Hoved,
som om Gud i Bn den loved,
som om Uskyld kunde feile,
somom det en Syndskyld bar.
Og hvor malte sig en Tanke
i genifuld Ynglings Sind
ildig som paa denne ranke
Blodvalmues Luekind?
Og hvor mon saa fyrig Plan
i et Manddomshjerte tndes
som det Flammehvlv, der spndes
ud i denne Tulipan?
Og hvor sukkede en Bn,
saa uskyldig og saa skjn
som Kjrminden der, den slanke,
der saa ydmyg, bly sig klynger
--bly som tause Taares Tanke--
til en Moserosenknop?
Og hvor er den Skjald, der synger
godt som denne tause Lille
Blomstmystererne, de stille,
blot den engang, engang vilde
Rosenlben lukke op?

O, hvis Knoppen vilde mle,
hvis en Aand den vil besjele,
o hvor jeg den bede vil
(og med Ild maae Skjnne bedes)
at fortlle mig hvorledes
slige Blomster bleve til!




II

Den hollandske Familie


_Alonzo de Tobar_! Hvor er du, Alonzo? Alonzo! Tappre Kastilianer!
flger du ikke Obersten? _Adelante, Caballero! adelante_!


_Alonzo de Tobar_, den ulykkelige Maler, som var bleven sit Fdrelands
Erobrers, Ludvig XIV.s, hvervede Soldat, fordi han ikke kunde blive
_Velasquez_ eller Spaniens Stolthed, _Bartolomeo Esteban Murillos_, er
bleven tilbage. Fremad Walloner! Fremad! Obersten har givet Landsbyen
til Priis. _Viva el coronel_! Han bryder sig ikke meer om nederlandske
Landsbyer end Alba og Luxembourg, Djvelens Ven.


_Alonzo de Tobar_ er bleven tilbage. Han, som de vilde Staldbrdre
kaldte Sierras Ulv, og som aldrig blev tilbage under en delggelse af
en kjettersk By, har vendt sin Hest, og bier sig grdende over Manken.


Fortvivler han endnu over den store Murillos's Santa Katharinas
Trolovelse eller over Velasquez's Familie. Ha, der jage de sidste
Kyradserer forbi og raabe: Store Alonzo de Tobar! Lille Murillos!
Tappre Kastilianer! flger du ikke Obersten? _Adelante, Caballero!
adelante_!


Har han hrt sin Moder jamre under Hovslagene, eller seet Madonna i
Rgskyen, som alt vlter sig gnistrende, snart sort som Natten, snart
hvid som en Sky, uhyre som et Bjerg, frem over Kirken. Madonna
begeistrede ham ellers til delggelse over Kjtterne, og den fanatiske
Spanier delagde forat begeistres til at blive en Murillos og at kunne
male en S.ta Katharinas Trolovelse.

Thi da han stod foran denne i Domkirken i Sevilla, Murillos' Fdeby, da
styrtede han til Jorden under Erkjendelsen af at han ikke var nogen
Murillos. Og saa sgte han den franske Fahne under de vildeste af dens
Krigere, under Wallonerne. Han troede at opflamme Kunstnerens
Begeistring og Krfter ved at nre Fanatismens Gld i en rdselfuld Krig
mod Kjttere. Dem bekrigede _han_, mens han var hvervet til at bekrige
det politiske Folk, hans Herres Fiender.


Ha, hvor seer Kirkens Blyspiir liigblegt ud imod Rgen, der kneiser bag
det, mrk, tt, ubevgelig som et Bjerg, eller imod Luespiret, der
skyder sig op af Ghoret stedse hjere, prgtigere og dristigere? Ve! det
skriger derinde, Kirken maa vre fuld af Qvinder og Brn.


Wallonerne kjmpe med hverandre i Dren om Byttet indenfor. Prstens
Datter _Katharina_ stod just Brud, da de brd ind i Landsbyen; og hun er
i Forvirringen bleven tilbage, hun og hendes Brudejomfruer. Alonzo de
Tobar, vil du ikke vre med? raaber en Landsmand, idet han paa de
Andres Skuldre svinger sig op i Ghorvinduet, og seer ned i den
flammende, qvindefyldte Kirke. _Ah, Paraiso de Demonio! Ah, le paradis
de l'enfer_! O Helvedes Paradiis! Og Alonzo, du holder dig tilbage?


Alonzo holder sig tilbage, bjet over sin Ganger. Han bliver udstdt af
de luxembourgske _fils perdus_, han mister sit Ulvenavn, han bliver
hngt for sin Bldhed. Men den fanatiske Kastilianer med det hede Blod
vil heller de med Vanre, end lgge Haanden til _denne_ Landsbyes
delggelse.


Ve hans fortrte Sjel! Saamange nederlandske Landsbyer stak han Faklen
til, jublende mellem sine Kamerader en _la honra de nuestra Sennora_!
men denne Landsby, _denne_ var for yndig, Hytterne for nette, Kirken for
rvrdig som en Prst imellem dem, Blomsterhaverne foran dem for
nydelige. Vedbende og klattrende Roser havde flettet Gavlene sammen;
Stokroser stode paa Vagt udenfor Drene.


Et rdsomt Skrig fortller, at Kirken tilhrer Wallonerne og Flammerne.
Det trnger forstrket ud igjennem den opbrudte Dr og igjennem det
udstdte Chorvindue, hvorfra Katharinas Brudgom, med sin Brud i den ene
Arm, har nedstyrtet Alonzos Landsmand. Han viser sig der i samme jeblik
som Wallonerne mylre indigjennem Dren.


Takket vre Fortvivlelsens Krfter og sikkre Trin! takket den gamle
Vedbendes Arm! Den bar Bruden ned ved hendes Elskers Bryst. Alonzo har
seet hende i Vinduet og da hun fra Rdselsstedet ilede ind i sin Faders,
Prstens, Huus, dette der ved siden af Kirken, det rvrdigste af dem
alle, med de lyseste venligste Vindver, med den yndigste Blomsterhave
udenfor, med den ttteste Efev over Taget, hvorfra allerede Flammerne
slaae ud.


Alonzo de Tobar, Maleren, har seet Landsbyens, Provindsens,
Nederlandenes Vidunder. Katharina, mumler han--og der kommer Liv i
Rytterens nedbjede Skikkelse--jeg har seet Katharina, _min_ Katharina,
ikke Murillos', og dog skjn som hans. Ha, det var Murillos' Katharina
forklaret! Hendes mrke jne ere blevne serafiske blaae, hendes Skabning
meer gjennemsigtig, hendes Farve af en meer stjerneagtig Hvidhed; Aasyn,
Udtryk endnu meer aandiggjort. Ha, Alonzo de Tobars 'Katharina' skal
overgaae Murillos' som en Engel overgaaer det herligste Menneske!

