The Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org


Title: Stauder

Author: G.N. Brandt

Release Date: November 23, 2003 [EBook #10218]

Language: Danish

Character set encoding: ISO Latin-1

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER ***




Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
Proofreaders.





STAUDER

af

G. N. BRANDT



Alfred Lichtwark, den nys afdde tyske Kunsthistoriker, udtalte gentagne
Gange i sine Skrifter om Havekunst, at dennes hjere eller lavere
Standpunkt var afhngig af Amatrerne, og han sgte at bevise sin
Paastand ved Henvisning til den overlegne Havekunst i England, hvor det
vrimler med Havebger og-tidsskrifter, ikke alene skrevne for
Amatrer--det har vi og Tyskerne ogsaa--men skrevne af Amatrer. Der er
nppe heller Tvivl om, at Lichtwark har Ret; thi den forretningsmssigt
drevne Tilplantning og Vedligeholdelse af Haver maa og skal fre til
Skabelonmssighed og Routine, hvor dygtige Mennesker der end beskftiges
ved denne Gren af Havebruget. Hvis derfor det private Havebrug, der i
Forhold til Landets vrige Kultur staar saa lavt, skal hjnes, maa det
ske ved at vkke Interessen og skabe kundskabsrige Amatrer.

Som et beskedent Led i denne Bestrbelse, hvis Resultater naturligvis i
frste Rkke vil komme det faglige Gartnerarbejde tilgode, maa
nrvrende Bog ses og bedmmes.

Forfatteren bringer sin bedste Tak til Det Kongelige Danske Haveselskab,
Messrs. Kelway & Son, Langport, d'Herrer Carl V. Lange og N.W. Larsen
for al velvillig Bistand, navnlig med Udlaan af Billeder. Docent ved
Landbohjskolen G. Becker har velvilligst gennemgaaet den botaniske
Nomenklatur; for denne vrdifulde Hjlp yder Forfatteren ham sin bedste
Tak.

At Forlaget ikke har skyet at give Bogen et Udstyr, som ellers ikke
bliver danske Havebger til Del, vil sikkert finde Paasknnelse i alle
haveinteresserede Kredse, og det maa nskes, at Publikums Modtagelse af
foreliggende Bog maa blive en saadan, at andre Dele af Havedyrkningen:
Roser, Stenhjs-og Vandplanter o.s.v. paa lignende Maade kan tages op
til Behandling ad Aare.[1]

[Footnote 1: Saadanne Bger er udkomne paa samme Forlag henholdsvis 1915
og 1917.]

Ordrup i April 1914. _G. N. BRANDT_.

I nrvrende 3die Oplag af "Stauder" er indfrt en Del Rettelser og
Sortimentet er ndret, saaledes at det er tidssvarende. Da jeg selv ikke
lngere dyrker Stauder, og derfor ikke flger Fremkomsten af Nyheder saa
nje som tidligere, har jeg raadfrt mig med forskellige Kolleger og
takker navnlig Handelsgartner Aksel Olsen, Kolding, for vrdifuld
Bistand.

Ordrup, Juli 1918. _G. N. BRANDT_.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 1. En af de bermte Rabatter
i Haven ved Hampton Court, der har dannet Forbillede for tallse andre
Stauderabatter i engelske Herregaardshaver.]

[Illustration: Fig. 2. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]

Det tyske Ord Staude har i Mangel af et dansk i mangfoldige Aar tjent
som Kollektivbetegnelse for en vis Klasse af Haveplanter, der botanisk
set er uden systematisk Samhrighed, men som danner et fysiologisk Hele,
en Gruppe af Haveplanter, der kan defineres som fleraarige, urteagtige,
haardfre Prydplanter. Trods denne tilsyneladende skarpe Begrnsning
gaar Stauderne dog jvnt over i tilstdende Dele af Planteverdenen.
Fleraarigheden kan for manges Vedkommende under visse Forudstninger
blive til Toaarighed, og paa den anden Side kan toaarige Planter under
visse fysiske Forhold eller ved Kulturens Indgriben forblive fleraarige.
Enkelte Stauder kan ogsaa af og til vise Tendens i Retning af tragtig
Udvikling af de nederste Partier, og endelig er Haardfrheden jo et
svingende Begreb: Hvad der er haardfrt paa Taasinge, fryser vk ved
Viborg, og de enkelte Aaringer og de enkelte Planters Forhold forrykker
stadig Grnsen for Haardfrheden.

Det bliver altsaa i mange Tilflde en Sknssag, om en Plante kan
henregnes til Stauderne eller ikke. Blandt de her i Bogen nvnte
Planter, vilde mange maaske ikke anerkende Digitalis purpurea,
Agapanthus umbellatus og Yucca filamentosa som Stauder, men kalder dem
henholdsvis en toaarig Plante, en Koldhusplante og en Busk. Naar
imidlertid en Plante i sin Kultur og sin hele Anvendelse ikke adskiller
sig fra Stauderne, saa kan man rolig benvne dem som saadan, og det er
da heller ikke taget i Betnkning i denne Bog, hvis Hensigt blot er at
bidrage til en strre Anvendelse af disse Prydplanter navnlig i de
almindelige Villahaver. Denne sidste Begrnsning har medfrt, at de
egentlige Rabat-og Gruppestauder, som i Reglen er de anvendeligste i en
mindre Have, har faaet en langt mere udtmmende Behandling end Stenhj-,
Vand-og Sumpplanter, Bregner, Lgvkster, for hvilke der dog alle er
medtaget typiske Reprsentanter for derved at give Bogen en vis
Afrunding. En Del af disse Planter er behandlede i et srligt Bind i
"Vand-og Stenhjsplanter", der er udkommet under Forf. Redaktion.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 3. Ponrabat langs en Gang.]

Naar man for at vurdere Stauderne som Haveplanter sammenligner dem med
Udplantningsplanterne: d.v.s. Pelargonier, Begonier o.s.v. og med
Roserne, der jo i det vsentlige udgr Havens Udsmykning med Blomster,
vil det, hvad Prisen angaar, vise sig, at Stauderne gerne vil falde lidt
dyrere ud end Roser, naar det samme Areal skal tilplantes, medens de
selvflgelig i Lngden vil vre langt billigere end
Udplantningsplanterne, der kun varer en Sommer. Hvad Udgiften til
Arbejdet med Vedligeholdelsen angaar, vil et Staudeareal i Reglen koste
det meste Arbejde, naar det da ikke drejer sig om en af de saakaldte
naturlige Plantninger, der selvflgelig slet ikke br vedligeholdes i
almindelig gartnerisk Forstand. Medens enhver, der overhovedet vil, kan
passe Rosenplantninger og almindelige Blomsterbede, vil der i Reglen
fordres en vis Sum af Kendskab baade ved Tilplantningen og ved
Vedligeholdelsen af Staudeplantninger. Men til Gengld for denne strre
Indsats af Penge eller Arbejde--ogsaa Tankearbejde--, giver Stauderne
rigtignok ogsaa Sknhed og Glde tilbage i et helt andet Omfang og langt
mere mangfoldigt end andre Blomster.

Det, Folk sger hos Blomster, og Grundene, hvorfor de dyrker dem, kan
vre saa ganske forskelligt; nogle Mennesker glder sig navnlig over
Blomsterbedenes rent dekorative Virkning, medens andre staar i et ganske
anderledes intimt Forhold til Planterne og navnlig glder sig over de
enkelte Individers Sknhed og over det hele vegetariske Liv; for disse
sidste er netop Stauderne de Planter, der mere end nogen andre giver
Udtryk for Dgnets og Aarstidernes Vekslen; en Stauderabat med mange
Arter er i stadig Udvikling, skifter Udseende omtrent hver Dag; med
nsten dramatisk Kraft giver disse Planter Udtryk for Livets Kredslb:
Spiring, Udvikling, Blomstring, Visnen og Fald, medens et Pelargoniebed
er ganske stillestaaende hele Sommeren igennem, dets Opgave er den rent
dekorative, og den, der sger andet, kan ikke afvinde et saadant Bed
strre Interesse. Der er heller ikke til det almindelige Blomsterbed
knyttet den Forventningens og Gensynets Glde som til Stauderne, der
kommer igen af sig selv, saa sikkert som Foraaret kommer. Det er navnlig
denne vne til at vkke Interesse og til at komme i et mere intimt
Forhold til Menneskene end andre Planter, der i disse sidste Aar har
lettet Stauderne deres Sejrsgang. De er i allerhjeste Grad den private
Haves, Hjemmets Blomster, og det er da ogsaa srlig England og
Nordamerika, med disse Landes hjt udviklede Boligkultur, at Stauderne
pranger i Haverne, medens de i Frankrig, hvor Havekunsten vsentlig
tager Sigte paa det reprsentative og ikke paa det hjemlige, er nsten
ukendte udenfor Liebhavernes Kreds--i hvert Fald i deres moderne
Anvendelse. Den endelse Variation baade i Farve og Form og i det Hele i
alle Forhold giver Stauderne den mest alsidige Anvendelsesmulighed, og
ogsaa derigennem en vne til at vkke Interesse, som
Udplantningsplanterne aldrig kan naa.

[Illustration: Fig. 4. Stauderabat foran Mur i en engelsk Have.]

Naar en Plantegruppe, med saa overdaadige Muligheder for at blive
populr og anvendt i strre Udstrkning, dog frst i de allersidste Aar
er begyndt at indtage den Plads i Haverne, der tilkommer den, og det
sknt Stauderne egentlig aldrig har savnet Talsmnd indenfor Havebrugets
Literatur, saa maa det naturligvis have sine ganske srlige Grunde, som
maa sges og paapeges, om ikke den pludselige Skiften fra Havens
Skammekrog til dens Hdersplads skal forekomme ganske uforklarlig, eller
kun Udslag af en Mode. Disse Aarsager, til at Stauderne i de mange Aar
har fristet en saa trist Tilvrelse, findes tre Steder: nemlig hos
Stauderne selv, i deres hidtidige mangelfulde Behandling og endelig i
visse havearchitektoniske Forhold.

Selve Staudematerialet har i de sidste ti  femten Aar gennemgaaet en
indgribende Forbedring, ikke saa meget ved Introduktion af nye
Arter,--denne Kilde, der tidligere fld saa rigeligt, er nu, da hele
Jordkloden efterhaanden er bleven bogstavelig trawlet for dekorative
Planter, nsten ophrt at rinde; kun fra Vestkina er der i de senere Aar
kommet en Del gode Stauder,--men ved den gartneriske Forbedring af ldre
Arter. Ved Krydsbefrugtninger har man skabt Hundreder og atter Hundreder
af nye Former, og ved Udsd i Titusindevis af samme Plante har man
udsgt et enkelt Individ, der udmrkede sig i en bestemt Retning, ved
Farve, Blomsterstrrelse, opret Vkst eller ved lignende Fortrin; en
saadan Variation har man forfulgt gennem mange Generationer for at ende
med en Varietet, tilstrkkelig distinkt og fikseret til at sendes i
Handelen. Gennem en imponerende Anvendelse af Kapital, Intelligens og
Taalmodighed er det sket i Virkeligheden, som Maeterlinck giver poetisk
Udtryk gennem Blomsternes Forvandling i Merilns Have:[2] det er de samme
gamle Blomster, som vi kender fra vor Barndoms Haver, fra Grfter og
Grder, fra Moser og Skove; men Stilkene er blevne hjere og rankere,
Blomsterne er blevne strre, af dlere Form og klarere og dybere Farve,
langt mere straalende. Alle de gode gamle Bekendte: Valmue, Potentil,
Spira, Natlys, Perikum, Tjrnenellike, Oksetunge, Klokkeblomst,
Engblomme, Pon, alle disse og mange andre at de velkendte Slgter har
vokset sig knnere og har faaet en Holdning og en Glans, de ikke fr har
kendt, og dog har det hele Udseende bevaret det hjemlige, gammelkendte
Prg. Denne gennemgribende Fordling af store Dele af Staudeverdenen
hrer til de strkeste Aarsager til at de nu kommer frem i frste Rkke.
Mange af de gamle mest udbredte Stauder er behftede med Fejl, som
altfor kort Blomstring, Tilbjelighed til at vlte, mfindtlighed for
Frost og m.m., som deres altfor beskedne Sknhed slet ikke kan veje op.
Samtidig med at Sknheden i og for sig er forget, har man ligeledes ved
Tiltrkning af nye Former faaet borteliminere en Del af den Arts
praktiske Mangler.

[Footnote 2: i "Jovzelle"]

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 5. Poner i Skyggen af ldre
Trer.]

Grunden til at Stauderne hidtil i Reglen har faaet en fejlagtig
Behandling og Anvendelse maa sges--foruden i den manglende Interesse,
der er forstaaelig ligeoverfor de mange kedelige Sorter, der findes
udbredt overalt--tillige vistnok ogsaa i, at Stauderne navnlig er blevet
anbefalede med, at de kunde passe sig selv, og ganske stille stod og
voksede sig knnere og knnere. Saadanne Doktriner er, naar de engang
har faaet Indpas i Amatr-havebruget, nsten uudryddelige, og dette er
saa meget mere beklageligt i foreliggende Tilflde, som intet er mere
fejlagtigt end den nvnte indgroede Anskuelse. Stauderne krver under
visse Forhold ganske vist kun liden Pasning, men i Reglen dog mere end
f. Eksempel Roser, og selv om enkelte Stauder helst skal lades urrte i
mange Aar, saa vil det store Flertal ikke som paastaaet vokse sig
knnere, men vil, overladte til sig selv, gaa jvnt tilbage efter det
frste Par Aars Forlb. I Mngder af Villahaver er det eneste
Kulturarbejde, der foruden Lugning ofres paa Stauderne, en Foraars-eller
Vintergravning mellem Blokkene og dette Arbejde er kun til Skade (se
nedenfor under Omtalen af Rensning mellem Stauderne). Under disse
Omstndigheder bliver Stauderne, srlig naar de tillige er fejlagtigt
anvendte, kun kedelige og komme ufortjent i daarligt Ry. En Fejl ved
Anvendelsen har vret, at man nsten altid plantede for faa sammen af
samme Art. Det er frst naar adskillige sammenplantes, at de tiltrkker
sig nogen Opmrksomhed; den Fejl begaas nsten aldrig med
Udplantningsplanter, der altid anvendes mange samlede. Endelig har et
Artsvalg afpasset efter de forhaandenvrende Jordbundsforhold vist
hidtil vret ret sjldent, og det er netop kun gennem et saadant, at der
opnaas den rigtige Frodighed og Glans i Plantningen.

Den tredie Art Aarsager til den hidtidige ringe og fremtidige udstrakte
Anvendelse af Stauder, maa som nvnt sges i de havearchitektoniske
Forhold.

Som man vil vide var forrige Aarhundrede lige til Halvfemserne behersket
af den saakaldte landskabelige Havestil, det vil sige, at Parker og
Haver anlagdes og beplantedes med det naturlige Landskab som Forbillede;
navnlig det typiske engelske Landskab med blgende Grsflader,
fritstaaende Trer og Buskgrupper blev efterlignet. Anvendelsen af de
rigtige prangende Havestauder var i et paa den Maade anlagt Areal
principstridigt og kunde kun finde Sted ved en fremtrdende
Inkonsekvens. Frst i Slutningen af Aarhundredet ndredes Smagen som
bekendt i den Retning, at Haven, navnlig den mindre, blev anlagt som en
Have og ikke som Landskab, og derfor naturligvis blev beplantet med
Haveplanter. Denne nyere Retning i Havekunsten, har med Iver kastet sig
over Stauderne, som det allerbedste Blomstermateriale, ikke alene paa
Grund af Sknheden i og for sig, men ogsaa fordi mange af Stauderne
hrer til vore aller ldste Haveplanter, og derfor har en vis gammeldags
og hjemlig Hygge over sig, som netop passer i de nutidige Bestrbelser
paa Haven og Husets Omraade, der paa enhver Maade sger Tilknytning til
Boligkulturen for et Par Generationer siden,--vore Oldrefdres Have og
Hus.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 6. Hvide Lupiner i Skygge.]

Samtidig med at denne moderne, mere rationelle, i Reglen retlinede Maade
at anlgge Haver paa, har sejret og skaffet Plads for Stauderne, saa er
der--gloria victis--opstaaet en Art "nylandskabelig" Bevgelse, der
nsten helt og holdent bygger paa Staudeanvendelse. Den ldre Have med
hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de
kulisseagtigt opstillede Buskadser og Trgrupper, led--dens vrige gode
eller daarlige Sider ufortalte--i hvert Fald af den Mangel, at dens
Anvendelse paa smaa Haver krvede en saa lille Maalestok, at det hele
ofte blev ganske meningslst. I mere eller mindre bevidst Flelse af
dette begyndte man for en Del Aar siden i England at skabe naturlige
Landskabsbilleder mindre Vegetations Scenerier, der kunde fremstilles
uden at reducere Maalestokken.

Denne den saakaldte "wild gardening" fik sin fortrinligste Forkmper i
den bekendte Havebrugsforfatter W. Robinson, og navnlig i de senere Aar
i den ikke mindre bekendte Havestehtiker Miss Gertrud Jekyll. Omkring
en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor
Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man vsentligt
ved Hjlp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Prg og som
iflge deres Vkst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede
som var det hjemmehrende, og derfor fik det vildtvoksende tiltrkkende
Prg.

[Illustration: Fig. 7. Dobbelt Stauderabat i et Gartneri. Plantet i Nov.
1912; Billedet er taget i Aug. 1913. Gangen er 4 m og Rabatterne 3 m.
brede.]

Lidt senere, i Begyndelsen af dette Aarhundrede, viste en lignende
Bevgelse sig i Tyskland; men medens man i England ad Forsgenes og
Erfaringens Vej naaede til at fastslaa Maal og Midler for den Art
Havekunst, saa var det i Tyskland en enkelt Mand, Willy Lange, der
vsentlig ad Tnkningens Vej og paa videnskabeligt Grundlag--de Tyskere
bliver jo sig selv lig alle Dage--fastslog Regler for en landskabelig
Havekunst, der i Modstning til den ldre kan passes ind i en lille
Ramme. Lange, hvis Hovedskrift, Gartengerstaltung der Neuzeit, udkom
1904, og som senere er trykt i flere Tusinder end nogen anden tysk Bog
om Havekunst, gr ganske overordentlig stort Brug af Stauder til at
skabe sine smaa Vegetations-Scenerier.[3])

[Footnote 3: En Hovedsag for Lange er Hensyntagen til Planternes
naturlige Samhrighed, det vil sige, at Planter, der hrer hjemme, eller
ser ud som de hrte hjemme i et bestemt fysisk Milieu ikke plantes
jvnsides med Planter fra et ganske andet. For Eksempel br en Plante,
der brer de trre, sandede Steders Karaktermrke, ikke sttes ved Siden
af en Plante, hvis store, saftige Blade viser, at den hrer hjemme under
fugtige Forhold; ved at flge denne Regel skaffes en typisk
Plantebestand og typiske Vegetationsbilleder, der dog udmrket kan
bestaa af Planter, der er fordlede ved Kultur, naar de kun har bevaret
deres oprindelige Karakter; Meningen er jo ikke at illudere. Sknt Lange
har en stor og troende Menighed og Miss Jekyll talrige Efterlignere, vil
denne Form for Havekunst, dog nppe faa Betydning udover en meget stor
indirekte--bl. a. ved at vkke Interessen for Stauder--idet den, der
planlgger en saadan Plantning, i det vsentlige ogsaa selv maa udfre
den; Tankerne kan jo nemlig ikke, som ved et andet Haveanlg, gives en
koncis, latent Form i en Tegning; det vil desuden altid vre et
forholdsvis ringe Antal Mennesker, der paa en Gang vil vre i Besiddelse
af tilstrkkelig Frdighed og Viden og tilstrkkelig Forstaaelse til at
kunne udfre Vedligeholdelsen i Anlgets Aand. En Del Plads krves jo
ogsaa, saa denne wild gardening altid vil vre forbeholdt de faa. I
populariseret og skematiseret Form har denne Art Havekunst ivrigt
Betingelser for at udarte til noget meget slemt. I Tyskland, hvor de jo
har ondt ved at holde Balancen, ses allerede Gravsteder (!) i Willy
Langes Maner.]