Alonzo er sprungen af Hesten. Han flger Jomfruen, der, med udstrakte
Arme, som korsfestet, stormer imod sin Faders Dr. _O milagro de
Dios_! En graahaaret Mand, som, med Jubel i jet, medens Ansigtets Trk
ikke saa hurtigt kunde give Slip paa sin Forferdelse, aabnede Dren for
de Flygtende, og modtog Pigen i sine Arme, raabte jo: Katharina! O Gud
vre lovet!

Hun _er_ en Katharina, og en Brud. Brudekrandsen flagrede fra hendes
Lokker. _O milagro de Dios_! Det er et Vink fra Himlen.


Spaniolen er standset ved Dren. Han hrer Psalmesang indenfore, og en
Stemme derimellem som en himmelsk Harpes. Himlen er barmhjertig; Alonzo
de Tobar skal ogsaa blive Spaniens Stolthed, Kastiliens Malerfyrste, som
den store Murillos er Andalusiens og Sevillas. Jeg har seet Murillos'
Katharinas Sstersjel. Gud har seet Murillos' Katharina og skabt i
hendes Billede en anden for Alonzo de Tobar.


Alonzo stormer rasende, mod Dren. _Ayuden los angelos_! Vanvittige,
ville I ikke frelses? Taget brnder, Taarnet raver, Flammerne drive
Wallonerne foran sig ud af Kirken og hid, hid! De ere frygteligere end
Flammerne.


Derindenfor knlede Prsten, den rvrdige _Adrian_, med Bibelen
opstrakt i de zittrende Hnder; ved hans Side hans trofaste _Margaretha_
og omkring dem frst Familiens Stolthed Bruden _Katharina_, der ilsomt
havde fundet sin Plads: med den ene Arm om Moderens Hals, med den anden
om sin Brudgoms, _Johans_, den blomstrende Yngling; saa den fromme,
nonneagtige _Narcissa_, med den fine Stribe af Rdt paa de ddblege
Kinder, Hun, hvis Elsker var falden i Leydenernes heltemodige Udfald;
saa _Hyacinth_, den smukke, blaajede Dreng, og Ssteren, den slanke,
fine _Elisabeth_; den lille _Benjamin_ og Tvillingssteren _Anna_, Anna
liden, med Hovederne i Moderens Skjd og bedkkede af Barnepigen, den
gamle trofaste _Magdalena_; og saa lngst borte, nsten udenfor Kredsen,
den ldste Datter _Klara_, hvis srgelige Lidenskab for en fiendtlig
Kriger--maaskee Narcissas Trolovedes Banemand--havde overgydt hendes
Ansigt med en Bleghed, som dog vakte mindre Familiens Medlidenhed, end
man skulde troet hos disse saa milde og gode Mennesker.


_Ayuden los santos_! De komme! larmer Alonzo udenfor. Afvejen! Huset
tilhrer mig. En enkelt Pallask hres imod mange. De komme! raaber
Johan, ilende mod Dren. Paa Kn! befaler den Gamle. Gud alene kan
redde. Og Kredsen slutter sig nrmere sammen. Frels os! Wallonerne...
hviner Narcissa med Hnderne for jnene. Vi ville blive frelste!
raaber Klara med et Skjr af Rdme paa Kinderne; thi hun syntes at have
hrt sin Spaniers Slemme. Ja, vi ville blive frelste--jamrer Faderen
hndervridende--Gud vre os naadig! Kom, Klara, mit Barn! Alt er
tilgivet. Gud vre lovet! Vi ville blive frelste. Thi Flammerne naae os
fr de Rdsomme--


Luerne rulle ovenover i store Blger, Bjelker fra den brndende Kirke
falde over Huset, ryste det i dets Grundvold, og stde Ilden Aabninger,
hvor de kunne gribe ind.


Herind! Herind, Kamerader! _La Doncella aqui_! Alonzos Landsmand, som
jublede om Helvedes Paradiis, da han saae ned i den qvindefyldte Kirke,
har sprngt Dren. _Abajo los hereticos_! Wallonerne styrte ind;
Flammerne fra den anden Side. Alonzo har ikke kunnet standse dem. Det
er ham! skriger Klara, omfavnende hans Been. Han stder hende vk
grusomt som han engang gjorde, og griber, kjmpende med sin vilde
Landsmand, efter Katharina, der trkkes af sin Fader og sin Brudgom mod
den anden Side, mod Flammerne. I samme Sekund--

--I samme Sekund...

Gud! Himmel! hvad er skeet?

Kirkens Taarn er styrtet over Huset, gjennem dets nsten gjennembrndte
Tag. Alt er begravet: Alonzos Landsmand, der i rasende Begjr var
sprungen midt ind i Kredsen af de Knlende, Katharina og hendes Brudgom,
Moderen, Klara og de vrige Brn og Tyendet, Alle undtagen Faderen og
Alonzo, der hver paa sin Side befandt sig lngst udenfor det Sted, hvor
Indstyrtningen skede. Men Katharina var ikke lnger imellem dem. Ve,
Ingen af dem har Katharina!

Det var en skrkkelig Sekund, og dog var den foregaaende, da de vilde
Krigere viste sig i Dren rdsommere.


Langt bort vare de to Reddede slyngede. Lykken er Ulykkens Luner. Adrian
vaagner. Det var Nat. Wallonernes Vrk var fuldendt: Intet tilbage af
Byen. Kun den af Nattekulden nedslaaede Rg laae som en blaahvid Sj
over Tomterne. En mrk Skikkelse bjer sig over den Gamle. Han kjender
Spanieren paa Hjelmfjederen, og trkker gysende Vaabenkappen, som Denne
af Medlidenhed har bredt over ham, over Hovedet. Stjernerne blikkede
roligen ned, somom Intet var passeret, og Frerne sang i Kanalen, der
sneg sig langsomt hen gjennem Sletten. Kun Storkene syntes at srge; thi
de stode sammenflokkede ved Bredden med Hovederne under Vingerne. Ogsaa
deres Reder vare Brndte.


Om en Time dagede det alt. Storkene ere alt fljne, da Spanieren ryster
Adrian vaagen af en Svn, der lignede Dden saameget, at den ikke engang
aandede. Var _Hun_ din Datter, Gamle? sprger Alonzo med huul Stemme.

Hvem?

Hun, Gamle! _la querida del cielo_! Du saae det, og maa forstaae mig.

Jeg havde fem: Klara og Katharina og...

Katharina; ingen Anden mener jeg. _O mea caritta_!

Den gamle leer ham op i jnene.

Madonna! Han er vanvittig. Gamle, Gamle, saa saml dog din Tanker.

Adrian leer endnu voldsommere. Krigeren gyser.

Var hun det ikke, var du ikke hendes Fader, men kun den kjetterske
Prst, som skulde vanhelliget hendes Hoved med din Velsignelse, jeg
kunde slnge dig ind i den gldende Aske; og det vilde vre en
Barmhjertighed.

Den Vanvittige stirrer paa ham, og kryber sammen.

Ve mig! mumler Alonzo. Jeg har mistet mit Ideal, som skulde have
ladet Alonzo de Tobar overgaae Esteban Murillos. Men varer en
guddommelig Aabenbarelse lnger? Jeg vil ile tilbage til Spanien, og i
et Kloster bede Himlen at gjengive mig hendes Billede i Erindringen.

Den Gamle stirrer endnu, efterat Krigeren forlngst er borte--Han, der
iler som rasende over Sletten, og som vilde blive hngt med alle sine
rgjerrige Malerplaner, om han stdte paa Eskadronen, hiin mrke Linje,
der bevger sig hist henne under Horizonten som Skyggen af en Sky.


Ha, der opdage de ham. Eskadronen spreder sig. Jagten begynder efter en
Efternler og Desertr. Men den trofaste kloge Hest, som sgte og fandt
sin Herre, tger Tjlerne til sig for ogsaa at frelse ham; og saaledes
undviger _Alonzo Michael Tobar_, han, der blev den store Bartolomeo
Esteban Murillos' heldigste Efterligner. Men det Vrk, som giver ham en
Plads imellem Spaniens Malere er en Santa Katharinas Trolovelse, hvori
han er original, og som tvister med Murillos' verdensbermte om Palmen,
samt en Familie, der ikke giver Velasquez'es meget efter. Idetmindste
har den alle de sde Ansigter i Adrians Familie. Men hvem kjender Alonzo
de Tobar? Hvem kjender engang Spaniens Storhed, Spaniens geniale
Storhed, som det besidder fordi det har vidst at bevare sin nationale
Individualitet? Verden kjender kun Storheden af dets Ulykker.




III

Gamle Adrians Blomsterbed


Aar ere rundne. Der staaer en Hytte, hvor Prsteboligen stod. Eensom
staaer den der uden Naboer. Omstreifende Medlemmer af de Faa af
Menigheden, som fik flygte, have bygget den for sin gamle Prst, som de
fandt imellem Ruinerne.


Det er en smuk Foraarsdag. Solen skinnede ogsaa hjerteligt og fromt hiin
Dag da Wallonerne delagde Landsbyen. Gamle Adrian sysler udenfor
Hytten, saaende og plantende i den askeblandede Jord. Han veed, det er
Pletten, thi han har fundet sin Margarethas Fstensring der og et Skud
af hendes Syringe udenfor Vinduet, hvorunder hun pleiede at sidde med
sine Brn. Han har alt faaet Liv i det; og nu saaer og planter han
rundtomkring det, mumlende: Gud vil give sin Velsignelse, Gud vil give
sin Velsignelse. Fremmede gik mange Gange forbi og loe og sagde:
hvormange har det ikke brndt for uden at de ere blevne gale?


Men hvem skulde troe, at den gamle Gartner, som graver saa ivrigt og dog
afmaalt, som passer saa nje at vande og bedkke sine Planter, som
sysler saa vever i sit Bed, skulde vre afsindig?--Hans Haar var vel
hvidere, men glat og skinnende som fr, hans Kinder rdere, hans jne
klarere og ildigere. Og han kunde lee for sig selv, gnidende Hnderne af
inderlig Fornjelse, naar han opdagede et Skud, et Blad mere paa sine
kjre Planter. Da mumlede han: Gud vil give sin Velsignelse! og han
bjede sig, korsede, og hviskede den hellige Velsignelse over dem.


Det leed om lidt. Syringen skjd. Alting blomstrede omkring den.
_Holland_, Floras Yndlingsbund, havde aldrig baaret saadanne Vidundere
af Fuldkommenhed og Skjnhed. Det var en Sommeraften efter en mild Regn.
Enkelte Draaber laae tunge og fulde igjen paa Bladene. Med sittrende
Lber sad den Gamle over sin blomstrende Skat.

O min Sjel, o vr nu strk!
Br Vorherres Undervrk!
D ej, Hjerte, som maa standse,
at min Aand kan bedre sandse,
at, i Lytten til dets Banken,
ikke den forvilder Tanken!
Dv mig ikke, om du daarer,
om du tryller og beruser,
du Henrykkelsens Musik,
som i mine ren suser!
Sde Graad, ei blind mit Blik!
Lad mig see med disse Taarer,
som med tusind jne klart,
som med alle Stjerners Fakler,
det Mirakel af Mirakler,
som er bleven aabenbart!

Ve det Vanvid, ve mig Stakkel,
ve mig meer end jeblinde,
tvivlte jeg om Guds Mirakel!
Slaaer vel Solen i sin Glands,
hjest paa sin Middagstinde,
klart som _Dette_ Syn og Sands?
Maa mod Klippen knuste Pande
saa dens haarde Tilvr sande?
Fler Moderen saa sandt
af sin vellystfulde Smerte
Livet af sit Elskovspant?
Elskeren, at det er Hende,
Hende kun, den Sukbegjerte,
paa hvis Mund hans Lber brnde?

Naaden, dette milde Hjerte
i trefoldig Guddoms Aand,
strre Under gjr paa Under
med hans Almagts venstre Haand,
end i Drm selv Englen blunder,
mens hans Viisdom, forat maale
Dybets Dyb og Fjernets Fjerne,
forat styre vilden Stjerne
strengt og stramt med Solens Straale,
for Kometerne at tjre,
lede Alt saa regelret,
at selv Ormen fatter det,
kun har Brugen af den Hjre.

O hvo prvte Almagts Styrke?
Og hvo saae til Viisdoms Tinde,
til det Lys, af Soles Mrke
og af Stjerners Mulm ernrt,
hvori Englene er' blinde,
hvori Tanken blier fortrt?

Mennesket i Brystets Hule
kan sit eget Hjerte skjule,--
Hvo har i Algodheds seet?
Hvo Barmhjertighedens Skjd,
hvor Undfangelsen er skeet
til det Under, som er fd?
Fdes ei i helligt Ln
Stvets Barn og Syndens Sn?
O hvo turde da vel see
Naaden i dens Fdselsvee,
I den Stund, af Almagt svanger,
da Guds Kjrlighed undfanger
Underet, den lader skee?

Jeg har seet det! O _Margrethe_,
hvilke Undre ere skete!
Gud ske Lov for Sands og Sind!
Gud ske Lov jeg er ei blind,
som min gudsforgangne Klage,
der var blindere end Steen,
djrvere end Hjobs i Stvet.
Alt er kommet jo tilbage,
Alting som i gamle Dage,
Alt igjen som Foraarslvet;
Ingen fattes; ikke Een.
Gud i disse Blomstre givet
atter har jer Alle Livet.
Gud har eders Sjeles Blod
gydt i disse Planters Rod,
saa jeg hvert Lineament
seer i Blomsten velbekjendt,
hrer elskte Hjerters Banken,
fler Pulsen, lser Tanken,
seer bekjendte jnes Straaler
i de fine Blomsterskaaler
klart som nogensinde fr.
Ja, hvad Under Gud dog gjr!
Tidens snderbrudte Krands
har han atter sammenbunden:
smigrende som Ammemunden
hvisker til min vakte Sands
gamle Dage ved mit re.
O hvad Toner faaer jeg hre!
_Margarethas_ Stemme leer
blidt som forhen under Grenen,
den som rasler paa Syrenen;
Blomstens fine Violet,
Blaat og Rdt i Hvidhed badet,
endnu dmpet meer bag Bladet,
er--o tr jeg lfte det?
tr et Undervrk jeg granske?--
jo grangiveligt og ganske
hendes Sljfes egen Let,
som hun sad der dagligdags,
med det fromme Hoved bjet,
over Sm og Strikketjet,
syslende med Alleslags.