Naar saaledes Stauderne i den senere Tid er blevne strkt forbedrede, og
Fordom med Hensyn til deres Kultur er ved at fjernes, og endelig
Forholdene inden for Havekunsten er de gunstigst mulige, vil man
forstaa, at disse Planters strke Fremrykning ikke er tilfldig, og at
Pelargonierne maa glde; sig over, at de i hvert Fald har Storstdernes
Altankasser at falde tilbage paa. Denne unaturlige Form for
Blomsterdekoration er vist det eneste, Stauderne ikke lader sig anvende
til.

[Illustration: Fig. 8. Plantning at Funkia og andre Stauder i en Gaard
ved et engelsk Landsted.]




STAUDERNES ANVENDELSE.

De vidt divergerende Former hos Stauderne, der rummer baade buskformede,
tppedannende, opretvoksende og krybende, pudeformede og sivdannede
Planter, og deres vidt forskellige Krav til Livet, samlet sammen som de
er fra al Verdens Marker og Moser, Klipper og Skove, giver deres
Anvendelse en Udstrkning og en Alsidighed, som er ukendt inden for
andre Samfund af Haveplanter. Nsten enhver Tanke, der glder
Haveudsmykning med Blomster, kan finde Udtryk gennem dette mangeartede
Materiale, og nsten hver Plet Jord, hvor andet forsager, kan kldes med
en eller anden Art Stauder.

_Rabatten_, det vil sige et langstrakt Bed, i Reglen langs med en Gang,
er vel det frste og oprindeligste formelle Udtryk for Havens Udsmykning
med Blomster og er stadig den Form, som lettest lader sig underordne
Havens Plan og som bedst forener Glden ved Besiddelsen og Betragtningen
af de enkelte Planter, men den rent dekorative Effekt. Rabatten er det
Grundlag, hvorpaa den rent umiddelbare Krlighed til Blomsterne,
Liebhaveriet, Samlerglden bedst kan mdes med den rent architektoniske
Strben efter at skabe Sknhed af Helheden. Og den er ikke Udtryk for et
Kompromis, hvor de to i Reglen strkt modstridende St Interesser har
maattet slaa af paa Kravene for at mdes. Tvrtimod byder Rabatten langs
en Gang den bedste Lejlighed til at betragte de enkelte Blomster, medens
paa den anden Side den vegetative Fylde bunden af Rabattens klare
enkelte Form bedre end nogen anden Blomsterdekoration formaar baade at
fremhve og at underordne sig Havens Linier. Intet Under at man derfor i
England, hvor baade Liebhaveriet og Havekunsten har faaet sit hjeste
Udtryk, altid har plantet Stauder fortrinsvis i Rabatter og har drevet
Kunsten at arrangere saadanne--rent stetisk set--op til en her i
Landet ukendt Hjde og forvrigt ogsaa--som det altid gaar med den store
Iver--et godt Stykke ud over Maalet.

Staudernes Fejl, de enkelte Arters korte Blomstringstid, lader sig
lettest bekmpe ved en Anvendelse af mange til forskellig Tid
blomstrende Arter, og denne Mangfoldighed lader sig igen lettest
beherske under Rabattens Form. I smaa Villahaver, hvor Gruppernes Antal
maa vre begrnset, vil disse, der sjldent kan sammensttes af mere end
et Par Arter, lade Haven i alt for hyppige og lange Perioder vre uden
Blomster, og Tyngdepunktet i Havens Udsmykning vil flyttes snart hid
snart did, eftersom de enkelte Grupper kommer i Blomst; ganske
anderledes med Rabatten, der i lang Tid viser Blomster og altid i hele
sin Udstrkning er til Pryd, saaledes at Ligevgten ikke forrykkes. Det
er paa Grund af Rabattens Velegnethed til netop at vre den lille Haves,
Villahavens Form for Staudedyrkning, at dens Sammenstning og
Tilplantning--i Overensstemmelse med denne Bogs Plan--bliver Genstand
for en mere indgaaende Behandling end de andre Former for
Staudeanvendelse.

Ved Valget af Stauderabattens Plads maa der tages Hensyn til
Vkstbetingelserne (se under Staudernes Kultur), og til at Rabatten kan
komme til at tage sig saa meget som muligt ud til sin Fordel, set fra et
bestemt Punkt i Haven. Den ideelle Beliggenhed er saaledes, at Rabatten
fra vedkommende Punkt, det vre sig nu Havens Indgang, Husets Veranda
eller et Lysthus, ses vsentligst paa langs; naar den ligger vinkelret
paa Synslinien, virker den selvflgeligt langt mindre fyldigt; af samme
Grund er krumme Rabatter uheldige, og jo skarpere Kurven er, desto
mindre virker de. Den fordelagtigste Beliggenhed krver endvidere, at
den ses mod Solen; Blomsterne drejer sig som bekendt nsten alle i meget
hj Grad efter Solen, og selv om denne Tilbjelighed ikke gr nogen
srlig Virkning for den enkelte Blomsts Vedkommende, saa er en let
Drejning af en Rabats Blomstermyriader af mgtig Virkning, hvad enhver
vil kunne overbevise sig om ved en Sommerdag at betragte den samme Rabat
fra Nord og fra Syd.

Virkningen kan yderligere forges, ved at Rabatten har en let Hldning
mod Gangen og mod Iagttagerens Standpunkt. Det vil naturligvis vre
forholdsvis sjldent, at alt saaledes kan forenes til at skabe en saa
koncentreret Effekt set fra et Punkt, og det vil jo i Reglen ogsaa
betyde en Svkkelse af Virkningen iagttaget fra andre Steder af Haven.
Hvis Rabatten er dobbelt d.v.s. at to Rabatter flankerer en Gang, og
hvis de har samme Bredde og blomstrer samtidigt, saa vil en Beliggenhed
i Nord og Syd vre meget at foretrkke, eller maaske rettere udtrykt: to
symmetriske Rabatter br--srlig naar de har Hkke som Baggrund--ikke
lgges i st-Vest, idet den nordlige da vil opnaa meget strre Glans end
den sydlige paa Grund af, at de hjere Stauder og Baggrunden vil skygge
over Dele af den sydlige Rabat. Uligheden vil altid vre flelig og
virke uheldigt. Naar Forholdene er ugunstige for symmetriske Rabatter,
br man overveje Muligheden af en asymmetrisk Ordning. Hvis Gangen,
hvortil Rabatterne skal slutte sig, lber i Havens nordlige Del og i
Retningen st-Vest--det drejer sig naturligvis om en mindre Have--vil
det ofte vre smukt at have en Hk eller anden hj Baggrund bag den
nordligste Rabat, og saa beplante denne med vsentlig hje Stauder,
medens den sydlige Rabat beplantes med lutter lavere Planter og lgges,
uden Baggrund af Hk eller andet, direkte op til Plnen. Alene en strk
fremtrdende forskellig Bredde vil hjlpe over Ulemperne ved den
dobbelte Rabat i st-Vest Retningen. Hvis der ikke findes en Baggrund
for Blomsterne, men Rabatten fres tvrs over en aaben Plne eller
gennem en Kkkenhave, vil man, forudsat man undgaar strre
sammenhngende Plantninger af hje Stauder, og der ellers ikke kastes
Skygger ind over Rabatterne, vre ret frit stillet med Hensyn til
Beliggenheden i de forskellige Vindhjrner.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 9. Blandet Stauderabat,
tilplantet med stor Dygtighed.]

Belysningen af Rabatten maa vre ensartet; hvis en Bygning eller et Tr
kaster Skygge over den ene Ende, medens den anden ligger i fuld Sol, vil
man faa en utiltalende Uligevgt i Blomstens Fylde og Glans. Denne
Ulempe kan modvirkes i ikke ringe Grad, naar der til de skyggede Pladser
vlges Stauder, der taaler at undvre Sol, men at trffe et saadant Valg
og faa det til at passe med de vrige Dele af Rabatten, er ikke hver
Mands Sag.

Med Hensyn til Bredden, saa kan den variere fra en ganske smal Stribe
til en mgtig Bredde; kun maa der naturligvis vre Forhold i Tingene,
for at en smuk Virkning skal naas. Billedet (Fig. 1) viser en mgtig
bred Stauderabat, der imidlertid staar i udmrket Forhold til Gangen og
til Hampton Courts vidtlftige Slotsflj. Foruden de tilstdende Ganges
Bredde og hele Havens Karakter, maa selvflgelig Forholdet til Lngden,
d.v.s. det fra et Sted synlige Del af Rabattens Lngde, tages med i
Betragtning. Selve Plantematerialet og Arrangementet deraf spiller en
stor Rolle ved Faststtelsen af Dimensionerne, eller maaske snarere
omvendt; en urolig, strkt vekslende Beplantning kan lettere fylde en
bred Rabat end et i Form og Farve monotont Arrangement. Af Hensyn til
Beplantningen kan en almindelig Sommer-og Efteraarsrabat ikke godt vre
under 2 m bred, medens en Foraarsrabat kan vre betydelig smallere paa
Grund af de i Reglen mindre Planter. Man er altid noget tilbjelig til
at anlgge Gangene ved en Rabat lidt for smalle, man maa jo erindre, at
de, foruden deres egentlige Bestemmelse, tillige har den, at virke med i
Helheden, at danne en rolig Flade som passende Modstning til al
Blomsternes overvttes Fylde og Liv i en vellykket Plantning. I Stedet
for en gruset Gang, kan man paa engelsk Manr have en grslagt Gang, men
en saadan krver Vanding, Tromling og Maskinslaaning og i det Hele en
Pleje, som sjldent bliver danske Plner til Del. Hvis dette i
Forbindelse med et omhyggeligt Jordarbejde ved Anlgget ikke ofres, vil
en saadan "Grsgang" hurtig blive grim og luvslidt. Rabatterne langs en
saadan Gang behver ingen Afgrnsning eller Kant, hvad ellers enhver
Rabat maa have, med mindre den forreste Rkke Planter er lave eller
pudedannede Planter, der i sig selv danner en Afgrnsning mod Gangen; en
saadan Kant bliver dog iflge Sagens Natur uklar og uregelmssig. Kanter
kan dannes af en Mngde forskellige Stauder, idet de fleste lave
Planter, der beholder nogenlunde knt Lv hele Aaret, eller i hvert Fald
hele Sommeren igennem, egner sig til dette Brug. Disse Kantplanter
krver imidlertid en hyppig Omplantning for ikke at blive for brede og
uregelmssige; mange af dem har ogsaa den Fejl, at Frosten borttager
Planter hist og her og derved bryder Rkken, og i det hele er Stauder
som Kant behftede med den meget vsentlige Fejl, at de ikke trkker
Linien skarpt op. Hvor Rabatten bestaar af lutter hje Stauder, kan der
anvendes en Kantning af Smaahkke af storbladet Buxbom, Bg, Eg eller
Tax, Grskanter kan med passende Breddeforhold danne en flatterende
Ramme om Blomsterne, men de er vanskelige at vedligeholde og navnlig i
smaa Flader kommer Grsset sjlden til sin Ret og kan heller ikke
anbefales til almindeligt Brug. Lavendelkanter er noget helt for sig
selv; Lavendelhkke langs Kkkenhavens Hovedgang er en af de meget faa
Traditioner for Planteanvendelse, som vi direkte har arvet fra vore
Oldeforldres Tid og Lavendelhkke er i Kraft af den ekstra gammeldags
Charme, der omgiver dem, nu selvflgelig tip-top moderne. De egner sig
dog egentlig kun sjldent til Kant om Staude-Rabatter og i hvert Fald
kun for Rabatter med ret hje, isoleret stillede Stauder (eller
Georginer). Den mest anvendelige og absolut bedste Kant, Planteverdenen
yder os, er almindelig Buxbom. Kulturen af Buxbom er den lettest mulige,
og den er aldrig for fremtrdende, som de blomstrende Kanter til Tider
kan vre, den indskrnker sig til at fungere som Afgrnsning og gr
dette mere skarpt og mere klart end nogen anden plante. Buxbom vil vre
den Kant, der under alle almindelige Forhold vil vre at foretrkke.

Hvor det drejer sig om en almindelig af mange forskellige planteformer
sammensat Rabat, det vil sige en Plantning, der vil vre jo mere
vellykket jo strre dens Frodighed og Fylde, dens Overdaadighed i
vekslende Former og Farver er,--glder det netop at have en enkelt,
sober og klar Kant, hvilket igen vil sige, at en Stenkant vil virke
bedst. Netop Modstningen mellem Indholdets, d.v.s. Staudevegetationens
uregerlige Fylde og den strenge lige Kantlinie er af den allerstrste
Virkning. Dette er ganske analogt med saa mange Tilflde, hvor
Vegetation og Architektur mdes; enhver kender det ualmindelig smukke
Syn af Ranker, der hnger ud over en Havemur; det er Modstningen mellem
Rankernes blde, oplste Linier og Murens faste, haarde Konturer, der
tiltaler os saa umiddelbart. De mosgroede Sten og de vedbenddkte Mures
kendte Charme beror paa ganske det samme, i det vsentlige da. Man br
derfor ikke ved Stenkanter vre bange for at plante de yderste Planter
nr Kanten, saaledes at en eller anden pudedannende Plante kryber over
Kanten, og ej heller skal man, om en Staude bryder ud af Geleddet,
vlter sig frem i frste Rkke og stikker Blomsterhovederne ud over
Kanten, straks vre parat med Stokke og Bast. Paa den anden Side maa man
vre forsigtig med ikke at arrangere noget saadant; den Slags Ting
ordner Naturen altid bedst selv. Mursten--maaske helst Munkesten
--anbragte enten i Lberskifte eller i Kopskifte danner en fortrinlig
Kant, og det er vel den eneste Art Stenkant, man her i Landet kan faa
for en rimelig Penge. De i Handelen vrende lange, smalle Cementkantsten
er ogsaa gode, men mange Mennesker nrer jo en mrkelig Uvilje mod dette
fortrinlige Materiale. Hvis Forholdene ellers tillader det, saa danner
almindelige Fliser mellem to Rabatter paa samme Tid Kanter og Gang.
Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar
der anvendes een Rkke Fliser midt i Gangen; srlig naar Gangen er
strkt rundet, ser det hsligt ud, og Gangen danner ikke lngere den
rolige ensartede Flade, som er nskelig for at fremhve Plantningen.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 10. Rabat med pudedannede
Planter og Stenkant i Forgrunden.]

Rabatten i sin enkleste Form bestaar kun af en Planteart, enten i samme
eller i flere Varieteter, og i denne Form er Rabatten egentlig kun en
langstrakt Gruppe og altsaa behftet med Staudegruppernes Fejl:
Blomstringens Kortvarighed, der gr den mindre vrdifuld for de ganske
smaa Haver. Det, der maa krves af en saadan Rabat, er at Planterne i
saa lang Tid som muligt uden for den egentlige Blomstringsperiode ser
nogenlunde tiltalende ud, d.v.s. enten at de blomstrer sent--fr
Blomstringen ser de fleste Stauder meget tiltalende ud--eller at de som
Poner og Lupin bevarer Lvet knt lnge efter Afblomstringen, eller
endelig, at de som Pyrethrum, Viola cornuta og Bellis remonterer hen paa
Sommeren. Der er enkelte Planter, der som Pon og Pyrethrum egner sig
mindre godt for den sammensatte Rabat, og som derfor helst maa staa for
sig selv. Heldigvis har netop disse to Slgter et Par Arter, Ponia,
albiflora og Pyrethrum roseum, der er saa uendelig rige paa Varieteter,
at en saadan Rabat kan oplives ved det rigeste Spil af Farvenuancer. Det
sidste Tiaar har bragt en Rkke Forbedringer paa baade Pyrethrums og
Ponernes Omraade, som man ikke havde drmt om tidligere, hundredevis af
de pragtfyldte Sorter staar til Publikums Raadighed, og der drives i
England og Amerika en sand Luksus med disse Blomster, og der betales
ofte en Snes Kroner for Stykket af de nyeste og smukkeste Sorter. Man
kan trstigt sammenstte disse Rabatter, som man lyster, alle Farverne
klder hverandre udmrket. Dette glder derimod ikke, hvis man danner en
Rabat af Phlox paniculata, der ivrigt ogsaa egner sig til en
"Enartsrabat". Denne Plantes Sortiment spnder nemlig over et Par
Farver, blaalilla og skarlagenrdt, der ikke saa godt passer til de
vrige; man maa her enten undgaa disse Farver eller mildne de vrste
Sammenstd f. Eks. mellem lysviolet (Antonin Merci) og brunligt purpur
(Reichsgraf von Hochberg) ved at str rigeligt hvide eller meget lyse
Farver imellem, lvrigt skal man ikke vre for ngstelig, der opstaar
ofte ganske uforvarende pikante Disharmonier, der virker pudsigt uden at
delgge Helheden. Det eneste, man skal undgaa--og det glder nsten i
hele Staudeverdenen--, er at det rene skarlagenrde (Phlox Dr.
Knigshfer), denne knaldrde Pelargonie-Farve afstedkommer nsten altid
Ulykker.

Denne Rabat med kun en Art kan udvides til to, tre, fire og flere Arter,
der kan aflse hverandre. Eksempelvis kan en Ponrabat gennemvves med
Paaskelilier, men der maa ligge mindst en halv Snes Lg samlede i
Klumper. Naar disse blomstrer--det skal vre af de tidlige Sorter--vil
Ponerne netop staa med unge brune Spirer godt over Jorden og vil danne
en smuk Helhed sammen med de gule Narcisblomster. Til Aflsning af
Ponfloraen kan der mellem Planterne lgges Lilier, Ponernes Blade vil
da skjule, at Lilierne ofte er ngne og visne paa det nederste Stykke af
Stilken. En saadan Rabat kan ligge urrt i en halv Snes Aar eller
lngere uden at tiltrnge Omplantning, idet de tre nvnte Staudeslgter
hrer til dem, der ikke ofte behver Omplantning (se Kulturen). Iris, og
i det Hele alle Slgter med stort Farvesortiment, egner sig til den Art
Rabatter, idet Formens Ensartethed klder Farvernes Vrimmel, og det
forholder sig nsten altid saa, at Farvevariationerne indbyrdes
harmonerer, Phlox danner som nvnt en Undtagelse.