Jeg var meer end blind, om ei
jeg min _Annalidens_ je
flux gjenkjendte grant og nje
her i denne Glemmigej.
Ak, jo meer jeg seer paa den,
kjender jeg mit Barn igjen,
skilner jeg grangivelig
min fra andre Glemmigejer.
Gud, mit Barn, velsigne dig,
Du har slynget, som du plejer,
Armen om din Tvillingbroer:
Rosenknoppen der, som groer
Glemmigejen min ved Siden:
_Benjamin og Annaliden_.

Over Begge med den rene,
fulde, slvertunge Draabe,
har et Fljelsblad sig lagt.
Det er gamle _Magdalene_
med sin Graad og med sin Kaabe,
paa sin mme Ammevagt.

Og mit Syn er ej saa blindt,
at det kjender ej min egen
Elsklingsdreng, min _Hyacinth_,
frem i Hyacinthen stegen.
Hvor var slig en Dreng blandt Drenge,
slank og svrmerisk og from?
Hvor er slig Vidunderblom
i alt Hollands Blomstersenge?
O jeg seer i denne fine
amethystne Kalk den mme
svrmeriske Josefsmine,
hvormed han fortalte Drmme.
Og naar Drmmen saa var ude,
Hovedet Fantasten bjed,
blegnede og nedslog jet,
som de fuldtudsprungne af
Hyacinthens Blomstre lude,
naar de frste Duft udgav.

Favreste Konvolvel, fiin
som en Serafs Aandedrt,
fanget af en Cherubin
I et Blomsters Maskenet,
i en dd Blaaklokkes Liin,
du er min _Elisabeth_,
Hyacinths Tilhrerinde,
som ham kunde bedst forstaae,
med de store jne blaae
af sin Tro aldeles blinde.

Kjendte jeg mit Barn, mit bedste,
havde jeg en Faders Hjerte,
om jeg ej _Narcissas_ Smerte
her i Pintseliljen lste?
om jeg ikke meer forstod
hvorfor hun er uden Blod,
paa hiint skarpe Purpurskjr,
paa hiint sikkre Flammebilled,
af den Fstensring, som brdes
kun af Dden, som den Ddes,
som paa hendes Kinder spilled,
paa den hede Draabe nr,
som jeg angest saae paa Kinden
I Fremtindren og Forsvinden?
Ve, sin Stribe af Karmin,
Arret efter Smertens Bid,
Ddens Judaskys indsvi'd,
Stjernen er ej hvid som denne,
brer endnu hendes Kind!
syge Perle ei saa bleg
(Liljen, som af Mulden steg,
er jo vistnok ogsaa Hende),
Dybets Gld, Korallens Brand,
solskinmttede Rubin
tindrer ej saa hedt som hiin.

Ve, om efter disse Mrker,
som hvert jekast forstrker,
om jeg da med grum Forstand,
med en Ravnefaders Vilje,
med et indbildt Blik, som al
Glde fra sig selv bestjal,
kunde skilne mellem disse,
mellem denne Pintselilje
og min dende Narcisse!

O hvad Jubelfryd opdager
jeg til denne Time spart!
Sde jeblik, der bruge
Tiden kun af Pilens Fart,
af et Glimt fra Solens je,
for den hele Gift at suge,
for det Bittre at fordje
af saamange Dages Klager,
af saamange smertebulne,
jammerfulde, taaresvullne
Nattetimers vaagne Vee!
Lever jeg? Er bristefrdigt
Oldingje bleven vrdigt,
til sin Salighed at see
saa fuldstndigt aabenbaret,
fr velsignet Dd har klaret
med sit Pust hans jesteen?
Se der mangler ikke Een!
Der i Rosen ved sin Rose,
se, der er jo Brudeparret
_Katharina og Johan_!
Kjrligheds Apotheose,
_Katharina og Johan_!
Begge i hinanden tabte,
i hinandens Billed skabte,
vexle deres Hjerter Slag
under Taarers Sammenblanden,
i et evigt Favnetag,
vexle deres jne Lys,
tnde Straaler i hinanden,
vexler Lben Saligheder,
hje, endskjndt tause, Eeder
i de endelse Kys.

Salig er jo Bryllupsstunden,
slugt af Flammen, gjenoprunden?
Himmelnaadens milde Graad
gjorde Asken frugtbarvaad,
mine egne Taarers Krfter
dugged tt og lunkent efter,
hede Stnnen af min Vaande,
mine Bnners varme Aande
lokked da fra Buskens Skud
begge mine Roser ud:
_Katharina og Johan_,
begge disse sammenbjde,
i hinanden saa fornjde,
morgenrde, morgenfriske
Roser, som isammen hviske--
_Katharina og Johan_.

Mig imde, som fra Bunden
af to gyldne Trylleskaaler,
fra de dybe Roser straaler
deres fagre ungdomshulde
Aasyns Trk saa frydefulde.
Thi for dem er Bryllupsstunden,
den som Flammerne fortrte,
atter salig gjenoprunden,
Hjerte knyttende til Hjerte,
_Katharina_ til _Johan_.
Thi ved Himlens Under kan
nu i Fred jeg gamle Hyrde
deres Vielse fuldbyrde,
afbrudt paa hiin Rdselsdag,
ende saa i Ro og Mag
Brudetalen, som de vilde
rdsomme Walloners Magt
havde Hjerte til at spilde
fr Velsignelsen blev sagt.

Nu jeg frit, med Haand paalagt,
Guds Velsignelse nedbeder,
Himlens Vld af Saligheder,
Brud og Brudgom, over Eder:
Herre, sign du og bevar
dette Rosenbrudepar!
Herre, lys dit Aasyn over,
Yndighed, som sig trolover!
Herre, lft dit Aasyns Glands
over Fromheds Brudekrands!
Herren give dig sin Fred,
elskende Uskyldighed!

O Henrykkelses Sekund,
Saligheders Fdselsstund!
du er altfor tung af Glde
til at flye saa flygtig hen,
som de andre duungraae, lette,
farvelse Solgransstunder,
Skjebnens Pust mod Dden hvifter
henad Livets rkenslette;--
du demantne af Sekunder,
som er engang allerede
kommen himmelsendt igjen,
ej saa trolst og saa let,
som de andre dig omskifter;
du maa frydbelsset dvle
til mit Hjerte vinder Mle,
til det mestre kan sin Tanke,
til det engang bliver trt
af saa maallst, strkt at banke,
til det engang bliver mt
af den sde Fryd at grde,
medens mine Lber juble,
medens jet straaler, medens
brudte, vilde Ord (og dog
skjnne som af Salighedens
ubekjendte Himmelsprog)
stdende paa Tungen snuble,
somom ikke jeg var klog.

O det er somom en stille
lummer Regn faldt i mit Hjerte,
somom Knuden af min Smerte,
Dryppestenen af min Vee,
Sorgkrystallen i mit Sind,
oplst i Velsignelse,
ud i denne Graad maa trille
over hele vide Jorden,
hyllende dens Bjerge ind
i en skabningssvanger Sky,
i sit lunkne Mulms Neddignen
svangrende den med Velsignen,
til en frydfuld, skyldls Vorden
svangrende dens Dyb paany.

O hvor har jeg nok af Mle,
for at tale ud min Lyst?
nok af Hvlving i mit Bryst,
nok af Luft, af Rum, af Lyd,
mme, zittrende og hje,
for i Toner at besjele
denne Overlast af Fryd?
nok af Spejle i mit je
forat fange op det Hele?
nok af Sandser for at nemme?
nok Erindring for at gjemme?
nok af Tanker for at fatte?
nok af strke Nervestrenge
for at bre Glden lnge?
nok af Hjerte for at dele
mhed nok til mine Skatte:
til _Margretha_, til de tvende
_Smaa_, som smile nst ved hende,
til _Narcissa_ min, som skranter,
_Hyacinth_ med Drmmermine,
troende _Elisabeth_,
aldrig af hans Undre mt,
til min Stolthed, _Katharine_,
til de dyrebare Panter,
Himlen atter mig betro'ede
frem i disse Blomster groede,
disse der, min egen t?

Ve mit Ravnefaderhjertes
slve mosbegroede Steen!
Jeg har kunnet glemme Een
af mit eget Kjd og Been:
stakkels _Klaras_ Ddningsmertes
blege Billede i denne
hvide Rose, som er Hende,
hende Selv. Se Blusel kjmper
end paa Kinden jo som fr
i det Rdmende, som der,
som med Bleghed Smerten dmper,
med de dunkelhvide Emmer
af en nedbrndt Lidenskab,
Kalkestvet af Ruinen,
som hun under Blidhedsminen
snderknust i Hjertet gjemmer
af sin Freds og Uskylds Tab!

O mit Barn, se til din Fa'r!
Rose hvid, som _Klara_ var!
Han er ikke lnger vred
paa din syge Kjrlighed,
Han har intet Blik, som rammer
knusende din knuste Jammer;
Han har intet jekast
for at skjre hvad der brast;
Han har kun en Faders Hjerte
og Velsignelser i Munden
og en Smerte for din Smerte,
og et Taaredryp for Vunden,
Taarer af balsamisk Glde;
thi jeg ogsaa dig har funden:
Ingen mangler i min Kjde.
Alle ere jo tilstede
saa lyslevende og sande,
at jeg ikke kan forblande
Sandheds Syn med Sandheds Skin.
Thi det svrges i min Sjel,
derpaa mine jne bande,
kjendende jer altfor vel:
Blomsterne ej _skulle vre_
eder blot i Fantasi'n,
eder, mine Brn og Viv,
men forvist de Eder _ere_,
Eder ja til Sjel og Liv,
Eder ja i Ansigtstrk,
Ejendommelighedssind,
Karakterens fdte Mine,
Smilene, som prge ind
sine sommerfuglefine
Spor, idet de flygte vk.

Og jeg hrte eder tale,
hvis min Sands ej laae i Dvale,
hvis ej Ddens Gravmos alt
spirede i rets Spalt.
Men hvad mere Sands behves?
jet seer, om ret dves,
Alt er blomstret frem igjen,
Alting som i gamle Dage:--
dugget til af Himmelen,
giver Jorden det tilbage,
Alting som i Bryllupsstunden,
da min Lykke folded ud
alle sine Hjerteblade,
spredende sin Krones Straaler
mere ud end Himlen taaler,
da dens modne Blomsterskud
hjere mod Sky var runden
end de Himmelske tillade,
just i det Moment den brast
paa den vrede Almagts Bud
ned med Flammeme i Grunden,
og foer hen med Gnistens Hast.

Derfor--o er det Sekunden,
atter nu med Liv begavet,
frem af Tidens Bger runden,
da min frydberuste Lykke
blev i Rdslerne begravet,
som i denne sig fornyer?
Derfor mangle heller ikke
Flammeme, de rde Skyer
fulde af Dmoners Blikke,
bragende af Helveds Latter.
... O der glde frem de atter.
Ve mig! frels!... O frelst er Alt,
siden over er Sekunden,
da, sig borende i Granden,
Taarnet brndende nedfaldt.

Derfor denne Tulipan,
(gte Admiral Enkhuisen)
som sit Flammedyb bedkker
fuldt med hvide Emmers Flekker,
ikke _er_, men _kun_ betyder,
Huset, da det stod i Brand,
og den Valmu' der, som skyder,
pralende med Flammer ziret,
over Bedet, den er Spiret,
da det svimlede og faldt.

Denne Zwiebel dunkelrd,
(Admiral van Liefkenshoek)
liig en Nat i Luer sat,
liig et Baal med Nat bemalt,
Dden livlig, Livet dd,
fyrig-kold og kraftig-mat,
liig en netslrt Kjmpestyrke,
tryllebundne Dmonshu,
den betyde skal hin mrke,
gaadefulde, fromme, vilde,
barske, milde Spaniol,
som i Rdselsstundens Nu
turde sig mod Skaren stille,
somom Helved han befo'l:
Han med Dommen paa sin Pande
halvtens ud af Naadens Skrivt
i et herligt Trk udslettet,
Han med Lidenskabens Brande
sydende i Smertens Vande,
med sit Smiil af Kummer mttet,
fuldt af Honning og af Gift.

Og ved Siden se Uhyret,
se hans vilde Kammerat,
se den rasende Soldat
i en dobbelt, guldbaldyret,
tigerjet Fljelsblomst--
Han, hvis Rdselsid blev styret
kun ved Ddens Mellemkomst!

Disse farelse Luer,
denne Flamme, som ei hviner,
disse Rdsler uden Skrk,
denne Blomsterdmons Trk
jeg med uforsteente Miner,
uden jeblinken skuer.
Ned i Tulipanens Grube,
ind i denne Kobberkube,
fuld af vildtforfljne Gnister,
tr jeg stirre uden Svimlen;
uden Sortnen for mit je
Flammekjedlens Dyb jeg maaler;
Lueblomsterspirets hje
Flugt jeg flge tr mod Himlen,
vexle Mine kjk og bister,
jekast af rnemod
med den fromme Morderengel,
Spaniolens Sjel, som glder
(dertil Gud ham altfor mt
har evindelig fordmt),
ud fra denne Zwiebels Stengel
i den dybe Kalk, der blder
af en Sygdoms sorte Blod.