Gamle Dages Stauderabat bestod gerne af en eller to Rkker Planter
anbragte med samme indbyrdes Afstand ligesom Knapperne i en Frakke; men
denne Maade, den ganske vist lader de enkelte Planters Habitus trde
tydeligt frem, har den Fejl, for det frste, at den, grundet paa de alt
for faa Planter, ikke giver Rabatten nogen videre Betydning som
Udsmykning af Haven, og for det andet, at den lader den ngne Jord se
alt for meget mellem Planterne. Mulden kan vre smuk, naar den er
nyvendt, men naar den frst er klasket af Regn og hvidnet af Sol, er den
alt andet end tiltalende, og man foretrkker da ogsaa nu i Almindelighed
at flge Naturens Eksempel og altid lade Vegetation dkke Mulden; den
kan jo kun holdes ngen ved Arbejde og i Naturen finder man Klipper og
Sten og Sand ngent, men aldrig udkket Muld, i hvert Fald er det da
dkket af Lv. De nvnte gammeldags Rabatter egner sig bedst til
videnskabelige Plantesamlinger, hvor en strng Sondring mellem Planterne
er ndvendig, og hvor det dekorative Moment kommer i anden Rkke.

En af de strste Fejl, der kan begaas ved Ordningen af Blomsterne i en
Have, er at sprede dem jvnt over hele Haven, dels er det upraktisk, og
dels gaar nsten al dekorativ Virkning tabt; det glder fremfor alt at
koncentrere saa meget som muligt. Hvis man har mere end en Rabat, eller
hvis Ejendommen kun bebos en Tid af Aaret, kan man mangedoble
Blomsternes dekorative Effekt ved i den enkelte Rabat at samle Planter,
der alle blomstrer samtidigt og saaledes i nogle faa Maaneder
vedligeholde et forstrket Flor.

De egentlige Stauder overvintrer jo i Reglen ikke noget videre af deres
overjordiske Del, og det ligger derfor i Sagens Natur, at alle de
Planter, der brer Blomsterne hjt til Vejrs paa lange Stilke, maa have
en vis Tid til at udvikle sig, og derfor vil man ogsaa se, at nsten
alle hje Stauder er ret sildigblomstrende, medens de foraarsblomstrende
i Reglen bestaar af lavere Planter, heraf flger at en Foraarsrabat i
Blomst fra April til Juni lettest fremstilles som en lav Plantning af
alle mulige "alpine", krybende og pudedannende Planter, medens en
sommerblomstrende lettest dannes af mellemhje og en Efteraarsrabat af
meget hje Stauder; der findes dog en Mngde Undtagelser fra denne
Hovedregel.

En lav Foraarsrabat kan, af Hensyn til den Vkstejendommelighed ved de
pudedannede Planter, at de blomstrer rigest paa Pudens Sider, ikke
plantes helt tt; man vil staa sig ved at lade de enkelte
Plantegrupper--hver "Pude" maa selvflgelig i Overensstemmelse med den
almindelige Regel for Staudeplantning bestaa af en lille Koloni af
Planter--mere eller mindre isolerede, selv om man for Afvekslings Skyld
af og til gr Brud paa denne Regel og endda lader et Par Arter blande
sig mellem hverandre. Den frie Plads, der opstaar mellem
Plantegrupperne, er det ikke let at udfylde. Man kan lade den graa
Antennaria brede sig som et Tppe i Mellemrummene, men det vil, da dette
Tppe stadig skal klippes og navnlig ikke maa genere Rabattens egentlige
Bestand og derfor maa holdes i Ave, foraarsage et stort
Vedligeholdelsesarbejde. Bedre er det at anvende Sten, saaledes at
Rabatten bliver et "Stenbed" af Lighed med dem, der anvendes i
Gartnerier til Udskoling af "Stenhjsplanter" og forsyne dem med strre
eller mindre Sten, trykkede let ned i Jorden. Rabatten br i saa Fald
helst ligge rigeligt over Gangen og vre noget oprundet mod Midten. De
hvide Skrver, som faas ved Kalkbrud, kan ogsaa anvendes i deres
forskellige Strrelser, og sknt det vist aldrig har vret prvet, er
Forfatteren tilbjelig til at tro, at et Lag groft Grus over Jorden vil
vre anvendeligt, i hvert Fald at foretrkke for den ngne Jord, der som
nvnt ovenfor kun i ny behandlet Tilstand er smuk. Dette Foraarsflor
skal i Reglen have megen Sol og helst ligge paa et ikke fugtigt Sted,
udsat for frisk Luft; er Forholdene anderledes, kan man dog af Primula,
Aurikler og mange Slags Lgvkster danne en tilsvarende Rabat, der
taaler lidt Skygge og mere indelukket Luft.

Paa Grund af Planternes lave Vkst, br en saadan Rabat selvflgelig
ikke have den Bredde, som vil vre passende for hjtvoksende Blomster,
O,5  1,5 Meter vil under almindelige Forhold danne henholdsvis Minimums
og Maximums Bredde. I Resten af Aaret ser de fleste af disse
Foraarsplanter nydelige ud, naar de da ellers behandles rigtig med
Afskring af visne Blomster o.s.v., idet mange af dem er Planter, der
som Ajuga, Aubrietia, Iberis, lave Phlox, Arabis, Alyssum o.s.v.
beholder deres Lv uskadt, og endogsaa med de mange brunlige, graalige
og grnne Schatteringer danner det sarteste Farvespil, naturligvis af en
hel anden Karakter end den, der udfoldes under Blomstringen, men ofte af
en blid Ynde, der en solet Efteraarsdag kan virke ganske betagende.

Med en Beplantning af Juli-og Augustblomstrende Stauder, en
Skrsommerrabat, kan man med Delphinium i Hovedrollen vel nok fremstille
den mgtigste Virkning, der overhovedet kan naas med Blomster; men en
saadan Rabat har den Fejl, at den efter Afblomstringen ser grim ud, og
den vil i Almindelighed kun vre at anbefale, hvor der findes adskillige
Rabatter eller tilstrkkelige gartneriske Hjlpemidler, saaledes at der
kan dyrkes et St Chrysantemum og Aster Amellus, der i Slutningen af
August kan henplantes i Rabatten og fortstte Sommerens Flor. Ejere af
Sommerhuse, der kun bruges i Ferien, vil naturligvis netop have Glde af
en saadan Plantning.

Til mere almindeligt Brug, eller rettere til Brug i det videst mulige
Omfang, egner sig derimod en Rabat sammensat af baade Sommer-og
Efteraarsblomstrende Planter, idet den kan holdes i Flor lige til Frost
og Vde lgger alt de. I Tiden indtil St. Hans vil en saadan Rabat
aldeles ikke virke skmmende, selv om den er ganske uden Blomst, idet
netop disse unge spirende, saftspndte Planter er i Besiddelse af en
frisk og lfterig Sknhed, som de samme Planter ganske savner efter
Blomstringen.

I strre Haver og under strre Forhold vil en bred Rabat af
Efteraarsasters og sildige Gyldenris, Chrysantemum og andet
sildigtblomstrende Materiale vre til stor Glde, navnlig hvis vi er saa
heldige at faa et sommerligt Efteraar, ellers er disse i Meget sildige
Blomster her i Landet ofte tilbjelige til at "snadske" vk i de lange
Ntters Regn, uden at den magteslse Sol formaar at live dem op igen om
Dagen; isr er det slemt naar Rabatten ikke ligger frit, hvor Sol og
Vind kan trre lidt paa Blomsterne. Ogsaa i den almindelige Sommer-og
Efteraarsrabat skal man give Afkald paa det allersildigste, ellers vil
Rabattens sidste Dage blive et altfor langvarigt og pinligt Farvel til
den svindende Sommer.

Naar man paa en Gang skal naa to Maal, en fri, let og malerisk
_Gruppering_, saaledes som det nu en Gang bedst klder dette
Blomstermateriale, og paa den anden Side opnaa en vis Ro og Orden i
Fordelingen, en vis Ligevgt, saa bliver det selvflgelig som ved de
fleste stetiske Sprgsmaal en Sejlads mellem Scylla og Karybdis med
Fare for at styre for nr skematisk Stivhed paa den ene Side og planls
Uorden paa den anden.

Bestaar Rabatten kun af faa Arter, saa er Fordelingen selvflgelig
ganske ligetil: den br vre jvn og ensartet, hvis man derimod, hvad
der i Almindelighed vil vre Tilfldet, sammenstter sin Rabat af en
Mngde af Stauderigets Slgter, bliver Fordelingen vanskeligere. Den br
ske under tre Hovedpunkter: Blomstringstid, Vkst og Farve.

Med Hensyn til Blomstringstid er der nppe delte Meninger om, at kun en
Vej er den rette, nemlig at fordele de Blomstringstider, som Rabatten
spnder over, saa jvnt som muligt over hele Lngden. Man vil nsten
aldrig paa dette Omraade lbe Fare for at faa Fordelingen altfor
omhyggelig, idet Planterne i saa Henseende dels er meget forskellige de
forskellige Aar og dels i Lbet af deres Alder forskyder
Blomstringstiden lidt, men nsten alle i forskellig Grad. Hvad
Fordelingen efter Vkst angaar, saa er Sprgsmaalet her vanskeligere,
idet man her, hvis man er nje kendt med sit Materiale, kan lbe den
Risiko ved en for omhyggelig Opstilling, at berve Rabatten det Liv som
Planternes store Formrigdom kan give. At de store Planter i
Almindelighed skal bagest og de smaa forrest flger af sig selv, ellers
vilde de jo skjule hverandres Blomster og vsentlig forringe
Vkstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil
det vre af fortrinlig Virkning af og til at gre et rask Brud paa denne
Hovedregel og lade en mellemhj Plante af karakteristisk Vkst, f. Eks.
en Kniphofia eller en Yucca blive anbragt nr Kanten. Alle Slags
Planter, som Chelone, Campanula persicifolia og andre, hvor den
egentlige Plante er en lav Roset, og som kun opnaar deres Hjde ved
selve Blomsterstilkens Lngde, egner sig ogsaa til fremskudte Pladser;
hvorimod Planter med Tilbjelighed til at blive visne og ngne forneden,
som Altha, Aconitum, visse Delphinium o. fl. naturligvis ikke maa
rykkes frem, men maa skjule deres Fejl i de bagerste Rkker. Planter,
der har en lidt rund Vkst, som Anthemis Kelwayi, kan ogsaa
undtagelsesvis faa Lov at vlte sig ud over Kanten. Der kan fremkaldes
Variation i Rabattens Indre, ved at man f. Eks. lader en stor Gruppe
Phlox paniculata, som en vldig Bug nrme sig Forgrunden paa et Sted,
hvor Plantningen ellers er holdt ganske lav. Forsidens lave Planter kan
man lade skyde Fjorde ind mellem de hje Planter og endogsaa lade dem
nrme sig Baggrunden, naar ellers Naboernes Habitus tillader dette. Alle
disse nvnte Tilflde bor vre Undtagelser, og Hovedreglen br vre den
naturlige, at de hje er bagerst og de lave forrest. Man skal ndig
anvende en Art, der rager paafaldende op over de andre; i saa Fald maa
den da plantes gentagelsesvis flere Gange, dog ikke med njagtigt
ligestore Mellemrum og heller ikke i ganske njagtig samme Antal i hver
Gruppe.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 11. Fra Bredden af Dammen i
det Kgl. danske Haveselskabs Have.]

Anvendelsen af kun en Plante paa hver Plads var en af Hovedfejlene ved
Staudeplantningen i tidligere Tider og er det tildels endnu. Man kan
nemlig aldeles ikke vente nogetsomhelst andet end et ret trsteslst
Resultat af en Rabat, hvor Planterne ikke er anvendte flere af hver
samlede i Smaagrupper eller Kolonier. Det er en Egenskab ved Stauder--og
det glder vistnok for nsten al Blomsterdekoration--at frst i Flok
formaar de at yde en vis Virkning. Man ser da heller aldrig Begonier,
Lobelia eller andre Udplantningsplanter anvendte enkeltvis; hvorfor man
har negligeret denne fundamentale Regel for Staudernes Vedkommende, naar
den er bragt i Anvendelse for Sommerplanternes, er egentlig
ubegribeligt; maaske skyldes det Liebhaveriet. Imidlertid er det jo
meget, tilladeligt, om man ogsaa paa den Maade ger Variationen, at man
her og der planter en enkelt Plante af een Sort. Grupperne eller
Kolonierne maa ndig i for hj Grad blive lige store, br ikke heller
vre for kompakte eller runde; tvrtimod vil en lidt langagtig Gruppe,
der i sine Ekstremer oplser sig lidt, saaledes at Nabogruppernes
Forlbere kan finde en Plads i dens Udkanter, ofte vre det heldigste;
man beholder paa den Maade den Virkning, som Massen frembringer og
undgaar det klumpede i Arrangementet. Den Frdighed, der skal udves ved
Tilplantningen af en Rabat, er den samme, som den maa besidde, der skal
binde en Krans eller pynte en Vase smukt og frit, kun at den, der
planter Rabatter, gaar og arbejder med nogle ret ensartede og uanselige
Rodklumper og Smaaplanter, hvis fremtidige Vkst og Farvepragt han maa
njes med at genkalde i Erindringen. For at kunne gre det med blot
nogenlunde Sikkerhed, krves der baade et solidt Plantekendskab og en
klart arbejdende Fantasi, der ved Synet af en Etikette med et latinsk
Navn njagtigt genkalder Billedet af Planten paa de forskellige
Udviklingstrin, Det er selvflgeligt meget vanskeligt, og det er da
ogsaa en Trst for os alle, at det vist er grumme faa Mennesker, der kan
tumle med et saadant Fantasistof, og det er en anden og bedre Trst, at
Naturen er saa uendelig barmhjertig; naar Mennesken blot gr lidt og
viser den gode Vilje, saa gr den Resten, saaledes at Resultatet i
Reglen bliver godt.

Ikke mindst ved en Foraarsrabat af lave og pudedannende Planter maa man
netop paa Grund af Staudernes Lavhed og ofte kompakte Form passe paa
ikke at danne en Rkke ensartede, runde Klumper. Aflange Kolonier, helst
lagte saaledes, at deres Lngdeakse danner en spids Vinkel med Rabattens
Kanter, og saaledes at de kun undtagelsesvis stder direkte op baade til
Forkant og Bagkant, vil vre at foretrkke, idet Rabatten ellers let,
set paa langs, kommer til at se ud, som om den var afdelt i Striber paa
tvrs. For alle de blandede Grupper glder det, at der skal vre store
Flager af Farver, ellers gr den ingen Virkning i sin Helhed, men den
bliver selvflgelig saa meget mere vrd, om man mellem denne
Hovedbestand har drysset enkelte Planter der, efter at man har nydt
Skuet af Rabatten i sin Helhed, kan fremkalde en fornyet og dybere
Interesse ved en Betragtning i Detailler. Hvis der ikke er Stof til et
saadant Detailstudium, vil Rabatten let for et mere kultiveret
Havepublikum reduceres til et havearchitektonisk Paradenummer. Mange
Blomster er jo interessante og vidunderlig sknne, selv om de mangler
den Intensitet i Farven, der gr dem egnede til at vre Brere af den
store Virkning, "Fjernvirkningen"; dette glder f. Eks. mange Blomster,
der ikke er ensfarvede, men danner en Kombination af Farver; saadanne
staar man sig ved at anvende for "Nrvirkning".

Naar man i en ellers velgrupperet Rabat fordeler Farverne jvnt i en
ikke for smaalig Blanding, vil man i Reglen opnaa en malerisk og munter
Farvesymfoni, som vil glde de fleste Mennesker, fordi de fleste
Blomster nu engang klder hverandre ret godt. Denne umiddelbare Glde
over de uordnede Farver betragtes imidlertid i England, Stauderabattens
Hjemland, i vide Kredse som Tegn paa en aldeles ukultiveret Smag. Man
betragter den Art Rabatter som et overstaaet Stadium, og man har sgt at
anlgge et mere artistisk Synspunkt for Farvernes Fordeling. Man har
tilplantet Rabatter i kun en Farve i forskellige Nuancer og Grader; f.
Eks. Orange schatteret af hen imod Gult til den ene Side og Skarlagen
til den anden, eller Rabatter af kun to Farver, f. Eks. Hvidt og Blaat
(man undgaar dog saa gerne det rene Blaa, som det findes i Anchusa og
visse Delphinium, idet det kun vanskeligt staar vel til det mere
violetblaa i de vrige blaa Stauder: Lupin, Campanula o.s.v.). Man har
ogsaa taget Hensyn til Bladenes Farve og dannet Sammenstninger af
udelukkende graabladede Planter eller i hvert Fald af Planter med
graagrnne Blade; man har endogsaa vret saa langt ude i Effektjageriet,
at man planter Rabatter af Planter med graaligtfarvet Lv og udelukkende
hvide Blomster, de saakaldte "Maaneskinsrabatter", der i den Belysning
eller ved elektrisk Lys skal vre meget ejendommelige. I en stor Have
kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden
Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide
sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet
Hjemmestedsprg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa srlig trre
Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde vre
anvendelige i saadanne Tilflde. Denne Flelse for det fysiologisk
Samhrige er forstaaelig og naturlig; det maa indrmmes, at for den, der
blot har noget Plantekendskab og je for Planter i det hele taget, er
der noget utiltalende og tvungent i at se Planter med udprget
Mosekarakter jvnsides med Planter, der brer Strandvegetationens Prg.
Det er denne Flelse, der som ovenfor berrt er brende i den
nylandskabelige Retning i Havekunsten.

Det absolut ejendommelige Udtryk, som denne forfinede Kultivering af
Farvefordelingens Kunst har faaet, er imidlertid "Regnbuerabatten", det
vil sige en Rabat, hvor Planterne er arrangerede efter Farve, saaledes
at disse er ordnede i en bestemt Rkkeflge.

[Illustration: Fig. 12. Stauderabatter i Hellerup Strandpark.]

Den tidligere nvnte Dame, Miss Gertrude Jekyll, har behandlet dette
Emne udfrligt baade i Bger, Tidsskrifter og i Praksis, og navnlig
Gartnerfirmaet J. Kelway & Son i Langport, et frende Firma paa
Staudernes Omraade, rimeligvis det betydeligste i Verden, har med
kunstnerisk Bistand sammensat disse Regnbuerabatter i alle Strrelser og
passende til alle Jordbunds- og Klimaforhold, og saadanne Rabatter for
endelig er det hele gennemvvet af Bladenes Grnt. De forskellige
Udviklingstrin, Planter gennemgaar, gr jo endvidere enhver Beregning
vanskelig. Det drejer sig ved en Stauderabat kun sjldent om jvne
Flader, som ved de nvnte Gruppeplanter, d.v.s. Udplantningsplanter,
hvis Form sjldent gr sig saa meget gldende. Staudernes rigt
varierende Former giver yderlig strkt bevgende Flader, om dette Ord
overhovedet kan anvendes.

Disse engelske "artistic Borders" har i hj Grad Krav paa Studium, idet
de sikkert kan virke befrugtende og idegivende ved Planlggelsen af en
Rabatbeplantning, men en direkte Efterligning vil afgjort i frste
Omgang skuffe, og kun en ihrdig og aarelang Eksperimenteren og Flytten
omkring med Stoffet vil give et Resultat. Omstaaende Plan (Fig. 13) er
dannet udelukkende af de forholdsvis faa i denne Bog nvnte Sorter.

Ved Valget af et eller andet Beplantningsprincip maa man dog naturligvis
erindre, at man gr klogest i i sin Have at ordne alt, som man selv
synes, og som man selv har Glde deraf uden at tage Hensyn til Regler,
der glder for Folk med helt andre Forudstninger baade for at kunne
udfre Planen og for at kunne nyde Resultatet.

[Illustration: Fig. 13. En af de saakaldte "Regnbuerabatter", hvor
Planterne er ordnede efter Farver. Rabatten er m 48 X m 3. Navnene er
forkortede. Rabatten er kun sammensat af Planter, der er blandt de her i
Bogen nvnte. Se Side 34]

For at give en praktisk Anvisning, der direkte kan flges af Folk med
blot noget Begreb om Planter og under normale Forhold, skal nedenfor
fremsttes de i Virkeligheden meget simple Principper, hvorefter en
Sommer-og Efteraarsrabat, som den er vist paa Figur 7, er plantet. Med
Hensyn til Fordelingen efter Aarstid og Vkst er fulgt de ovenfor
fremsatte Regler, og Farverne er fordelte jvnt over hele Lngden, idet
dog de "ledende" Planter er valgt i Hovedfarverne. Rabatten deles i
mindre Dele paa f. Eks. en halv Snes Meters Lngde, og i hvert af disse
plantes en Gruppe af Delphinium, der dog ikke i hver Sektion eller Fag
ligger njagtigt paa samme Sted, men lidt varierende, saaledes at
Afstanden ikke bliver njagtigt den samme. Selve Gruppen varierer
ligeledes, saaledes at den ene er lidt strre end den anden og saaledes,
at den ene springer lidt mere frem end den anden. De br heller ikke
bestaa af een Varietet, men hver Gruppe af et Par forskellige Varieteter
af forskellig Hjde og Vkst og Farvenuance; de hje dybblaa vil vre
lidt mere fremtrdende i en Gruppe, de lavere og lyseblaa i en anden
o.s.v. Derefter planter man i hver af Rabattens Sektioner en Gruppe af
lyserde Phlox, varierer Gruppernes Plads, Strrelse og Sammenstning af
Farvenuancer lidt paa samme Maade, som nvnt ovenfor. De andre ledende
Grupper kan vre Chrysanthemum indicum Varieteter, Solidago o.s.v. Naar
der paa denne Maade er givet Rabatten en vis Struktur, et Skelet, kan
den resterende Plads let udfyldes med andre Planter, uden at man behver
at gre sig strre Bekymringer, thi det vigtigste af alt ved
Fordelingen, d.v.s. Ligevgten, opretholdes af de ledende Planter, der
dominerer i Kraft af deres Antal og ijnefaldende Sknhed, og som
aflser hverandre som Brer af en vis rythmisk Inddeling, der sikrer, at
Rabatten i hele sin Udstrkning til enhver Tid er i nogenlunde samme
Grad smykket med Blomster. Det kan paa denne Maade ikke undgaas, at en
enkelt Farve vil blive den dominerende i en bestemt Tid. I Juli vil de
blaa Delphinium herske, i August de rde Phlox, der aflses af alt det
meget Gule, der blomstrer i Sensommer og Hst, og tilsidst vil Aaret
sluttes af med Asterssorternes mange lilla Nuancer, som den dominerende
Farve. Dette srlige Prg for hver Aarstid er saa langt fra en Ulempe,
at det netop er et Udtryk for Staudeplanternes strre Vrdi i
Sammenligning med Udplantningsplanter og Roser.

Med en saadan rythmisk Gruppering er Rabatten med de hje Stauder i
Anlgget ved Hellerup Lystbaadehavn tilplantet, (Fig. 12) og efter alt
at dmme vil den blive af god om end ikke srlig fin Virkning, og paa
den Maade vil sikkert de fleste, naar de har skaffet sig noget Kendskab
til Stoffet, lettest faa arrangeret en Rabat. Om et Par Planter her
eller der misklder hinanden, er ganske uden Betydning, og lader sig let
ordne et flgende Aar. Der er egentlig kun n Farve, man skal vre
forsigtig med, det er som fr nvnt den ren
skarlagenrde--Pelargoniefarven som den findes i enkelte Phlox og hos
Lychnis--denne knaldrde Farve har en egen vne til at gre sig uheldigt
gldende og falder udenfor Staudernes egentlige Farvegebet.

Ligesom Sprgsmaalet om Grupperingen i en Rabat under Hensyn til de tre
Hovedmomenter--Vkst, Blomstringstid og Farve--egentlig kun rummer
Vanskeligheder ved Rabatter sammensatte af mange Arter, saaledes rummer
ogsaa Sprgsmaalet om _Planteafstanden_ kun Vanskelighed i den Art
Tilflde. Hvor der kun anvendes to eller tre Plantearter, der vil, selv
om Varieteternes Antal er aldrig saa stort, Planteafstanden naturligvis
vre den samme i hele Rabatten og vil let kunne fastslaas for den
enkelte Art. Ved den artsrige Rabat kan der derimod slet ikke opstilles
almindelige Regler; man maa kende hver enkelt Arts Voksemaade og
derefter tildele den Pladsen. En Ting er i hvert Fald ndvendigt, der
maa plantes tt, langt tttere end man sdvanligt ser, og tttere, end
hvis det gjaldt om at opnaa saa velkultiverede Eksemplarer som muligt.
Den her omhandlede Beplantningsmaade har--selv om det selvflgelig ikke
drejer sig om en Imitation af Naturen--dog i mangt og meget sit
Forbillede i den vildtvoksende Plantebestand og sger at bibeholde
Plantens naturlige Vkst og at lre af den yndefulde Maade, hvorpaa de
indbyrdes grupperer sig. Noget af det mest ijnefaldende ved
vildtvoksende Planter er, at de staar tt, d.v.s. at Jorden mellem dem
slet ikke ses; Klipper, Sten og ngne Sandbrinker ses, men aldrig
Mulden; det er imod dens Natur at vre udkket. Man skal derfor altid
lade lave og krybende Planter dkke Bunden i Rabattens Forgrund, bagved
behves det ikke, og det vilde ogsaa i altfor hj Grad besvrliggre
Arbejdet, om al Jord var dkket med Planter. Ved brede Rabatter skal der
endogsaa helst lbe en Sti, en couloire de service, hvor man kan frdes
under Arbejdet. En saadan Sti kan ogsaa lbe mellem Rabatten og
Baghkken, saa denne kan faa Lys forneden og blive klippet. Hvis en
Rabat udelukkende bestaar af hje Stauder, og der foran er en Kant af
Buxbom, vil man ofte gre klogt i at plante en indre Kant af Ajuga eller
Cerastium, der holdes i Ave med Saksen paa den mod Buxbommen vendende
Side, men faar Lov at lbe frit ind imellem de forreste Planter, paa den
Maade kan Buxbomkanten skaanes for en altfor generende Nrhed af store
graadige Planter.

For at der ikke ved en Plantes Henvisnen og Nedskring skal opstaa et
Hul, br man beregne det saaledes, at de mere tidligtblomstrende Planter
anbringes paa en i Forhold til deres Hjde noget tilbagetrukken Plads;
paa den Maade skjules de lettest af senere blomstrende Naboer.

Alle Stauder, der har en uregerlig navnlig halvslyngende Vkst som
Galega Hartlandi og Clematis recta br helst udelukkes af en almindelig
Rabat; de passer bedre i "the wild garden" end i Rabattens velordnede
Samfund.

Naar en Rabat er beregnet paa mange Maaneders Flor, maaske fra April til
November, vil der iflge Sagens Natur fremkomme bare Pletter, hvor en
Gruppe Stauder er afblomstrede, maa man derfor paase, at Planter, der
efter deres Blomstring ser grimme ud, ikke plantes i for store udelte
Grupper, men mellemplantes med sildige Arter. I en Rabat med lang
Blomstring kan man, hvor omhyggeligt man end ordner alt, dog ikke
undvre Supplementsplanter, der i Lbet af Sommeren hjlper
Hovedbestanden med at holde Rabatten i tilfredsstillende Flor; nedenfor
skal nvnes nogle af de Planter, der bedst egner sig til dette Brug.

Mange af de eetaarige Planter, der saas direkte paa Blivestedet, er
ganske fortrinlige Supplementsplanter og dertil srlig lette at have med
at gre. De skal saas i umiddelbar Nrhed af de foraarsblomstrende
Stauder, de kan saa ofte sprede et helt Blomstertppe over disses
nedskaarne Stubbe. Blandt de allerbedste er de saakaldte Shirley
Valmuer, (Papaver Rhoeas), Godetia, Salpiglossis og Nigella, alle
velkendte og meget smukke. De spirer villigt, naar de saas i Slutningen
af April og dkkes ganske let med Jord og skaanes for Udtrring,
saalnge Spiringen finder Sted. I Reglen kommer Planterne tt op, og maa
da gerne udtyndes meget.

[Illustration: Kelway & son, Langport Fig. 11 Shirley Valmuer; etaarige
Planter, der saas mellem Stauderne til Supplement.]

I et Reservebed kan der dyrkes adskillige toaarige Planter, der, saaede
og priklede den foregaaende Sommer, om Foraaret vil vre tjenlige til at
henflyttes i Rabatten og udfylde Mangler ved denne. Blandt de bedste
regnes Campamila Medium i blaa, hvide og navnlig smukke lyserde Farver.
Gyldenlak baade brune og gule. Oenothera Lamarckiana, o. m. a. Paa et
saadant Reservebed kan der med suppleringen for je dyrkes en Mngde
Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere
fremskreden udvikling. Chrysanthemum indicum varieteterne egner sig
srlig godt til dette brug, dels fordi de taaler at flyttes i Knop (ikke
saa godt inden Knopdannelsen har fundet Sted), og dels fordi den sildige
Blomstring gr, at der er srlig mange Huller at fylde, naar
Chrysanthemum staar i Flor. Under strre Forhold, hvor den
tilstrkkelige gartneriske Hjlp er tilstede, kan denne Supplering af
Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjlp af Reservestauder,
dyrkede i Staaltraadskurve. Ved disses Hjlp kan nsten alle Arter
Stauder flyttes til enhver Tid. Almindelige Udplantningsplanter, som
findes i Handelen er naturligvis det bekvemmeste Materiale at anvende
for den almindelige Villaejer, og mange af disse Planter egner sig ogsaa
udmrket til at stoppe Huller med; men det maa naturligvis vre Planter
med "Staudekarakter", saaledes vil Pelargonier og Begonier ikke gre
Fyldest, mens derimod almindelige Margueritter, Verbena (srlig Arten
venosa), Cupha, Agatha, Antirhinum, Gazania, Pentstemon, Salvia patens
og mange andre er fortrinlige. De lave Dvrgtropolum har den Egenskab,
at de i den kraftige Rabatjord brer Blomsterne under Bladene, saa at de
skjules, hvorfor disse Varieteter af Tropolum er uanvendelige til
Supplering i kraftig Jord. Af andre fremmede Planteelementer, der under
visse Forhold kan faa Plads i Stauderabatten er Georginer, srlig de
opretvoksende Pompongeorginer, baade de yndefulde smaablomstrende og de
moderne, storblomstrende engelske Pompongeorginer. Almindelige
Kaktusgeorginer egner sig ikke til dette Brug. Lathyrus
"rteblomsterne"--Sweet Peas--har jo den srlige vne at dele
Havevennerne i to Lejre, enten kan Folk ikke dje at se og lugte dem,
eller ogsaa kan de slet ikke undvre dem. Hvem der har det paa den
sidste Maade, men ikke har meget Plads, kan srdeles vel anvende dem i
en Stauderabat; baade Farver og Habitus passer smukt ind mellem Stauder,
men de volder nogen Ulejlighed ved at visne Blomster og Blgene stadig
skal afpilles, ellers bliver det hele en stakket Glde.

Ligesaa fejlagtigt det vilde vre ganske doktrinrt at holde sig til den
rene Staudebestand med Udelukkelse af de nvnte Supplementsplanter og
ved ikke i givet Tilflde at drage Nytte f. Eks. af Buske, der--som
Buddleja og Hydrangea--egner sig til strre Stauderabatter, ligesaa
forkert vilde det naturligvis vre at forskrtse Staudekarakteren ved
for megen Indblanding af fremmed Stof. Srlig vil en strre Indblanding
af Roser ofte vre uheldigt.

Medens der med Hensyn til selve Plantningen ivrigt skal henvises til
Kapitlet om Kulturen, skal her blot nvnes, at den letteste Maade at
udfre en Beplantning paa efter en given Beplantningsplan er at inddele
Planen i Kvadrater paa l m2 og derpaa i Rabatten anbringe Smaaple
saaledes, at de danner tilsvarende Kvadrater. Paa den Maade kan man
kontrollere, om man af Bedet bruger netop det i Beplantningsplanen
forudsatte Areal, saaledes at man hverken faar for faa Planter eller
faar tilovers af dem. Men af denne skematiske Inddeling maa man
naturligvis ikke lade sig forlede til at ordne Planterne rkkevis, det
vilde i de blandede Rabatter vre ganske forkasteligt.

Den rkkevise Ordning kan ivrigt vre smuk, fordi der derigennem opnaas
en Massevirkning ligesaa god, men blot paa en anden Maade end ved den
gruppevise, og den har yderligere ved de lange lige Rkker Blomster
noget vist roligt og fornemt ved sig, som den blandede Rabat maa savne.
Men denne Ordning begrnser selvflgelig Arternes Antal til nogle ganske
faa.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 15. Rabat med Iris pallida
i Blomst i Knuthenborg Have.]

Foruden Rabatten, der som nvnt srlig i sin blandede Form er den mest
anbefalelsesvrdige Anvendelse af Stauder for den mindre Villahave, kan
man paa mangfoldige Maader gre Brug af Stauder, og hvert nyt Krav, der
stilles, vil give Havearchitekten, Gartneren eller Havevennen Anledning
til stadig paa nye Maader at frugtbargre det rige Stof. Dette, at hvert
enkelt Tilflde egentlig gr Krav paa sin selvstndige Lsning,
vanskeliggr det i hj Grad at give almindelige Regler, og intet er
heller nppe mere skadeligt for Haveanlg end den direkte og
uselvstndige Anvendelse af Forskrifter og Skemaer, idet der
bogstaveligt i hvert eneste Tilflde er srlige Forhold, der gr sig
gldende.

Blandt de almindeligste Staudeanvendelser er _Kantplantningen_, der i og
for sig naturligvis er en simplificeret Rabat. Hertil egner sig snart
sagt alle lave Stauder, der bevarer Lvet nogenlunde smukt ogsaa udenfor
Blomstringstiden. Et Par af de allerbedste er: Viola cornuta, paa Grund
af deres lange Blomstringstid, Dianthus plumarius og Aubrietia i Sol,
Primula i Skygge og Arabis paa trre Steder og Vinca under Trer for
Eksempel langs en All, hvor det ellers kniber med at faa en Kant til at
gro. Nsten alle Saxifraga og Sedum egner sig til Kant, hvor der er
tilstrkkelig Sol. Lavendel er omtalt ovenfor. Jo bredere og hjere
Kanten kan vre, jo strre bliver Udvalget. I mange Bondehaver ser man
ofte ret store Staudearter anvendte til Kant, og den derved fremkomne
Massevirkning forfejler jo sjldent sin Virkning, men en Kant af
Geranium--der er ret almindelig--er jo rigtignok ogsaa kun smuk ca.
fjorten Dage af Aaret, og der er i det hele taget al Anledning til at
fraraade saadanne Kanter i en lille Villahave. Paa Taasinge anvendes
ofte Kanter af Astilbe japonica, der i den frugtbare Jord og milde Klima
naar en mgtig Udvikling, og selv udenfor Blomstringen er disse brede
mrkegrnne Hkke udmrket smukke.

Ved Foden af en Pergola, saaledes som vist paa de to Billeder (Fig. 15
og 16) af den samme Pergola fra Knuthenborgs Have, kan der plantes
Rkker af Stauder, der blomstrer til forskellig Tid; ligeledes rundt en
Dam eller et Bassin.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 16. Samme Rabat som Fig.
15, senere paa Aaret, Lilierne blomstrer.]

Srlige _Staudehaver_ er der jo kun sjldnere Plads til, og en
almindelig Anvisning kan, hvad det formelle angaar, selvflgelig ikke
gives, idet de stedlige Forhold maa vre ganske bestemmende. Hvad
Tilplantningen angaar, saa er en saadan Have jo i sine Bestanddele ikke
andet end et Antal afbrudte Rabatter, og de Synspunkter, der er gjort
gldende ovenfor vil naturligvis ligesaavel her kunne lgges til Grund
for Beplantningen. De meget hje Stauder maa som Regel kun anvendes i
Yderkanten, og det vil maaske oftest vre smukkest, om en saadan lille
Have i Midten forsynedes med et Bassin til Vandplanter eller at Gangene
lb sammen i et Brndpunkt, der markeredes med en Figur, en Solskive,
eller lignende. Det vil altid vre heldigt, om den Art Srhaver danner
et Rum for sig afgrnset tydeligt til alle Sider, det forlener altid et
saadant lille Anlg med en srlig Hygge. En saadan Have yder en
fortrinlig Koncentration af Blomsternes Virkning, der yderligere
forges, hvis man ogsaa kan opnaa en Samtidighed i Blomstringen, ved for
Eksempel at plante en Foraarshave med en Samling af alle de lave og
pudedannede Foraarsplanter som Hovedbestand og med mrke, stedsegrnne
Trer som en lunende hj Hk om det hele. Med nogle faa hjere,
foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet
allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende.

I store Haver har i umindelige Tider Rosariet vret en fast Bestanddel,
andre Srhaver har man sjldent anvendt; men netop Stauderne yder det
fortrinligste Materiale til dette Brug; hvor vilde ikke en Irishave vre
smuk; rigtig plantet vilde den vre i Blomst i maanedsvis, og vilde, med
jvn Anvendelse af Slgtens mange Arter og Varieteter og med forstrket
Brug af nogle af de mest rigtblomstrende og ijnefaldende Sorter, danne
en vidunderlig Helhed og samtidig byde Plantesamleren og Liebhaveren
rigelig Nring for hans stilfrdige og fornemme Passion, Glden over
Arters og Variationers Mangfoldighed.