Ja, jeg elsker dette Syn,
hvis Betydning let er gjettet
uden megen uvis Almen:
Husets Brand i Tulipanen;
Taarnets (som et sammenflettet
ifra Dybet opskudt Lyn)
i Papav'rens Knops Skarlag;
Kirkens eget brede Tag
i dens Blomsts udslagne Flammer;
Spaniolens vilde Jammer
(som han viste sig i Dren
blodig, rdsom, dog kanskee
forat redde Alle frend
enten Flammens Rdselsdd
eller ind hans Landsmnd brd)
i den mystiske, tilflorte,
krigerrde, munkesorte
Pragttulipes aabne Bger,
hvori Nat og Flamme leger.

O jeg elsker disse Syner!
O jeg seer med Kjrlighed
Blomsten, som saa skummelt lyner,
Farven, som er bleven heed.
Disse Blomsters skjnne, tyste
Rdsler kun mit Minde skrkke;
mine jne de forlyste,
Lbens dde Smiil de vkke.
Thi de hre ogsaa med
til den samme Time jo,
da hengivnest var min Tro,
til den samme Time, da
hjest var min Salighed,
da min Sjel var Himlen nst,
Stvets Tanker lngst ifra,
lettest under Rdslers Tyngde.
Thi det var jo just Sekunden,
da jeg elsked Mine mest,
da os Dden Alle fandt
som os Rdslen sammenbandt,
I hverandre sammenslyng'de
og med Herrens Lov paa Munden,
uden Knurren deriblandt.

O hvormed har jeg fortjent
dit Mirakel, store Gud?
Skulde--o det var ej meent!
Ormen tr ej tale ud!--
Skulde, ja, om ej du Selv,
Du, den Helligste og Strste,
fjernere fra Engles Frste,
end fra hjest Himmels Hvlv
dybeste af Havets Kilder ...
skulde ikke Du, du Selv,
Du, hvem intet Navn afbilder,
Du, hvem Verdner Blomster ere,
Grs, som Dybderne maae bre,
men kun En af Engles Orden,
en blandt Aanderne Ophjet,
som har Vlde over Jorden,
have, i din Naade strk,
gjort det store Undervrk,
for at see en Orm fornjet,
for sin Herre Gud at ligne,
naar han, efter Seklers Rkker,
slukte Stjerner gjenopvkker
i de Rum, der dde ud,
--o! da beder jeg, o Gud,
at Du Englen vil velsigne,
der har vret god som Du,
mgtig med barmhjertig Hu,
mgtig i hvad der er herligst,
mgtig til sin Gud at ligne,
kjrlig--o som du er kjrligst!
Da jeg beder--Tys!....


En hj, statelig Mand, med en Guldkjde med Oraniens Portrt paa den
prgtige sorte Fljelsvams, med en Diamantagraffe paa Baretten, en Brs
hvorigjennem Guldet blinkede og Daggert ved Siden, fulgt af en Dreng med
en

Vase fuld af Blomster, triner over Gruushobene igjennem Hyldebuskene,
der omgav gamle Adrians Plet. Han slaaer dem tilside.--




IV

Jan van Huysum, Blomstermaleren


Vr forsigtig, _Navnls_, siger den Fremmede, disse Ruinernes
Blomster ere prgtigere end Haugernes. De have suget sine Farver af Blod
og kalkede Been, og Luerne have tilberedet Jorden.


Den Gamle forskrkkes. Dog rejser han sig ikke fra _Margarethas_
Grsbnk. Ellers plejede kun Storkene, der vare vendte tilbage, fra en
af de igjenstaaende Muurtinder, eller Hovedet af en nysgjerrig uskyldig
gle imellem Stenene, Hyrdedrengen fra den nrmeste Landsby, en Zigeuner
eller en ligesaa ilsom Vandringsmand at see ind til ham.


Ha! raaber den Fremmede. Hellige Himmel! Naar saae mit je saadanne
Blomster? Disse har du ladet spire for mig, for mig alene. Bort med
disse elendige Vandskud, Dreng, som du gjemmer paa! Disse skulle blive
mit Undervrk, som de ved Himlens Velsignelse ere blevne Jordens.


_Adrian_: Du har Ret, Fremmede. De ere det ved Himlens Velsignelse. Og
han mumlede atter:

    Ve det Vanvid, ve mig Stakkel,
    ve mig meer end jeblinde,
    tvivlte jeg om Guds Mirakel!

_Den Fremmede_: Du maa overlade mig dem, Gamle.

Nej, nej, nej!

Du maa. Jeg vil betale dem.

Du kan ikke. Tro mig, du kan ikke.  Troer du? Og han kaster sin
Guldbrs til Adrian.

Ikke med dine jne, ikke med dit Hjerteblod.

Den Fremmedes Ansigt blev skarlagenrdt. Hans jne funklede. Jeg har
sagt dig, Gamle, at jeg maa. Der er Prindsen af Oranien og hans Gave!
Og han kaster sin Guldkjde og Diamantagraffen for Adrians Fdder. Er
du fornjet?

Dine Diamanter opveje ingen af disse Dugdraaber paa mine Blomster. Men
forfrd mig ikke! Dit je er skrkkeligere end din Tale. For Guds
Barmhjertigheds Skyld, hvad vil du?

Den Fremmede har trukket sin Daggert. Ikke dit Liv, men Blomsterne.

Ja de ere Liv! Afsindige rr dem ikke! Ved din og min Salighed, de ere
Liv, de ere Liv!

Just derfor. I denne Sekund maa jeg have dem; i nste ere de ikke som i
denne.

Han knler alt ved Blomsterne. Den Gamle springer op med Forstenelse i
sine Miner. Den Fremmede har alt Staalet paa Rosenknoppens Qvist. Han
skjrer. I samme jeblik udstder Drengen et Skrig, og styrter om med
Haanden paa Hjertet. _Benjamin, Benjamin_, mit Barn! hviner Oldingen,
og synker tilbage med Dden i sit Aasyn.

Den Fremmede vrister Vasen af Drengens Haand.

Hvad gaaer af dig, Dreng? _Navnls, Navnls_, min Dreng, fik du ondt af
denne strke Blomsterduft? eller har en Slange stukket dig?

Qvisten med Rosenknoppen er af, og Drengen er dd.

       *       *       *       *       *

    Hvad er dette? Ha, der var
    Blod paa Qvisten, som jeg skar,
    Blod som i en Vunde aaben,
    og en Draabe paa mit Vaaben.
    Men nu er jo alt forsvundet;
    Smerten vel, _men_ ej min Angst
    midti Glden for min Fangst,
    er jo lykkelig forvimdet.
    Rdsel! var da min afsjelte
    Yndlings Livsenssnor forbundet
    her med denne Knop? og dvlte
    da hans Genius i den?
    Mon sit Liv med den han delte?
    Dobbelt, med fornyet Kraft
    synes det indblst igjen
    i dens friske Purpursaft.
    Knoppen synes vakt af Dvale,
    vaagen Gejst i sig at hilde,
    og dens Lbe, blot den vilde,
    digtende at kunne tale.
    Jeg maa derfor raskt mig skynde,
    ende, som begyndt at synde;
    jeg maa skynde mig fr du,
   Rosengeist, forandrer Hu,
   fr du lyster at forlade
   dine saa forvandte Blade.