Der findes en Klasse Haveplanter, som vi paa dansk betegner med
Kolektivnavnet "Stenhjsplanter". Baade paa Fransk, Engelsk og Tysk
kaldes de samme Planter for Alpeplanter, hvad der naturligvis for saa
vidt er misvisende, som baade Pyrenernes og Appeninernes hjtliggende
Bjrgskraaninger har ydet omtrent det samme Bidrag til denne Flora som
selve Alperne. Men Navnet "Stenhjsplanter" er ikke alene misvisende, da
disse Planter ikke behver en Hj for at kunne vokse, men det er yderst
uheldigt, fordi der ved det klber Forestillingen om Stenhje, som for
mange staar som Toppunktet af den Rkke Misforstaaelser og Smaglsheder,
der indtil de allersidste Aar har vret raadende, navnlig i den lille
Haves Anlg. Af disse Planter, der maaske kan betegnes som
"Stenplanter", kan der ogsaa dannes en Srhave, uden at man behver at
strbe efter at faa stablet et lille Materhorn op. Man kan dyrke
Planterne paa Stenbede, det vil sige srlig veldrnede, noget oprundede
Bede, belagt med jvnstore Sten, der trykkes halvt ned i Bedet i
liggende Stilling; man maa ikke, som det ses ved Stenhje, stte Stenene
paa Enden. Mellemrummene udfyldes med Planterne, hvis blde, blomstrende
Tpper og Tuer fremhves af de haarde, kolde Sten. Dette Mde mellem
organisk og uorganisk, enten det er paa mosgroede Sten, vedbendkldte
Mure eller blot lidt Ukrudt mellem Fliser, forfejler aldrig sin Virkning
paa Menneskenes Sind. Ved saadanne Stenbede faar Planterne de
Betingelser for deres Vkst, de skal have, og man slipper for at faa
Stenene til at optrde som selvstndige Dekorationsgenstande, som ved
den gammeldags Stenhj.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 17. Typisk Stenhjsplante,
Iberis sempervirens.]

Andre Srhaver, som Haver af duftende Blomster eller Haver med Blomster
udelukkende i en Farve, som der af og til plantes, vil--bortset fra
hvorledes saadanne Ekcentrisiteter ellers forliges med Havekunst--altid
netop kunne sge deres bedste Materiale i Staudernes uendelige Rigdom af
Variationer.

Ved Plantning af Stauder i _Grupper_ kommer deres Brist d.v.s. de
enkelte Arters korte Blomstringstid strkest frem, denne Fejl kan
naturligvis modvirkes ved at man planter to eller flere til forskellig
Tid blomstrende Arter sammen, men dette vil selvflgelig i Reglen betyde
en Svkkelse af den Massevirkning, som er Gruppens vsentligste raison
d'tre. En Gruppe Delphinium som den paa Fig. 18 viste, vil man dog
kunne gre fornjelig uden at forringe Antallet af Delphinium ved at
lgge den fuld af Narcisser, og senere paa Aaret, naar Delphiniumerne er
visne og nedskaarne, kan den tilplantes med Chrysanthemum, der dog maa
fjernes igen. Hvor der er Skygge, kan en Gruppe af Strudsevingebregner
mellemplantet med Darwin Tulipaner anbringes. I strk Skygge taber
Tulipanblomstens Strrelse sig dog i Lbet af et Par Aar. Hvor der er
Sol, kan lgges en Irisgruppe, hvori der om Foraaret lgges Gladiolus
til at fortstte Floren. Nsten hver Staude kan, naar der ellers er
Forhold mellem dens Strrelse og Gruppens Dimensioner, anvendes og med
jo mere Held jo bedre Planten tager sig ud udenfor Blomstringstiden.
Disse Grupper er og bliver dog behftede med den Fejl, at Tyngdepunktet
i Havens Udsmykning med Blomster ikke bliver paa samme Sted, hvis der er
flere Grupper, og er der kun en enkelt, saa vil Haven vre uden Blomster
alt for lnge ad Gangen.

En Haveven kunde tnkes at more sig med at danne Farvegrupper ved f.
Eksempel foran et Buskads at samle en Del af Foraarets gule Blomster:
Doronicum, gule Tulipaner, Euphorbia polychroma, gule Iris, Trollius og
mange andre, eller i en anden Gruppe at forene alle de mange hje gule
Hstblomster: Helianthus, Rudbeckia, Solidago o.l. Vurderingen af de
mange gule Nuancers Intensitet og deres forskellige Flimmer i Solen er
en Nydelse for de rigtige Plantevenner, og den Art Fornjelse er langt
billigere at opnaa med Stauder, som for strste Delen vil vre for
Haanden fra Omplantningen, end med andre Planter, der enten kbes hvert
Aar eller besvrligt overvintres.

Som _Udplantningsplanter_ kan Stauderne ogsaa anvendes, dog kun de der
let lader sig flytte i Knop eller er ganske tidligtblomstrende. Har man
et almindeligt Blomsterbed foran Havedren, kan det tilplantes om
Efteraaret med Arabis, der knap er afblomstrede omkring frste Maj, fr
et Hold Trollius, maaske med en Kant af Phlox divaricata, kan indtage
Pladsen. Naar disse omkring 1ste Juli er afblomstrede, kan et Hold
Sommer-Phlox trde til, for endeligt lidt ind i September at vige for et
Hold Chrysanthemum, der igen flges af Arabis eller andet tidligt
foraarsblomstrende. Med et Reservebed og lidt Omtanke lader denne--eller
en lignende--Succession sig let opretholde. Det er i det hele
forbausende, saa lidt Stauder anvendes til Udplantning, trods det, at
Publikum dog stadig lader en Flelse af Kedsomhed ved de evindelige
Begonier og Lobelier komme til Orde, og man altsaa skulde tro, der var
Jordbund for noget nyt. Ved Slotte og kommunale Gartnerier, hvor der
stilles store Krav til Afvekslingen, og hvor den ndvendige Arbejdskraft
er til Stede, er man i de senere Aar begyndt at anvende Stauder til de
vekslende Udplantninger, idet Planterne dyrkes i de tidligere nvnte
Staaltraadskurve, der muliggr en skadesls Transport til og fra
Reservebedene. Dette betyder naturligvis en mgtig Forgelse i
Afvekslingsmulighederne, men det er paa den anden Side ogsaa et temmelig
kostbart og omstndeligt Arbejde at slbe omkring med de ofte store
Blokke.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 18. Gruppe af hje
Delphinium. Etter Nedskringen kan den tilplantes med Aster, Amellus
eller Chrysanthemum.]

[Illustration: Fig. 19. Rabat af Iris germanica langs et Buskads.]

Enkelte Stander med passende Vkst egner sig til at stilles alene, eller
maaske tre sammen, frit i Grsset. I den ldre landskabelige Havekunst,
var saadanne _Solitrer,_ baade tragtige og urteagtige, meget yndede.
De anvendes nu sjldnere, maaske fordi disse fritstaaende Planter,
navnlig under smaa Forhold og hvis Motivet gentages for ofte, virker
uroligt, men det er ikke desto mindre en udmrket Maade at lade en
Plante udvikle sig til et beundringsvrdigt Pragteksemplar, hvilket ikke
kan naas i Rabat eller Gruppe. Bocconia, Rudbeckia laciniata, Gunnera,
Yucca og Kniphofia er blandt dem, der tager sig bedst ud fritstaaende
paa en Plne. Lejlighedsvis kan der ogsaa i den moderne architektoniske
Have findes Anvendelse for saadanne Solitrer af anseelig Habitus til at
fremhve og betone Hjrner eller andre Punkter af Betydning i Anlgget.
Til dette Brug kan man i Anlg med nogen Pretention anvende en
Opstilling af store Stauder i Baljer eller Kasser og kan ved at have
flere St opnaa en konstant Virkning. Denne Kultur af Stauder og andre
Planter i Baljer eller Kasser burde anvendes langt oftere for at
delagtiggre Steder, hvor Vkstbetingelserne er ugunstige, i Glden over
Blomster. I Gaarde eller Restaurationshaver kunde der skaffes et ofte
haardt tiltrngt Skr af Sknhed ved at saadanne Beholdere med Planter
skiftedes et Par Gange i Sommerens Lb. Langt flere Stauder, end man
aner, kan vokse og tage sig ud i saadanne Baljer. Chrysanthemum maximum,
Helenium pumilum, Achillea Millefolium, Aster Amellus, Astilbe,
Chrysanthemum indicum, Doronicum, Erigeron speciosus, Iris, Agapanthus,
Lupinus, Monarda, Trollius, Veronica o. m. a. egner sig til dette Brug,
men de stiller selvflgelig store Krav til Vanding og Ernring, og
Beholderen maa vre vel drnet. Det er ikke heldigt, naar Solen brnder
for strkt paa Beholderens Sider, og dersom Planterne er fritstillede,
br de drejes af og til for at blive regelmssige i Vksten.

Det der adskiller den _"naturlige" Staudeanvendelse_ fra de hidtil
omtalte er, at man ved Plantningen tilstrber en Efterligning af det
vildtvoksende i enkelte Tilflde vel endogsaa en ligefrem Illusion. I
blandede, "malerisk" grupperede Rabatter forsges ganske vist som nvnt
ovenfor at lmpe Plantningen lidt efter de Maader, hvorpaa vildtvoksende
Planter breder sig mellem hverandre, man opnaar paa den Maade tidligere
det hjemmevante bodenstndige--Udseende, som Vegetationen ellers bruger
Aaringer om at opnaa. Den Bevgelse mod at udviske Sporene af
Gartnerarbejdet, som Planterne altid foretager, naar de lades urrte,
benytter man ganske vist ogsaa i Rabatten for saa meget som muligt at
bibeholde den Ynde i Grupperingen, som kun Naturen selv formaar at
fremkalde, men man tilstrber dog alligevel slet ikke det, der tilsigtes
ved den landskabelige Plantningsmaade.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 20. Naturlig Plantning af
Spira m.m. i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]

I den landskabelige Have var der, som tidligere nvnt, ikke megen Plads
for Stauder og egentlig kun for de ganske "vilde"; Anvendelsen var
knyttet til Sbredder, Bkke og saadanne lignende Forhold, som aldrig
findes i mindre Haver. Man kan snarere vente, at den tidligere nvnte
nyere, naturlige Staudeanvendelse, trods sin relative Vanskelighed kunde
finde Dyrkere mellem Ejere af middelstore Haver eller Haver med
Naturforhold, der vanskeliggr en mere kultiveret Udformning af
Blomsterbede.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 21. Ornithogalum som
"vildtvoksende" i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]

Hvor og hvordan kan der naturligvis ikke svares paa i Almindelighed ved
Sprgsmaalet om en saadan "Wild gardening"; kun kan der gives et Par
vejledende, nogenlunde almengyldige Grundstninger. Man br i Reglen kun
stte saadanne Planter sammen, som blomstrer samtidigt, da en Del
visnede Stauder--det visne afskres selvflgelig ikke regelmssigt i
saadanne Plantninger--ofte kan delgge Synet af de blomstrende. Naar
derimod alt er visnet, vil vedkommende Plet ikke tiltrkke sig nogen
Opmrksomhed, denne vil under nogenlunde store Forhold sge andet Steds
hen, hvor noget blomstrende paakalder den. Man br i Reglen plante
strre Mngder af samme Art og Varietet, ellers er Resultatet selv paa
en lille Afstand, at Farverne taber i Kraft. Endelig br der vre et
vist Forhold mellem Strrelsen og Mngden af Planter og Stedet. Skal der
paa en lille Plet dannes et "Vegetationsbillede", kan man naturligvis,
selv om Forholdene ellers er ensartede, ikke anvende det samme Materiale
i samme Omfang, som hvor Forholdene er strre og alt ses paa Afstand. At
man ved selve Grupperingen af Stauderne maa aflure Naturen saa meget som
muligt er en Selvflge, men naar man ellers anvender velegnede Planter,
d.v.s. Planter, der breder sig selv ved Fr eller Udlbere, og som er
saa kraftige, at de selv nogenlunde kan holde sig Ukrudtet fra Livet,
saa kommer i Lbet af et Aarstid i Reglen den naturlige Ligevgt
tilstede, og det eftertragtede vildtvoksende Prg breder sig over
Plantningen. Baade af Hensyn til Trivslen og af Hensyn til Virkningen
maa man naturligvis sge Stauder, der passer til Stedets Karakter.

Til disse naturlige Plantninger regnes ikke den meget almindelige
Placering af Stauder langs Buskadser, det ser i Reglen ikke godt ud, og
Planterne trives sjldent saadanne Steder, kun ganske enkelte som
Hemerocallis kan klare sig nogenlunde under de Forhold, der findes i
Kanten af et Buskads. Ej heller medregnes eller anbefales den ogsaa
anvendte Metode at forlnge Buskadsernes fremspringende Tunger ud i
Grsset med en Plantning af Stauder, der ofte yderst ude oplses i en
Del mere fritstaaende Planter; selv om Betingelserne for Vksten
saadanne Steder kan vre gode, saa er det dog nrmest en grim og
misforstaaet Plantningsmaade, srlig hvis der bruges mange Arter.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 22. Naturlig Plantning af
Foraars-phlox paa Stenhj i det Kgl. danske Haveselskabs Have.]

Det er ikke i den flade, veldyrkede Del af Haven, at den naturlige
Staudeplantning hrer hjemme, snarere i Havens "Overdrev" paa trre
Skrnter, hvor intet Grs kan grnnes, ved fugtige Hulninger i
Terrainet, under Trer, langs en Grft eller et Vandlb, rundt en Dam,
ved Moser og Ellekr, paa Stengrder og i forladte Grusgrave, om
saadanne Lokaliteter skulde trffe sig, hre til eller kunne drages med
ind i en Haves Omraade. Saadanne Steder passer the wild gardening, og
der kan skabes Vegetationsbilleder af den, der kender sit Stof og ellers
forstaar at holde sig til det naturlige, uden at det hele bliver
fuldkommen Vildnis og tt Jungle. Et af Billederne Fig. 21 viser
Fuglemlk, Ornithogalum nutans som forvildet under Trer i
Haveselskabets Have, et udmrket Eksempel paa, hvorledes en ellers ret
uanvendelig Plads kan udnyttes, saaledes at den i hvert Fald en Tid af
Aaret er et stort Plus til den Have, hvori den findes. Paa trre solede
Skrnter, hvor det vilde blive Fortvivlelse at slaas med Grsset for at
faa det grnt, kan man opnaa et pragtfuldt Dkke af Dianthus plumarius,
Arabis, Sedum spurium, enkelte Saxifraga, Ajuga, Iris pumila,
Buphthalmum salicifolium, Achillea millefolium, Veronica longifolia og
mange andre Trstekunstnere blandt Stauderne. Under Trer er det navnlig
Primula, Bregner, Vinca, Funkia, der, foruden mange tidligblomstrende
Lgvkster, kan komme i Betragtning. Paa Skrnter og langs Udkanten af
Trplantninger, hvor der er rigelig Plads, kan man faa Anvendelse for de
mange gode Stauder, der er vanskelige at holde i en Rabat paa Grund af
Rodstokkens vandrende Tendenser, d.v.s. Rudbeckia, Monarda.
Chrysanthemum uliginosum, Helianthus rigidus, Solidago og Asters; under
Forhold, hvor der er Plads, vilde disse Planter i Mngder udvikle en
Sknhed, som aldrig opnaas inde i selve Haven. Mere eller mindre
klatrende Stauder som Lathyrus, Galega og Clematis recta, der ser grimme
ud som opbundne--i hvert Fald er det vanskeligt at binde dem smukt
op--er paa deres rette Plads verst paa en Skrnt, hvor de kan faa Lov
at hnge ned og samtidig bje Blomsterne op ad: saadan tager de sig ud.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 23. Alpeplanter paa en Mur
i Knuthenborg Have.]

Steder ved Mose og Vand og i det hele fugtige Steder er naturligvis de
mest taknemmelige at arbejde med. Der er jo i Reglen den indfdte Flora
i sig selv smuk nok og br vel ogsaa i de fleste Tilflde bevares og kun
beriges med manglende danske Planter eller med fremmede Stauder, der
egner sig til at gaa ind i Ensemblet uden at virke forstyrrende. Man kan
erstatte de almindelige danske Arter af Spira og Iris med smukkere og
navnlig mere holdbare Former.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 24. Trollius, Engblommer i
en Vase.]

Hvorfor gres der i det Hele saa sjldent Brug af _den danske Floras
Stauder_ paa Steder, hvor Forholdene egner sig dertil. I en almindelig
Have vil de altid blive til Ukrudt, men hvor Jordbunden umuliggr en
frodig Trivsel af Kulturplanter, vilde de dog vre paa deres Plads. Ved
Jyllands Vestkyst og paa Skagen frer en Mngde Villaejere en fortvivlet
Kamp med at faa Grs og Roser til at makke ret, fordi de synes, at det
nu engang hrer med. Hvorfor dog ikke plante den lille gule Sedum, der
gror udenfor Dren eller Gyvel eller Strandtidsel, der vil vise sig
taknemmelige for en ringe, men forstandig Pleje. Alfred Lichtwark har i
et lille livligt Skrift "Der Heidegarten" [4]), som burde lses af mange
Villaejere, behandlet det urimelige i at anvende Kulturjordens
gartneriske Praksis og Materiale paa den sandede Lneburg Heide--det
samme vilde naturligvis glde Klitnatur--og den Lethed, hvormed man faar
noget ud af den stedlige Vegetation. Lichtwark taler dog kun om lige,
architektonisk formede Bede; han var ingen Ven af landskabelige
Arrangementer.

[Footnote 4: Park-und Gartenstudien, Berlin 1909.]

Ordet _Stenhje_ og Stenhjsplanter er berrt ovenfor ved Omtalen af
Stenbede, og denne Del af den naturlige Staudeanvendelse skal som
tidligere nvnt kun berres i denne Bog. Der raser i England i
jeblikket indenfor Havebruget en sand Mani for
Stenhjsplanter--Rockgardening--en Bevgelse, som snart vil naa her til
Landet, og som skylder de mange smaa nydelige, nyere Alpeplanter sin
Styrke. De egentlige Stenhje i gammeldags Forstand vil der nppe blive
dannet flere af; den Ramme, hvori nuomstunder disse Planter anbringes,
vil i Reglen ikke vre nogen Hj, snarere en Fordybning i Jordsmonnet,
en Hulning omgiven af stedsegrnne Trer, med de store stenlagte
Skraaninger fulde af de mange herlige Alpeplanter, det hele indelukket
som et Rum for sig i Haven; saadan er snarere Typen paa den moderne
"Stenhj". De Sten, vi har til vor Raadighed her i Landet--undtagen paa
Bornholm--egner sig meget daarligt til Fremstilling af den Art
Stenarbejde; man kan ikke i en Skraaning med de almindelige Rullesten
fremstille de naturlige Lag, som Klipper i Reglen ligger i, og som
falder mere naturligt end store Partier af Rullesten. Langt bedre lod en
Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner
Sjllands Skove, sig udfre, navnlig da dette jo i Modstning til
"Stenhjen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt,
organisk Led.

Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa
prve at indfange i Haven. Hosfjede lille Billede, Fig. 23 fra
Knuthenborghave, giver et Indtryk af Udseendet. Muren, der godt kan vre
lav, er fyldt med fast stampet Jord. Stenene paa Billedet er Kalksten,
men almindelige Munkesten kan ogsaa anvendes. En Mngde Planter, navnlig
dem, der staar de "alpine" nr, kan trives og blomstre ved det Minimum
af Fugtighed, de faar paa en saadan Plads. Muren ligesom alle Sten er jo
en Akkumulator baade for Fugtighed og Varme, hvilket betinger Trivsel
under disse ejendommelige Forhold.

For Fuldstndigheds Skyld skal nvnes den Staudeanvendelse, som bestaar
i at opgrave og i Stue om Foraaret at drive visse Stauder og at
arrangere Staudernes Blomster som afskaarne i Vaser. Fremgangsmaaden
behandles korteligt nedenfor under Kulturen af Stauder. Selve
Arrangementet af Blomsterne i Vase er underkastet Regler, der mrkeligt
nok intet har tilflles med Ordningen i Bede. En Plante, hvis Blomster
skal ses i Mngde samlede paa Friland, tager sig ofte netop ud nogle faa
i et Glas.

[Illustration: Fig. 25. Nympha.]




STAUDERNES ALMINDELIGE KULTUR.

De Resultater, man almindeligvis har for je, giver ikke Indtrykket af,
at de fysiske Forhold i Danmark er Staudedyrkningen gunstige; ikke desto
mindre er Forholdet dog det, at mange Planter som Kniphofia og
Agapanthus er haardfre her, medens de i Tyskland ikke henregnes til de
egentlige Stauder, fordi de maa tages op og gemmes om Vinteren. Selv
overfor et af Naturen saa begunstiget Land som Frankrig har vort Klima
vsentlige Fortrin, idet Phlox og mange andre af vore bedste Stauder
lider af, at Solen forkorter Blomstringstiden og delgger
Blomsterne--ikke at tale om sydligere Lande, hvor Stauderne i snvrere
Forstand slet ikke hrer hjemme. I Virkeligheden er Antallet af
haardfre Planter, og dermed af Stauder, naturligvis meget strre i
sydligere Lande, men de Arter, der srlig har vret Genstand for
Fordling, egner sig i Reglen ikke for et varmt Klima. I England er det
en almindelig Anskuelse, at de sommerblomstrende Stauder naar deres
hjeste og pragtfuldeste Udvikling i Skotland paa Grund af de lange lyse
Sommerdage--og dem kan Danmark jo ogsaa glde sig over. Det, der gr
vore hjemlige Staudeplantninger fattige og kedelige, er i Reglen den
daarlige Kultur, Planterne er Genstand for, hvad enten dette nu skyldes
manglende Kendskab eller for ringe Indsats i Arbejde eller Penge.

Selv om Stauderne--i hvert Fald Flertallet af de moderne--er
Kulturprodukter, der i Udseende adskiller sig ikke saa lidt fra de
oprindelige Former, saa har disse Planter dog sjldent ndret deres
naturlige Tilbjelighed for hver sit bestemte fysiske Milieu. Planter
trives i Reglen netop i samme Maal, som man formaar at efterkomme deres
nsker og Krav i den Retning, enten ved kun at vlge Planter, der ynder
det Klima og den Jordbund, man har at byde dem, eller ved saa vidt
grligt at ndre de fysiske Forhold efter Planterne. Hvad enten man nu
forsger det ene eller det andet--eller, hvad der er det almindeligste,
lidt af hvert--saa krver det noget Kendskab baade til Planterne og til
de forskellige Kulturmethoder at opnaa et Resultat. Og endelig krves
der en vis--efter Forholdene meget varierende--Sum af Arbejde og Penge,
og hvis denne ikke ydes, kan man ikke, saa lidt som paa Livets andre
Omraader, vente at hste noget.

Nedenfor skal nvnes de Betingelser og de Fremgangsmaader, der glder
for det store Flertal af Stauderne, medens der med Hensyn til de enkelte
Arters Srkrav maa henvises til Bogens specielle Del. Naar der
overhovedet lader sig opstille nogenlunde almengyldige Regler for et saa
uensartet Plantesamfund som Stauderne, er det fordi en Plante i Reglen
kun optages til almindelig Kultur, og kun glder for en god Staude, naar
den ikke er krsen, men tager til Takke og trives under forskellige
Forhold.

Der er i Almindelighed ikke Tale om at vlge srlig gode Pladser eller
srlig Jordbund til Dyrkningen af Stauder; Stedet og Forholdene er jo
gerne givne. I de smaa Haver er der i hvert Fald sjldent meget at vlge
imellem. Hvis der endelig er et Valg at trffe, er det gerne mellem Sol
og Skygge, og man br da undgaa det sidste, thi selv om der findes en
antagelig Rkke Stauder, der taaler Skygge eller Halvskygge, saa opnaar
man dog aldrig noget smukt Resultat uden Solens kraftige Hjlp, i det
mindste det meste af Dagen. At der i Middagstimerne glider en Skygge
over Stauderabatten, er nrmest af det gode, da det i hj Grad tjener
til at forge Blomstens Holdbarhed under Midsommerens strke Solbrand.

[Illustration: Fig. 26. Gammel Klump af en Lilie fr Omplantningen.]

[Illustration: Fig. 27. Hvorledes Delene af Planten (Fig. 26) ordnes ved
Omplantningen.]

Den ugunstigste Plads for de fleste Stauder er den, der saa ofte anvises
dem, nemlig Pladsen under eller klods opad strre Trer og Buske. I den
Kamp om Nring og Fugtighed, der udspinder sig saadanne Steder, ligger
Stauderne selvflgelig altid under, og af den Hjlp, man gennem Vanding
og Gdskning yder Stauderne, tager Trernes og Buskenes Rdder Lvens
Part, og Hjlpen kommer altsaa nrmest Fjenden til Gode og lokker
yderligere Trrdderne hen under Stauderne. Man kan--hvad der
naturligvis er dyrt og omstndeligt--anbringe Tagpap lodret i Jorden
eller endog stbe en smal Mur for at begrnse Trrddernes Vkst.

[Illustration: Fig. 28. En velopbunden Staude, Gyldenris; den samme
Plante som Fig. 29.]

[Illustration: Fig. 29. En daarlig opbunden Staude; den samme Plante som
Fig. 28.]

Mange Villaejere mener ikke at have anden Rabat tilovers for Stauderne
end en saadan Pinebnk langs et gammelt Buskads; det er naturligvis
Indbildning, for der findes i de fleste ldre Haver en Mngde Buskads,
der hverken i sig selv er knt, ejheller tjener til noget som helst ud
over at gre Haverummet uklart i sine Omrids, den med Buskadsplantning
tilsigtede Virkning, at lade Haven synes mindre ngen de frste Aar og
maaske strre end den egentlig er, er jo i ldre Haver dels ikke lnger
nskelig og dels i Reglen aldrig opnaaet. I mange Tilflde er
Anbringelsen af Busketter sket ganske hensigtslst. En Mngde af disse
kedelige og undvendige Busketter kan ryddes og give Plads for Stauder
og det Liv og Lys, som flger hermed. Mangen Gang vil ogsaa et lille
Indgreb i Grsplnen eller en behndig Omlgning af en Stump Gang skabe
fortrinlig Plads til Stauder, hvor man fr mente ikke at have Rum
tilovers. Rosengrupper af Thea-og Remontantroser er jo srlig; paa let
Jord ikke komme lngere, naar de har staaet en 8  10 Aar, og der findes
sikkert mange saadanne ldre, lumsk kedelige Rosenrabatter, der til
Glde for alle Parter ogsaa for de virkelige Rosenvenner kunde ofres og
genopstaa med Fylde og Liv af Blomster og Farver.

Den bedste #Jordbund# for Stauderne er almindelig god Havejord i saadan
Kulturtilstand, at den holder noget paa Fugtigheden om Sommeren og ikke
lader Vintervden stagnere. Hvis Jorden er for sandet og let, saaledes
at Regnen lber lige gennem den, kan den forbedres og bringes til at
holde paa Fugtigheden, dels ved Tilfrsel af svrere Jord eller af
Gdning og da navnlig Kogdning og dels ved Iblanding af Kompostjord.

[Illustration: Fig. 30. Del af ldre Iberis med 2 Skud, egnede til
Stiklinger.]

[Illustration: Fig. 31. Skud af Iberis, som det er taget fra Planten, og
efter at det er gjort i Stand til Stikning.]

[Illustration: Fig. 32. Rodstikling af Romneya, der er begyndt at gro.
Overskringen finder Sted ved de hvide Mrker.]

[Illustration: Fig. 33. Gammel Plante af Lychnis.]

For de Haveejere, der til deres egen Skade ikke ved at vurdere
Kompostjorden, og derfor ikke skaffer sig saadan, skal kortelig oplyses
om denne fortrinlige Jordarts Behandling: I en passende afsides Krog af
Haven samles alt muligt navnligt organisk Affald fra Haven og Huset, som
Ukrudt, visne Plantedele, afslaaet Grs samt alt Kkkenaffald,
Fejeskarn, Sod, Tr-og Trveaske, Vejskrab, gl. Murkalk, Kloak-og
Grfteoprensninger m.m. Som Kompostmateriale anvendes ogsaa Trvejord og
Muld. For at fremskynde Forraadnelsen iblandes af og til lidt Kalk,
hvilket ogsaa skal have en desinficerende Indflydelse overfor
Plantesygdommes Smitstoffer. Bunken skal holdes pnt firkantet, mindst 1
Meter hj og med stejle Sider og flad ovenpaa, saaledes at den af og til
kan overhldes med Latrin eller anden flydende Gdning, om da Havens
Dimensioner er af den Art, at sligt lader sig gre uden at genere. En
saadan Kompostbunke lugter ikke mrkbart, naar ikke netop Solen bager
paa friskt Affald. Naar Bunken har naaet en passende Strrelse afsluttes
den, og der samles saa sammen til en ny. Bunken omstikkes et Par Gange i
Aarets Lb, saaledes at alle Stoffer blandes godt, og efter ca. to Aars
Forlb vil alt vre fuldt forraadnet og vil danne en ualmindelig
nrende, alsidig og kraftig Jord, der i de fleste Tilflde maa harpes,
fr den anvendes. Denne Kompostjord, der i Gartnerierne anvendes med en
vis reserve, idet den menes at indeholde Sygdomskim af forskellig Art,
er ganske fortrinlig til at forbedre Staudebedene med, da disse Planter
forholdsvis sjldnere lider af nogen Sygdomme. Kompostjorden indeholder
altid Ukrudtsfr, men denne Ulempe tiltrods er den alligevel den
billigste Plantenring, man kan skaffe sig.

Kompostjorden, der gr den lette sandede Jord mere bindig, saaledes at
den bedre holder paa Fugtigheden, udver den modsatte, men ligesaa
gavnlige Virkning paa den svre, lerede, for strkt sammenhngende Jord
ved at skrne den og gre den lettere gennemtrngelig for Luft og Vand.

[Illustration: Fig. 34. Planten Fig. 33 delt til Formering.]

Gdskningen paa svr Jord br helst ske ved Hestegdning, og paa let
Jord ved Kogdning; men i Reglen er man jo ikke saa heldig at kunne
vlge. En passende Tilfrsel af Kalk vil navnlig i ldre Haver, hvor
Jorden ofte er sur, vre en god Jordforbedring.

Den Dybdebehandling af Jorden, der anses som selvflgelig ved en
Vinrabat, vil forekomme mange selv ret havekyndige Mennesker aldeles
urimelig, naar det drejer sig om en Stauderabat: men mange af Stauderne,
tilmed af de bedste, som Delphinium, Phlox, Helenium m.m., er saa
graadige Planter, som der overhovedet findes i Kultur, og lige saa lidt
som man hster gode og smukke Druer paa en mangelfuldt ernret Vinstok,
ligesaa lidt vil underernrede Stauder vise sig i deres Pragt. En god
Rabat eller Gruppe skal i Reglen vre tt plantet, og det Krav, der
derved stilles til hver Arealenheds Ydevne, er meget strre end ved
andre Kulturer, og det er derfor kun rimeligt, at Rabatten gdes og
dybbehandles i et Omfang, der staar i Forhold til den Kraftanstrngelse,
man forlanger af den paagldende Jordstrimmel. M. 0,8  1,0 er en
passende Dybde, idet man dels derved skaffer Plads til tilstrkkelige
Mngder Nringsstoffer og dels foranlediger Rdderne til at sge dybt,
et Forhold, der har den allerstrste Vrdi i Sommerens Trkeperioder, en
Vrdi, som kun vanskeligt, hvis overhovedet, kan erstattes ved
besvrlige Vandinger.

[Illustration: Fig. 35. Aconitum Napellus bicolor.]

Hvis Jordbunden er af den Beskaffenhed, at Vintervden er tilbjelig til
at blive staaende lngere Tid, vil et Drnlag under Gruppen eller
Rabatten vre ndvendig. Et saadant kan bestaa af Slagger, Murbrokker,
Afharpning fra Kompostbunken eller lignende.

Ved Plantningen af unge Planter, navnlig om Foraaret, vil det vre til
stor Gavn at iblande Jorden noget Trvestrelse, saaledes at der
anvendes et Lag paa fem Centimeter til en 80  100 Centimeter dyb Rabat.
Dette Stof, der holder godt paa Fugtigheden, og som er en Substans, som
de unge Rdder med Begrlighed borer sig ind i, maa dog anvendes uden
Overdrivelse, idet dens Virkning senere hen formenes at vre uheldig for
Planternes Vkst, der let bliver for bld og ls.

Hvorvidt man lettest fremstiller Rabatten ved Reolgravning med et Par
Spadestik, en Opskovling og en Omgravning af Bunden og under dette
Arbejde sger at iblande de gjdskende Stoffer, eller den lettest
fremstilles ved at udgrave hele Bedet og derpaa fylde det med en
passende Jordblanding, beror paa Forholdene i de enkelte Tilflde, og
navnlig vil Valget af Fremgangsmaade vre afhngig af Muldlagets
Tykkelse og af om Drning er ndvendig.

[Illustration: Fig. 36 Ajuga reptans var atropurpurea.]

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 37. Aethionema
grandiflorum.]

[Illustration: Fig. 38. Alyssum saxatile fl. pl.]

At der ikke, som for andre Planters Vedkommende, kan fastslaas en eller
to Aarstider, der er de bedste som #Plantetid# for alle Stauder, ligger
i Sagens Natur, men man kan fastslaa en Tid, som for det store Flertals
Vedkommende er, om ikke den bedste, saa dog god Plantetid; det er
September Maaned. Saa er nemlig Sommertrken forbi, og de korte Dages
Sol formaar ikke at skade de nyplantede Planter, medens Jorden og Luften
dog endnu er tilstrkkelig varm til, at navnlig Roddannelsen kan gaa for
sig. De Stauder, der daarligst lader sig plante paa denne Tid er dels
de, der blomstrer allertidligst om Foraaret og de der, som saa mange
smaa Stenhjsplanter, lider af Fugtighed om Vinteren paa svrere Jord.
De sildige, d.v.s. de oktoberblomstrende, lider en Del under
Plantningen, og selvflgelig gaar det paagldende Aars Blomstring jo
tabt. Det er ndvendigt at faststte et saadant flles Tidspunkt, idet
man jo af praktiske Grunde ikke ved Tilplantningen af en Rabat kan
efterkomme de enkelte Arters meget forskellige Krav i den Retning; hvis
man, hvor det drejer sig om Plantning af en enkelt eller et Par Arter,
er i Stand til at rette sig efter Planternes Natur, saa glder den
almindelige Regel, at de foraars-og sommerblomstrende Stauder bedst
plantes et Par Uger efter Afblomstringen, og de Efteraarsblomstrende
bedst lige naar Vegetationen begynder, i Reglen i April Maaned. Der er
jo ofte mange Hensyn at tage, der gr, at man ikke kan plante til de
ovenfor angivne Tider, men heldigvis er det i Virkeligheden ogsaa muligt
at flytte og plante Stauder nsten hele Aaret med Undtagelse af de
Hindringer, som Frost og strk Trke lgger i Vejen. Navnlig naar
Planterne ikke skal underkastes en Forsendelse, men kun skal flyttes
indenfor samme Have, er man i Virkeligheden meget mere frit stillet med
Valg af Plantetid for Stauder, end Tilfldet er med andre Planter. Kun
maa man vlge godt Vejr, hvad der i denne Forbindelse vil sige Graavejr
eller let Regn.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 39. Anchusa italica Dropmore
Variety.]

Den for al #Plantning# gldende Regel, at Planterne hverken maa sttes
for dybt eller for hjt, glder naturligvis ogsaa for Stauder. De skal
staa njagtig en lille Kende dybere, end de har staaet paa deres
tidligere Plads. Forsyndelser mod denne elementre Regel kan svkke
visse Stauder, f. Eks. Poner, saa det mrkes gennem lange Aar. Der maa
rystes findelt Jord ind mellem Rdderne, der ikke maa bjes, men
hellere, om de forekommer for lange, maa afstudses med en Kniv. Dette
sidste kan man dristigt gre, navnlig ved Planter, der er fremkomne ved
en umiddelbar forudgaaende Deling, idet de gamle Rdder i Reglen er
vrdilse. Rdder, der er udtrrede som Flge af en Forsendelse eller
paa Grund af sjusket Behandling, skal altid helst fjernes. Man skal
vande grundigt om nyplantede Planter, selv sent paa Aaret og i Regnvejr,
idet man kun paa den Maade sikrer sig, at Jorden slemmer tt ind om
Rdderne. Det vil vre gavnligt, for ikke at sige ndvendigt, at Jorden
mellem nyplantede Stauder dkkes med et kort Lag Mistbnkegdning, Tang,
Trvesmuld eller lignende Materiale for at hindre Udtrring om Foraaret
og Opfrysning om Vinteren. Denne Dkning maa finde Sted saaledes, at
selve Planten ikke dkkes, hvad der navnlig for adskillige
Stenhjsplanters Vedkommende vil vre forbundet med Livsfare; mange af
disse Planter taaler heller ikke Dkning med Gdning, men foretrkker
Tang eller Lv.

[Illustration: Fig. 40. Anemone japonica, forskellige Varieteter.]