Den Fremmede omfatter Blomsterne med skjlvende Hnder. Der er Rdsel
heri, men jeg maa fortstte, medens denne Gartner, som er vanvittig i
sin Gjerrighed, og skjuler sine Mysterier i denne Afkrog, ikke kan
forstyrre mig.

Han seer paa den besvimede Olding, og dvler endnu.

Ha, hvo har negtet _Jan van Huysum_, Blomstermaleren, en Buket?


Inden tre Sekunder prange _Adrians_ Blomster i Malerens Vase. Der er
ingen voldsommere hensynslsere, selvkjrligere Lidenskab end
Kunstnerens. Den kjender ikke Grndser, Ret eller Synd. Den griber
efter sin Lysts Maal med Gigantarme, fordi den troer den har et
Gudehjerte.


Da han med et begeistret Blik lftede den fulde prangende Vase op,
vaagnede den Gamle.  O min Gud! min Gud! de ere drbte, jamrer han
med Hnderne for jnene.

Forat leve evigt, siger den stolte Maler, svingende Vasen hjt.

Srg for Drengen. Han var min Plejesn og kanskee dit Barn.

Ja, ja, han var det ... min _Benjamin_; og du har myrdet ham, myrdet
dem Alle, hans Sdskende, hans Moder og hans Fader, som forbander dig
med den rdsomste af Forbandelser, med Forbandelse af dit eget Barn
indtil Vanvid af Sorg over dit eget Barn. Ja, hvis Gud gjr en
Tusinddeel Lige for Lige--du skal forgjves trygle om Guds og dit eget
Barns Barmhjertighed og om at dit Staalhjerte skal kunne briste, om at
kunne de som jeg.


Og den Gamle havde slbt sig hen til Drengens Liig. Djvel! stnnede
han endnu, du veed ikke hvad du har gjort. Han sukkede endnu engang og
saa ikke mere.


Men jeg veed hvad jeg _vil_ gjre, og hvad jeg _kan_ gjre, raabte
Maleren, fordybende sine Blik i den herlige Buket. Men da han saae
Oldingens jne brustne og hans rvrdige Haar udslaaet over Drengens
blege Ddstrk, da zittrede det igjennem hans store nervse Skikkelse;
men han mumlede dog endnu, idet han bortfjernede sig med et sky Blik,
ja jeg veed hvad jeg _vil_ gjre. Hvo har negtet _Jan van Huysum_ en
Buket?

_Jan van Huysum_ malte _Adrians_ Blomster. Der fld aldrig et herligere
Mesterstykke fra hans Pensel. Samvittighedsnag, eller maaskee heller en
angst- og ahnelsesfuld Overspndthed, drev hans Geni til det hjeste.
Han arbejdede med den unge medicinske Novizes bankende Hjerte og ilsomme
Haand, som ved Midnatstide anatomerer et stjaalet Liig. Han syntes
stundom at see Aanders Aasyn i Blomsterne, og da var det ikke langtfra
at Adrians Forbandelse gik i Opfyldelse. Fra dette jeblik, da han
stillede Vasen foran sig og udspndte sin Ramme, begyndte han at
indestnge sig, naar han arbejdede; han blev menneskesky og melankolsk,
men herligere i sine Arbejder end nogensinde.

Man holdt disse Egenskaber for Trk af en Originalitet, der tilhrte
hans Geni, og Flere, end man skulde troe, vare fornuftige nok til at
tnke, at dersom Jan van Huysum ikke var saa bizar, vilde han heller
ikke male saa herlige Blomsterstykker eller vre _den_ han var.

Men man rystede paa Hovederne og trak paa Skuldrene og gjorde Miner til
hverandre, da den store Mester begravede Blomsterne paa det
omhyggeligste i viet Jord, da de vare visnede, og bad over dem.

Hans ugudelige Sn stod hos og spottede og loe ad sin Fader. Det var et
af de Trk af hans Slethed, som lod Adrians Forbandelse gaae i
Opfyldelse. Thi Gud hrer den Dende; og Flelsen af at have begaaet en
Forbrydelse og Ahnelsen om at have overskaaret nogle af Naturens
hemmelige Strenge, som bandt hiin Gamles Hjerte til Tilvrelsen,
forberedede hans mrke, imodtagelige Gemyt for den Skjebne, der virkelig
rammede Mesteren: Vanvid--som det hedte, over sit Barns Slethed.

Der var ogsaa andre Aarsager. To Smerter greb hans Hjerte paa engang,
naar han mumlede stille hen for sig: Benjamin! Benjamin! Det var i de
tungeste Timer. Da lettede hans sig ved at pensle paa Rosenknoppen.


Han arbejdede stedse paa sit Blomsterstykke. Det blev aldrig fuldkomment
nok. Han syntes at erindre en ny Skjnhed hvergang han lod Haanden synke
og strg sig over Panden, som vilde han stryge alt bort indtil Benet.
Han nnnede aldrig at give Maleriet sit Uddelighedsmrke--visselig ikke
ndvendigt uden for slvere jne for _de Heems_, Blomsterdigterens,
Skyld, Blomsteraltarets genifulde Skaber, han, som forholder sig til
_van Huysum_ som _Pereira_ til _Velasquez_ og _Alonzo de Tobar_ til
_Murillos_. For hver Gang han greb Penselen til sit Navnetrk kom der
nogle Uefterligneligheder af Fluer. Snegler og et Fuglerede og ogsaa et
Par Blomster uden hiin hemmelige Betydning til, som Ting, hvorved han
sgte at tilslre for sig selv Hovedgruppens Betydning og at skuffe sig
selv med at det var den blotte Natur han havde malt.


Endelig engang i et lyst jeblik--Blomsterne syntes at bje sig imod
ham, Rosenknoppen at aabne sin Lbe og at bede--stter han Penselspidsen
atter til forat gjre Trkket: _Jan van Huysum fecit_.

Det er paa den Plads, hvor Blomsterne ere jordede, han oplfter Maleriet
i dets Belysning. Han smiler. Jan van Huysums Sjel tilstaaer for sig
selv i dette jeblik, at det er fuldendt.

Da falder en Draabe fra den klare Luft derpaa. Den udsprnges over
Blomsterne. Under! Smaadraaberne blive siddende, evigt siddende, fastere
end Diamanten i sin Klippe, paa Katharinas Rose og paa de andre
Blomster, hvor de falde.

Gamle! du er forsonet, jubler Mesteren. Det var din Taare. Og han
fuldender Navnetrkket, og Rolighed vendte fra den Stund tilbage i hans
Hjerte.


Ingen veed hvilke Aander der ere ovenfor ham. Men undertiden mrkes dog
deres Nrvrelse af flsommere Sjele, og det er somom Taarer faldt i
vore Hjerter.