Nogle af Stauderne danner mgtige, et Par Meter hje Buske, nogle er
Planter, der er ganske lave og tppedannende, andre sender meterlange
Rodskud til Siderne, og atter andre forholder sig rolig paa samme Plet
Aar ud og Aar ind. Denne Uensartethed i Vkstens Omfang og Hurtighed
unddrager sig naturligvis enhver almindelig Regel om hvilken Plads, der
maa indrmmes hvert Individ. Hvis man ikke kender Planten, men gennem
Omstaaende Liste eller et Katalog kender dens Hjde, har man for saa
vidt en Rettesnor, som de hjeste almindeligvis krver strst Plads, og
de lavere mindre; men uden virkeligt Kendskab til Planternes Vkst, vil
man uvgerligt begaa en Rkke Fejl, som man saa nste Aar maa rette ved
at fylde Hullerne og tynde ud, hvor der er plantet for tt. Man har
opstillet en Regel, der dog er af meget begrnset Gyldighed, gaaende ud
paa, at den Plads, der indrmmes hver Plante, udmaales for de hje
Stauders Vedkommende med en Diameter af 2/3 Plantens Hjde, for de
mellemhje med Diameter lig Hjden, og for de lave med Diameter to Gange
Hjden.

[Illustration: Fig. 41. Anemone silvestris.]

En Hovedbetingelse for en vellykket Plantning er at Plantematerialet er
godt. Dermed menes ikke i denne Forbindelse gode gte Sorter, men sunde,
kraftige Planter i passende Strrelse.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 42. Artemisia.]

Hvis det drejer sig om Planter, der er fremkomne ved Frformering, skal
de have vret udpriklede en Sommer eller i det mindste et Par Maaneder,
det samme glder om Planter, der er tiltrukne ved Stiklinger; disse to
Kategorier af Planter kan man--naar de da ellers er unge--kun nske sig
saa store som muligt. Anderledes med delte Planter, de maa naturligvis
for at vre vkstsikre have en vis Strrelse, men ellers er smaa Planter
at foretrkke for store, d.v.s. endnu delelige. Vi rrer her ved et
Punkt, hvor der i Tidernes Lb er begaaet tallse Forsyndelser mod
Stauderne. Hvis man planter en stor Blok f. Eks. af sommerblomstrende
Phlox uden at dele den, vil den nsten ikke nyde godt af Omplantningen
og vil ikke tage fat med fornyet Kraft, saaledes som det altid sker,
naar man planter smaa, kraftige Skud. Hvis man piller tre gode Skud af
en stor Blok, der ved Delingen maa antages at ville give en Snes
saadanne Skud, saa vil de tre enkelte Skud i Lbet af et eller to Aar
danne en Blok strre og kraftigere end den store Moderplante, hvis denne
samtidig plantes udelt. Vil man hurtigt have store, fyldige Planter, kan
man opnaa dette ved at plante flere Smaadele nr hverandre, men med
ti1strkkelig Jord imellem, saaledes at de smaa Skud kan fre deres
selvstndige Tilvrelse og sende Rdder til alle Sider. Det er nemlig
dette, som navnlig alle de indre Skud i den store Blok ikke formaar, og
derfor vokser de saa slet. De bedste Planter er unge, nyformerede
Planter, der en Sommer paa et Skolebed har dannet deres eget Rodnet, og
saaledes har lrt at srge for sig selv, og de daarligste Planter er
gamle Planter eller store Dele af saadanne, hvis Skud kun med deres ene
Side formaar at komme i direkte Berring med den nye nrende Jord. Naar
man derfor fra gavmilde Naboer faar forrende store Klumper af Stauder,
maa man dele dem ud i smaa og plante Delene som enkelte Planter, og
dersom man kber Planterne og forlanger, at de straks skal fylde i
Bedene, maa man kbe flere Eksemplarer af samme Art.

[Illustration: Fig. 43. Aquilegia coerulea hybrida.]

Planter, der er plantede om Efteraaret, dkkes som nvnt altid for at
undgaa Opfrysning, men saadan #Vinterdkning# er i det Hele altid
tilraadelig og br danne et fast Led i Kulturen af Stauderne. En Del af
disse hidrrer ligefrem fra Egne med meget mildere Klima end vort, og en
meget stor Del fra Steder, hvor Frosten ganske vist er haard og
langvarig, men hvor Snedkket er mere paalideligt, og hvor navnlig den
danske Vinters lunefuldt vekslende Spil af Frost og T er ukendt. Dette
glder bl. a. de fleste Alpeplanter. Selv vore indfdte danske Stauder
ude i Naturen faar jo i Reglen nogen Dkning af nedfaldende Lv, vissent
Grs, og i hvert Fald danner deres egen Top jo noget Dkke.

[Illustration: Fig. 44. Astilbe Arendsii, forskellige Variationer.]

[Illustration: Fig. 45. Astilbe Arendsii Ceres.]

De Stauder, der helt forsvinder fra Jordens Overflade, som Lilier,
Incarvillea, Poner, Aconitum og mange flere, dkkes lettest ved et godt
tykt Lag gammel Gdning over Stedet, hvor de hviler. Et Lag paa ca. 5-8
Ctm. vil vre passende i de fleste Tilflde. Den store Mngde Planter,
der som Heuchera, Kniphofia, Yucca, Hypericum, beholder deres Lv i Live
om Vinteren, maa selvsagt kun dkkes med Gdning paa Rdderne, medens
Toppen maa rage frit op. En Klasse Planter, der er srdeles vanskelige
at dkke, er de "alpine", d.v.s. de lave Stenhjsplanter, der absolut
ikke maa dkkes med Gdning eller lignende Materiale. Det bedste vilde
vre Sne, men det kan man her til Lands ikke lbe an paa; det nst
bedste er et Lag Granris ikke tykkere, end at Luften har rigelig Adgang
til Planterne. Det drejer sig nemlig ikke om at holde Kulden ude,
Temperaturen over og under et saadant let Grandkke er naturligvis
omtrent den samme, kun er den mere konstant under Risenes Skygge, idet
Virkningen af Sol og lettere Morgenfrost ikke naar ned til Planterne.
Naar det trffer i med lange Tvejrsperioder ledsagede af lidt Sol, saa
kan man se mange af disse Bjergplanter "spidse ren"; de tror det er
Foraar og begynder i det fattige Lys en ung spd Vkst, der til Skade
for hele Planten svides af, naar Frosten kommer igen. Grandkket hindrer
ved sin Skygge Planterne i at faa saadanne utidige Foraarsfornemnmelser
med den deraf flydende Fortrd. Risene hindrer ogsaa ofte den faldne Sne
i straks at fyge bort.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 46. Bellis perennis.]

Planter, som ikke helt har afsluttet deres Vkst, maa ikke dkkes,
navnlig ikke lige i Hjrtet, hvor Dkket i saa Tilflde let vil
foraarsage en Forraadnelse; det vil derfor vre rigtigt at afvente en
alvorlig Frost, fr Dkningen foretages. Om Foraaret maa man paase, at
Dkket fjrnes i Tide, saa Planterne ikke faar Lejlighed til at vokse
under Dkket, Skuddene vil nemlig saa blive "gejle" d.v.s. lyse og tynde
og lidet modstandsdygtige for de ublide Paavirkninger, der finder Sted,
naar Dkket tages af. Man maa af og til kradse lidt Gdning vk og
fjerne et Ris hist og her. Den fulde Afdkning maa for Risenes
Vedkommende foretages i Graavejr; Gdningen lader man gerne ligge, den
hjlper til at holde paa Fugtigheden i vort trre Foraar.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 47. Campanula persicifolia
Moerheimii.]

Foruden Gdning og Granris anvender man ogsaa Tang, Savsmuld, Trvesmuld
og lignende Stoffer, og i Stedet for Granris kan man anvende Lyngris.
Lv er et fortrinligt Dkkemateriale, der ikke let foraarsager
Raaddenskab, men da det er tilbjeligt til at flyve bort, maa der lgges
lidt Ris over det. Planter, der lider meget af Vinterfugtighed f. Eks.
Eremurus, kan dkkes med Sand.

Naar Vinterdkket er fjernet, foregaar #Rensningen# mellem Stauderne, og
det er i de fleste Haver en Regel at grave mellem dem; at denne
fordmmelige Skik er gammel, ses af nedenstaaende Citat af en Havebog
(Bentziens) fra Midten af forrige Aarhundrede.

"Efterat Haugeeieren om Foraaret har truffet Overenskomst med en eller
anden af de saakaldte Gartnere, der paatage sig Pasning af saadanne
mindre Hauger, blandt hvilke der vistnok findes flere dygtige og
samvittighedsfulde Mnd, men ogsaa en Mngde, som paatage sig Noget,
hvortil de ikke have ringeste Kjendskab--og vor Erfaring synes desto
vrre at vidne om, at Haugeeierne, til liden Baade for dem selv, ere
meest tilbielige til at vlge imellem disse, fordi de kunne spare et
Par Rigsdaler aarlig--giver denne sig, saa saare Jorden er nogenlunde
tjenlig, i Frd med at grave Rabatterne eller Bedene og det ret dybt og
med en Spade og lige tt ind til Planterne deri; thi han vil jo gjerne
gjre Eieren tilpas og skaffe ham hans Hauge i tilsyneladende pyntelig
Stand saa tidlig som mulig. Men i det tidlige Foraar ere mange af
Planterne endnu ikke komne frem over Jorden; hvor ofte seer Man derfor
ikke en saadan raa Arbejder med Spaden gjennemskjre mange prgtige
Planter isr af Lgvxterne og derved aldeles delgge dem; medens han
ved sin utidige Gravning berver andre Planter saa godt som alle de unge
kraftigste Rdder og Skud. Vi br derfor paa det Indstndigste anbefale
saadanne Haugeeiere aldeles at forbyde Brugen af Spade paa de Steder i
Haugen, hvor der staaer Stauder, og kun lade Greben anvende med
Forsigtighed og frst naar Planterne har viist sig tilstrkkelig over
Jorden, hvis de ikke ere forsynede med Navnepind, eller dog i det
Mindste en nedstukken Stok antyder deres Plads."

Vi slutter os til Bentzien, opgiver Gravningen og njes med at luge
Ukrudtet vk. Det er sjldent noget stort eller besvrligt Arbejde og
almindelig Ordenssans krver det jo ogsaa gjort. En lngere Forsmmelse
paa dette Omraade kan blive vanskelig at genoprette, idet Kvikrdder,
Skvalderkaal og andet fleraarigt Ukrudt, der har filtret sig ind i en
Blok Stauder, kun vanskeligt lader sig pille ud igen.

Naar der #vandes#, skal der vandes saa det blder igennem, det ved
enhver, der har haft lidt med Planter at gre. En lille Overbrusning kan
maaske nok gavne Planterne, men lader jo Jordens og Rddernes Tilstand
vre uforandret og gr maaske den Skade, at der, hvor der ikke ligger
gammel Gdning mellem Planterne, danner sig en Skorpe paa Jorden, der
fremmer Fordampningen. Naar det ikke netop drejer sig om ganske smaa
Forhold, br man strbe efter at faa indrettet Trykvand, saaledes at man
kan vande med Slange. En 3/4" Rrledning, der ofte kan anlgges
overjordisk, saaledes at den tappes af om Vinteren, er ikke dyr. Hertil
kommer saa Udgift til Haner, Slanger m.v. Det er nsten uoverkommeligt
at foretage Grundvanding af en strre Rabat uden dette Hjlpemiddel. Men
det kan ikke ngtes, at denne Vanden med Slange er en lidt blandet
Velsignelse for Planterne. Naar det iskolde Vand med fuld Kraft slynges
mod Planterne en hed Sommerdag, er det naturligvis i nogen Maade til
Skade. Naar man passer at vande imellem Planterne, og med en oplst
Straale vil denne rigeligere Vanding alligevel Vre langt at foretrkke
for en sparsom men hensynsfuld Vanding med Regnvand eller andet
tempereret Vand. Den Tid, der fordrer mest Vanding, er gerne Maj og
Juni. Den, for hvem Vanding er noget nr en Umulighed, maa dkke
rigeligt med Gdning mellem Planterne og maa, srlig hvis Jorden er af
let og tr Beskaffenhed, udskyde nogle af de trstigste Stauder af sit
Sortiment og i Stedet optage nogle af de mange Stauder, der med nsten
utrolig Energi formaar at klare sig i det trre lse Sand. Mange af de
nyere Haver i Berlins Omegn, i det tilsyneladende trsteslse
brandenburgske Sand, staar ofte i et forbavsende Flor af Blomster, fordi
disse med stort Kendskab er valgte blandt Planteverdenens Sulte-og
Trstekunstnere, der, naar de engang har faaet fat, trodser den
utroligste Trke og ser glade ud endda. Det er jensynligt, at man paa
trre, sandede Steder her i Landet, for Eks. ved Skagen, hvor Luften dog
er langt mere fugtig end i Brandenburg, alt for ofte enten opgiver vred
eller ogsaa med overdrevne Bekostninger holder Liv i de konventionelle
Haveplanter uden at prve de mange trketaalende Planter, der dog
findes.

Nogle Stauder taaler nsten ikke animalsk #Gdning,# saaledes mange
Alpeplanter, og Forfatteren har en Formodning om, at Grunden til at
Lilier saa ofte slaar fejl, skyldes, at disse Planter ofte ikke kan
taale navnlig frisk, animalsk Gdning. Det store graadige Flertal af
Stauderne griber og konsumerer alt, hvad der bydes dem, og naar
Stauderne plantes tt, som de i Reglen br, maa der lgges megen Gdning
paa et forholdsvis lille Areal. Naar det ikke drejer sig om nyplantede
Stauder, kan man med stort Udbytte anvende Kunstgdning. De Stoffer, der
kan blive Tale om, er Kalk, 18 pCt. Superfosfat, 37 pCt. Kali og
Chilisalpeter.

De tre frstnvnte virker ret langsomt og skal derfor udbringes om
Vinteren, Kalk og Superfosfat ikke samtidigt. Chilisalpeter virker i
Lbet af faa Dage og maa ikke udbringes, fr man mener Planterne i Stand
til at optage det deri indeholdte Kvlstof, idet det ellers meget
hurtigt vaskes ned i Undergrunden, srlig paa sandet Jord. Evnen til at
optage Nring staar naturligvis i Forhold til Vkstlivligheden. Den
Mngde, der skal anvendes, kan under almindelige Forhold sttes til 20
kg Kalk, 6 kg Superfosfat, 3 kg Chilisalpeter og 1 kg Kali, alt pr. 100
Kvadratmeter. De to frstnvnte Stoffer er uskadelige, hvorimod de to
sidstnvnte ved overdreven Brug kan virke skadeligt eller endog
drbende. Det er ofte ret omstndeligt at skaffe og blande de enkelte
Dele Kunstgdning, og der findes derfor i Handelen en Del frdige
blandede Kunstgdninger, der selvflgelig er dyrere end de rene;
Kunstgdning er jo imidlertid saa billig, at en Prisforhjelse, eller
endog en Fordobling af Prisen, rigeligt vil opvejes af Fordelen ved den
mere bekvemme frdigblandede Form,--dette glder naturligvis kun i
mindre Haver. Der findes en Del forskellige "Mrker" Blandingsgdninger,
og det har i mange Aar vret et yndet Emne for "Havebrugskonsulenter" at
analysere saadan Blandingsgdning og derpaa, uden Hensyn til at
Emballage, Reklame og Forhandlingsprovision ved Salg af saa billige
Stoffer som Kunstgdning selvflgelig koster mere end selve Stoffet,
fre et naivt Bevis for, at Blandingsgdninger er meget dyrere end de
"rene" Gdningsstoffer. Dette fortjenstfulde Arbejde for Folkeoplysning
har haft den uheldige Virkning, at det har skrmt mange Villaejere fra
at anvende Kunstgdning, og de vil nppe komme til at gre det i strre
Udstrkning, fr der kan anbefales en god almindelig Blandingsgdning.
Det danske Gdningskompagni har foretaget det fornuftige Skridt under
eget Navn at udsende en saadan Blandingsgdning "Tyren" med en
Sammenstning, der aabent meddeles, og som er af den Natur, at den kan
anbefales til alt almindeligt Brug. Falbydelsen af Blandingsgdning er
den eneste Vej til at faa Villaejerne til i strre Udstrkning at bruge
Kunstgdning.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 48. Centaurea ruthenica.]

Hvad enten man udstrr Gdningen tr eller udbringer den i oplst
Tilstand, maa man passe at fordele den jvnt og maa knuse alle Klumper.
En egentlig Nedbringning i Jorden er ikke ndvendig, man kan blot med en
Rive blande Kunstgdningen med det verste Jordlag. Kompostjord, hvis
Tilberedning er omtalt ovenfor, er en aldeles fortrinlig og alsidig
Gdning.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 49. Cerastium Bieberstemii.]

Blandt de Arbejder, der melder sig i Sommerens Lb ved Staudernes
Pasning, er #Opbindingen# et af dem der tager mest Tid, men som maa
gres, om man ellers skal have noget smukt ud af sine Planter. Hvis man
absolut vil befries for dette Arbejde, kan der ganske vist sammensttes
en lang Liste af Stauder, der ikke krver Opbinding; men saa maa man
rigtignok ogsaa give Afkald paa en hel Rkke af de aller smukkeste
Planter, navnlig af de sommer- og Efteraarsblomstrende. Der er faa
Havearbejder, der saa gennemgaaende ses elendigt udfrte som Opbindingen
af store Stauder; store pragtfulde Asters ses ofte snrede sammen som et
Knippe Ris, der bogstaveligt er blottet for ethvert Spor af Plantens
naturlige og frie Sknhed, den, som Opbindingen burde sttte, men som
den oftest forstyrrer. Det vedfjede Fotografi (Fig. 28) viser tydeligt
hvorledes en Staude, i dette Tilflde en Solidago (Gyldenris), br
opbindes frit og i Overensstemmelse med sin Vkst; hvorledes en klodset
Opbinding delgger alt, ses paa det til Skrk og Advarsel vedfjede
"Gegenbeispiel" (Fig. 29).

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 50. Chrysanthemum maximum
hybridum Triumph.]

Af en god Opbinding krves tre Ting; den skal vre strk, lidet synlig
og vre underordnet Plantens Vkst.

For at Opbindingen kan blive strk, krves,--foruden Anvendelsen af
passende Materiale, Granrafter, Enebrstave, Hasselkppe, Bambusstokke
og lignende i Forbindelse med Bast eller Tjregarn, alt efter Planternes
Strrelse--at Stavene gaar langt ned i Jorden, ellers er hele
Foranstaltningen til ingen Nytte.