Ja visselig det var gamle Adrians Taare, som faldt fra den klare Luft.
Det er Adrians Forsonings- og Beundringstaarer, som sidde de endnu i de
mirakelherlige Draaber paa      _Jan van Huysums Blomsterstykke_.

       *       *       *       *       *

_Jan van Huysum_.

Aar runde. Havet omtumler ikke sit Bytte forunderligere end Tiden gamle
Mesteres Malerier, fordi Menneskene ere begjrlige efter det
Guddommelige i samme Forhold, som dette er sandseligt. Derfor ile
Malerierne, hvori dette er Tilflde, fra Haand til Haand igjennem
Aarhundrederne, medens et Digt vilde de af Boghyldestv eller endnu
forsmdeligere, om ikke Pressen reddede det ved at gjre det almindeligt
som Brostenene.

Ogsaa dette Digt vil desuagtet de fr Jan van Huysums Blomsterstykke
gjennemlever et Aar til af sin Uddelighed.


Aar runde. Der var Udstilling i Louvre af Napoleons Kunsttrofer,
Spaniens, Italiens, Nederlandenes Mestervrker havde den store rn bragt
hjem til sit Rede under den hje Kolonnade. Der var ogsaa Santa
Katharinas Trolovelse af Alonzo de Tobar, Velasquez's Familie, en
Familie af Alonzo de Tobar, og den store Jan van Huysums
Blomsterstykke. Galleriet var fuldt af Beskuere.


Men Publikum havde mindre at bestille med at beundre Mestervrkeme, end
med at spotte ad en ung Mand, som paastod, at der var en Liighed, han
flte meer end han saae og kunde forklare sig, imellem en af Roserne paa
Jan van Huysums Blomsterstykke og Alonzo de Tobars Katharina, ja imellem
enhver af Blomsterne og Individerne i hans Familie efter Velasquez. De
loe ad ham som de Forbigaaende ad gamle Adrian.

En hj, alvorlig, sortkldt Mand nrmer sig Fantasten. Publikum viger
rbdig tilside. Flg mig! siger han venligen, Du er Maler.

Det var Mesteren _David_, som frte _Gros_, Amor og Psyches Maler, som
sin Discipel til sit Atelier.


Siden David ikke var haardere, tr jeg ogsaa, uden Frygt for et
Publikums Latter, som neppe veed, at det, iflge hiin Regellshed for
Malervrkers Omtumling, besidder i sin Midte Jan van Huysums
Blomsterstykke, aabenlydt sige, at det forekommer mig som om der ogsaa
finder en mystisk Liighed Sted imellem hiin Amor og Psyche og de to
Roser paa      _Jan van Huysums Blomsterstykke_.

       *       *       *       *       *

--Ak, sde Rosenknop, hvad er det for et Eventyr du har fortalt mig om
_Jan van Huysums_ Blomsterstykke, mens jeg hensank i Beskuelsen deraf?

    Men nu veed jeg dog hvorledes
    slige Blomster bleve til.






***END OF THE PROJECT GUTENBERG EBOOK  JAN VAN HUYSUMS BLOMSTERSTYKKE***


******* This file should be named 11293-8.txt or 11293-8.zip *******


This and all associated files of various formats will be found in:
https://www.gutenberg.org/1/1/2/9/11293


Updated editions will replace the previous one--the old editions
will be renamed.

Creating the works from public domain print editions means that no
one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
(and you!) can copy and distribute it in the United States without
permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
such as creation of derivative works, reports, performances and
research.  They may be modified and printed and given away--you may do
practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
subject to the trademark license, especially commercial
redistribution.



*** START: FULL LICENSE ***

THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK

To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
Gutenberg-tm License (available with this file or online at
https://gutenberg.org/license).


Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
electronic works

1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.

1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement.  See
paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
works.  See paragraph 1.E below.

1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
collection are in the public domain in the United States.  If an
individual work is in the public domain in the United States and you are
located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
keeping this work in the same format with its attached full Project
Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.

1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
a constant state of change.  If you are outside the United States, check
the laws of your country in addition to the terms of this agreement
before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
creating derivative works based on this work or any other Project
Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
the copyright status of any work in any country outside the United
States.

1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:

1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
copied or distributed:

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org

1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
and distributed to anyone in the United States without paying any fees
or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
1.E.9.

1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
permission of the copyright holder found at the beginning of this work.

1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.

1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.

1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
License as specified in paragraph 1.E.1.

1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
that

- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
     must be paid within 60 days following each date on which you
     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
     address specified in Section 4, "Information about donations to
     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."

- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
     License.  You must require such a user to return or
     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
     and discontinue all use of and all access to other copies of
     Project Gutenberg-tm works.

- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
     of receipt of the work.

- You comply with all other terms of this agreement for free
     distribution of Project Gutenberg-tm works.

1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
electronic work or group of works on different terms than are set
forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
Foundation as set forth in Section 3 below.

1.F.

1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
works, and the medium on which they may be stored, may contain
"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
your equipment.

1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.

1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from.  If you
received the work on a physical medium, you must return the medium with
your written explanation.  The person or entity that provided you with
the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
refund.  If you received the work electronically, the person or entity
providing it to you may choose to give you a second opportunity to
receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
is also defective, you may demand a refund in writing without further
opportunities to fix the problem.

1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS,' WITH NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.

1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
provision of this agreement shall not void the remaining provisions.

1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
with this agreement, and any volunteers associated with the production,
promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
that arise directly or indirectly from any of the following which you do
or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.


Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm

Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of computers
including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
people in all walks of life.

Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.


Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
Foundation

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
permitted by U.S. federal laws and your state's laws.

The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
throughout numerous locations.  Its business office is located at
809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
information can be found at the Foundation's web site and official
page at https://pglaf.org

For additional contact information:
     Dr. Gregory B. Newby
     Chief Executive and Director
     gbnewby@pglaf.org

Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation

Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.

The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements.  We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance.  To
SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
particular state visit https://pglaf.org

While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.

International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.

Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
ways including including checks, online payments and credit card
donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate


Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
works.

Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
concept of a library of electronic works that could be freely shared
with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.

Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.

Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's
eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII,
compressed (zipped), HTML and others.

Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over
the old filename and etext number.  The replaced older file is renamed.
VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving
new filenames and etext numbers.

Most people start at our Web site which has the main PG search facility:

https://www.gutenberg.org

This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.

EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000,
are filed in directories based on their release date.  If you want to
download any of these eBooks directly, rather than using the regular
search system you may utilize the following addresses and just
download by the etext year.

http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext06

    (Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99,
     98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90)

EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are
filed in a different way.  The year of a release date is no longer part
of the directory path.  The path is based on the etext number (which is
identical to the filename).  The path to the file is made up of single
digits corresponding to all but the last digit in the filename.  For
example an eBook of filename 10234 would be found at:

https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234

or filename 24689 would be found at:
https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689

An alternative method of locating eBooks:
https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL

*** END: FULL LICENSE ***