[Illustration: Fig. 51. Cimicifuga japonica]

At gre Opbindingen usynlig er der ingen Grund til; grntfarvet Bast og
Stokke, som af og til anbefales, ses naturligvis ikke meget, men naar de
endelig ses, gr det et ubehageligt, unaturligt Indtryk; det er jo en
rlig Sag, at Planterne er opbundne. Noget andet er det, at Opbindingen
skal udfres, saa den ikke virker for fremtrdende, man br saaledes
stte Stokkene bag Planterne og br anvende de frrest mulige. Ved selve
Opbindingsmaterialet er der ikke noget grimt; det hslige Syn af
opbundne Stauder skyldes i Reglen, at Opbindingen ikke underordner sig
Planternes Vkst, men paatvinger Planten en unaturlig Form. Den
naturlige Silhuet, Konturerne, eller hvad man vil kalde det, maa ikke
delgges; derfor maa Stokke aldrig naa mere end hjst to Trediedele op
ad Planten, saaledes at denne foroven spreder sig ganske frit. Mange
selv ret hje Stauder som Kniphofia, Eremurus o.l. behve ingen
Opbinding, og alle fine lette Blomster som Heuchera, Aquilegia o.s.v.
maa naturligvis ndig skmmes af Stokke og Bast. Man skal selv hvor
Opbinding er ndvendig, ofte lade nogle af de forreste Grene helt
uopbundne for at bevare det frie og lette saa meget som muligt.
Gaillardia, Potentilla og mange andre skal man lade flyde omkring, som
de lyster, det klder dem bedst. Planter af en srlig Vkst som Clematis
recta, Galega og Poner kan man "rise" ligesom rter, naturligvis med
korte Ris.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 52. Colchicum autumnale.]

I hvilket Omfang, man af Sknhedshensyn skal foretage #Nedskring# af
afblomstrede Stauder og bortfjerne visne Blomster, er en Smagssag og er
forskellig for de forskellige Plantningers Karakter; i en lille, sirlig
Have med fint holdte Plner og smalle Rabatter er Forholdet noget andet
end i en stor Have med en anden Karakter og med vidtlftige Plantninger.
Forholdet er ogsaa meget forskelligt for de forskellige Planter; Valmuen
lader de sidste rde Blade dale sagte til Jorden, medens de endnu er i
deres fulde Pragt, og det dekorativt formede Frgemme afslres
pludseligt. Campanula persicifolia, navnlig de dobbelte, lader
Blomsterne sidde og gennemgaa en kel Forraadnelsesproces lige for Nsen
af en; saa forskellige er de.

Hvormeget eller hvorlidt, der skal gres for Sknheden, maa bestemmes i
hvert enkelt Tilflde. Men denne Nedskring af afblomstrede Stauder har
ogsaa et andet Formaal, nemlig at forynge og forny Planten. En af de
mange Aarsager, hvorfor Staudeplantninger mislykkes, er at dette
Beskringsarbejde, der ved Rosenkultur anses som selvflgeligt,
forsmmes ved Stauderne. Naar Nedskringen passes, forynges Planterne
fra Roden, og mange, som f. Eks. Pyrethrum, giver til Tak et Efterslet
af Blomster senere paa Aaret. Ligeledes modarbejder en dyb og rettidig
Nedskring mange Stauders beklagelige "toaarige Tilbjeligheder",
Planter som Altha, Anchusa, Aquilegia, Coreopsis, Digitalis, Eryngium,
Malva moschata, Verbascum og mange flere vilde let, om de fik Lov at
stte for meget Fr, d bort, dersom Frdannelsen ikke hmmedes ved en
Bortskring af Toppen, inden Vksten helt er sluttet. Der gaar maaske
nok nogle Blomster i Lbet, men man opnaar en forget Vivacitet ved
Roden, der viser sig ved Dannelsen af nye Bladrosetter, og Planten lever
videre, er i Virkeligheden bleven formeret ad vegetativ Vej. Saadan
Afpillen af visne Blomster og Nedskring kan for de lave og pudedannede
Planters Vedkommende ske med en Faaresaks eller lignende Instrument.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 53. Coreopsis grandiflora.]

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 54. Delphinium hybridum,
enkeltblomstrende.]

Den med Kulturen af Stauder ndvendig forbundne periodiske #Omplantning#
foretages bl. andet for at holde Planterne, navnlig dem der er
tilbjelige til at brede sig, i Ave, saa de ikke ganske overvlder
mindre kraftige Naboer. Solidago, Helianthus rigidus og andre, der
sender Skud vandret ud i betydelig Afstand fra Moderplanten er meget
vanskelige at have sammen med andre Planter, idet det netop er disse
Udlbere, der giver de bedste Blomster, og en regelmssig Afstikning vil
altsaa direkte modarbejde Bestrbelserne for at faa den bedst mulige
Blomstring. Overfor saadanne Planter er en Omplantning hvert eller hvert
andet Aar nsten det eneste Middel til at holde dem paa Plads. Det
bruges at stte Skiferstykker vertikalt ned i Jorden for paa den Maade
at begrnse Udlbernes Vagabonderen; det hjlper dog kun delvist, og
saadanne Planter egner sig bedst til naturlig Plantning, hvor de kan faa
Lov til at brede sig, som de vil, og netop paa Grund af denne deres
Vstejendommelighed hurtigt kan give Indtryk af at vre vildtvoksende.

[Illustration: Fig. 55. Delphinium hybr., lys, fyldt Var. med mrkt
je.]

Den periodiske Omplantning er for mange af vore bedste Planter ganske
uomgaaelig, for at de kan yde store og gode Blomster; saaledes kan
foruden de nvnte Phlox, Aster, Chrysanthemum, Delphinium, Helenium og
mange andre af de aller smukkeste Stauder kun blomstre ulasteligt nogle
ganske faa Aar uden Omplantning. Aarsagen til dette Forhold er omtalt
ovenfor: I Tilflde, hvor Stauder i Aarenes Lb skyder sig op over
Jorden, hvilket f. Eks. sker med Heuchera, Saxifraga cordifolia,
Aurikler o.s.v. kan Jorden hyppes lidt op om Planten til Erstatning for
en Omplantning. For Hyppigheden af disse Omplantninger spiller Jordens
Bonitet og Gdningskraft en stor Rolle. Hvis Jorden er let og der ikke
gives Gdningstilskud indtrffer Tilbagegangen hurtigere end under
modsatte Forhold; til Gengld arbejder Udlberne naturligvis strkere i
en nringsholdig Rabat. Det er dog srligt de enkelte Arters forskellige
Krav, der gr Tidsrummet mellem de periodiske Omplantninger vekslende.
Nogle Stauder, som Helleborus staar en Menneskealder eller mere, fr de
synligt har kulmineret, andre som Asters gaar tilbage allerede andet
Aar, atter andre som Delphinium gaar frst synligt tilbage i det femte
eller sjette Aar. I Reglen vil Planter der er lnge, d.v.s. to  tre
Aar, om at naa den fulde Udvikling ogsaa vre dem der holde lngst uden
Omplantning. Savnet af en Generalregel paa dette Omraade er ikke saa
stort, som man skulde tro, idet man jo let kan erkende Tilbagegangen ved
de talrigere og mindre anselige Blomster. Ved Omplantning af store
Rabatter er det en ualmindelig Fordel, hvis den er sammensat af Planter,
der blomstrer og afblomstrer nogenlunde samtidigt og ligeledes
kulminerer samtidigt.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 56. Hje Delphinium langs
en Gang i Knuthenborg Have.]

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 57. Delphinium semiplenum.]

Staudernes #Formering# kan ske baade ved Fr og ad vegetativ Vej; dette
sidste vil sige at smaa Stykker af Moderplanten fraskiltes og bringes
til at danne selvstndige Planter.

Frformeringen giver ofte kraftige Planter, men er besvrlig for
Amatren. Hovedfordelen ved denne Formeringsmaade er at man paa en Gang
kan opnaa en strk Formering, d.v.s. faa mange Planter af et Eksemplar,
men dette har jo i Reglen kun Interesse for Gartneren. De ofte
mangfoldige Afvigelser i Afkommet har kun Interesse for hvem der nsker
at tiltrkke nye Varieteter, men er en stor Ulempe for alle andre.

Fret saas bedst i Urtepotter eller Skaale og dkkes med et Lag fint
Jord "svarende til Frets Tykkelse", som det hedder i en ldgammel
Gartnerformel, som selvflgelig ingen i Praksis kan rette sig meget nje
efter. Man maa paase at Jorden i Frskaalen holder en jvn Fugtighed, en
selv ganske kortvarig Udtrring kan delgge Spiringen. For lettere at
vedligeholde denne jvne Fugtighed anbringes Potterne, Skaalene eller
Kasserne i en Karm med et skygget Mistbnkvindue over. Efterhaanden som
Fret spirer, maa de forskellige Arter fjernes fra den sluttede Luft og
sttes i Skygge under lidt friskere Forhold. Musene anretter ofte
Fortrd paa Fret og dette forhindres bedst ved at lgge Glasskiver over
Potter og Skaale; saa snart det har spiret hrer Musenes delggelser
op. Udsden finder bedst Sted om Foraaret fra April til Juni, kun meget
langsomt spirende Fr br saas om Efteraaret eller i det ganske tidlige
Foraar. Fr af Iris, Dictamnus og adskilligt andet, der er tilbjeligt
til at miste Spireevnen hurtigt, skal saas saa saare det er hstet. Naar
de unge Planter er vel over Jorden maa de i Reglen udtyndes og senere
udprikles paa et vel prpareret Bed paa Friland. Mange Arter lader sig
ivrigt saa direkte i Jorden, naar man ellers kan finde en skygget Plads
i Haven med let, ukrudtfri og findelt Jord.

Den vegetative Formering har betydelig strre Interesse for Havevennerne
og for vrigt ogsaa for Gartnerne, idet Sortsgtheden sikres bedst paa
denne Maade. Den kan foregaa ved Rodstiklinger, ved Udlbere og ved
Rodskud og endelig ved almindelig Deling. Stiklingsformeringen, der i et
Gartneri er srdeles let, er den vanskeligste for Amatren, idet den
krver Drivhus eller Mistbnke, hvor Luften kan holdes "sluttet" et Par
Dage om de nystukne Stiklinger. Da de Planter, der som Phlox, Aster,
Chrysanthemum o.a., der bedst lader sig formere ved Stikning ogsaa i
Reglen udmrket egner sig for Deling, vil man i Reglen vlge denne, den
letteste Maade.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 58. Dicentra spectabilis.]

Formering ved Rodstiklinger har strre Interesse for Amatren, idet
denne Fremgangsmaade kan anvendes med en hel Rkke Planter, der
vanskeligt lader sig underkaste en Deling. Planternes tykke
Rdder--Planter uden saadanne kan ikke formeres paa denne Maade--skres
i Stykker paa ca. tre Centimeter, saaledes som vist paa Billedet (Fig.
32). Stykkerne lgges vandret i en Rille ca. 12 cm under Jorden.
Delingen af Rdderne maa foretages straks om Foraaret, naar Frosten er
borte, og Jordstykket maa holdes fugtigt og let skygget. Hvis man
foretager Roddelingen om Efteraaret, maa Stykkerne lgges i Kasser, der
opbevares koldt, men frostfrit og beskyttes mod Udtrring.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 59. Digitalis purpurea
gloxiniflora.]

Formering ved Udlbere, underjordiske eller nsten overjordiske, og ved
Rodskud er i Princippet det samme, som den almindelige Deling og disse
Formeringsmaader har det til Flles, at de i Modstning til de ovenfor
nvnte Formeringsmaader, der alle krver nogen velse, er saa ligetil at
intet fornuftigt Menneske kan vre i Tvivl om Fremgangsmaaden. De
vedfjede Billeder (Fig. 33 og 34) oplyser Methoden fyldestgrende. Der
skal overfor mange Planter vises en Del Forsigtighed: man maa
naturligvis ikke med en Spade hugge en Pon igennem, men man maa tvinge
den itu ved at drive to Grebe, eller for mindre Planters Vedkommende to
Haandgafler, ind tt ved hinanden og saa langsomt tvinge dem fra
hinanden igen. Paa denne Maade skilles Planten naturligt i sine
Sammenfjninger. Planterne skal deles saa meget som muligt, uden at det
gaar ud over Vkstsikkerheden, idet de strre, endnu delelige Planter
har ringere Vrdi end de mindre Eksemplarer; se ovenfor.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 60. Digitalis og
Hemerocallis.]

Enkelte Stauder, som Gypsophila paniculata fl. p. og flere, kan formeres
ved Fordling paa Rodstykker, men saadanne komplicerede
Formeringsmethoder er uden Vrdi for Havevenner.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 61. Echinops Ritro.]

De ovenstaaende Kulturanvisninger glder for de typiske Havestauder,
medens srlige Staudesamfund som Vandplanter, Bregner, Stenhjsplanter
o.a. i mange Tilflde har srlige Kulturregler, men Bogens Omfang og
Overholdelsen af den engang vedtagne Plan tillader ikke en srlig Omtale
udover hvad der vil blive nvnt i den flgende specielle Del.

Hvor der ingen egentlig Plantekultur finder Sted, i de ofte nvnte
naturlige Plantninger, glder Reglerne om Staudernes Kultur naturligvis
i meget modificeret Form; ofte bestaar alt Kulturarbejde i at Toppen
aarligt slaas af med en Le, og maaske gives der med Aars Mellemrum lidt
Gdning.

I nr Tilslutning til Kapitlet om Staudernes Kultur hrer Behandlingen
af Staudernes #afskaarne Blomster#.

[Illustration: Fig. 62. Eremurus himalaicus.]

Naar blot Stilkene er lange nok egne de fleste Stauder sig til
Afskring, og man br da ogsaa dyrke et srligt Bed for derfra at
forsyne Husets Vaser med friske Blomster.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 63. Erigeron speciosus.]

Vandet i Beholdere og Skaale br forsynes hver Dag; dersom det er sket,
at Blomsterne hnge visne af en eller anden Grund for de naturligt har
tabt Friskheden, br man stte dem i kogende Vand til dette er bleven
koldt, de vil da i de fleste Tilflde rette sig. Mange Blomster, f. Eks.
Asters, maa ikke straks sttes i et varmt Vrelse, de falder nemlig saa
ofte med det samme. Asters, Chrysanthemum og mange andre Blomster med
lidt haarde Stilke kan man lettere faa til at suge Vandet, naar den
nederste Ende af Stilken frst er knust lidt. En anden Fremgangsmaade
til at faa Vandet til at gaa let op i Stilkene er at holde Stilkene
under Vand og med en Kniv afskre den yderste Ende og frst derefter
hve dem op over Vandet; paa den Maade forhindres, at der danner sig
smaa sprrende Luft-propper i Stnglens Hulheder.

[Illustration: Fig. 64. Blomster af Eryngium alpinum.]




#Etiquetteringen# af Stauder (der passer i en Rabat og kun mindre godt i
en naturlig Plantning), er en Ndvendighed, naar man vil have nogenlunde
Orden i Sagerne. Man kan faa Etiquetter af Emaille eller Porcelain;
begge Stoffer kan faas i en graalig Tone, saaledes at de hvide Plader
ikke lyner altfor meget igennem; srlig om Vinteren virker det
ubehageligt. Den Art Etiquetter maa bestilles paa en Fabrik med Skrift
og er dyre. Almindelige store Stikpinde, de saakaldte Thringervarer,
som faas i Vrktjshandler og hos Frhandlere, er billige, men holder
sjldent mere end en eller to Vintre. De skal overstryges med tynd
Maling, der hvor Skriften skal staa, og denne skrives med Blyant inden
Malingen endnu er hel tr. Her findes i Handelen aldeles udmrkede
Zinketiquetter, der er kemisk prparerede, saaledes at Skriften oxyderer
og holder sig. Disse Zinketiquetter er vel nok i Forhold til Prisen, det
bedste, der findes. For at undgaa at skrive alle de lange Navne, kan man
naturligvis bruge Numre eller Forkortelser og saa fre tilsvarende
Lister. Naar man forkorter, kan man betegne Slgts-og Artsnavnet med
Begyndelsesbogstavet, hvorimod Varietetsnavnet helst maa skrives helt
ud; det vil nemlig altid vre lettere at erkende Slgt eller Art frem
for Varieteten.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 65. Gaillardia aristata
grandiflora.]

Paa Grund af den udprgede Uvilje Havevenner i Reglen lgger for Dagen
overfor den latinske #Navngivning# var det en nrliggende Tanke at samle
saa mange danske Navne som muligt. Forholdet er jo det, at hvad der
krves i Havebruget er en Varebetegnelse og hertil er den videnskabelige
botaniske Nomenklatur kun lidet egnet. Den danske Flora er fuldt benvnt
med et St danske videnskabeligt anerkendte Navne; anderledes med
Havebrugets Planter, der nsten alle stammer fra andre Steder; kun faa
af dem har danske folkelige Navne, der er saa udbredte, at de tr
anerkendes. En direkte Overfring af den danske Floras Slgtsnavne til
de Slgter af Haveplanter, der er reprsenteret i denne, er ofte
upraktisk som populr Betegnelse, idet de danske Arter ofte kun i ringe
Grad minder om de udenlandske. Kunstigt at danne et St Havenavne er
naturligvis en ufremkommelig Vej. Det eneste rigtige er vist
efterhaanden som saadanne Havenavne dannes, da at faa dem og deres
Betydning slaaet fast. I England, hvor den store Befolkning er mere
interesseret i Blomsterdyrkning end her, og i Tyskland hvor Evnen og
Vilje til at erstatte fremmede Ord med tyske er stor, har man langt
flere Havenavne end vi har, og der skrives paa begge Sprog Amatr Bger
med udelukkende Anvendelse af folkelige Navne, dog mrker man Ulemperne
og Usikkerheden, idet det latinske Navn gerne maa tilfjes. I Handelen
anvendes aldrig andet end den latinske Nomenklatur. Vi er herhjennne paa
Vej til at faa en Del Havenavne gerne afledet fra Latinen. Saaledes er
Reseda bedre kendt end Navnet Vav, der er den danske Floras Slgtsnavn
for Reseda, ligeledes er Anemone bedre kendt end Simmer o.s.v. Det
forsges ofte at indfre tyske Navne ved f. Eks. for Phlox at skrive
Flammeblomst (Flammenblume); saa er det latinske og snart danske Phlox
dog at foretrkke.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 66. Galega officinalis
Hartlandii.]

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 67. Gentiana acaulis.]

Naar Forholdene er saaledes, vil man forstaa, at Forf. helt har maattet
se bort fra nsket om at yde et Bidrag til en forget Anvendelse af
danske Havenavne, men har holdt sig paa det trre d.v.s. til den ikke
srlig morsomme, men solide og velprvede latinske Nomenklatur, kun med
Tilfjelse af enkelte anvendelige danske Navne. Faatalligheden af danske
Havebger forger jo Ansvaret i hj Grad ved at forsmme Lejligheden til
at slaa danske Navne fast, men ogsaa ved gennem mislykkede Forsg at ge
Forvirringen; og Forf. vil vre tilfreds med at undgaa, at ogsaa denne
lille Bog skulde blive et Bidrag til den almindelige Konfusion i
Haveplanternes Benvnelse.

For at en Plante skal vre behrigt benvnt krves Slgtsnavn, Artsnavn,
mulig Varietetsnavn, mulige Synonymer (Dobbeltnavne) Autormrke (d.v.s.
forkortet Navn paa den Botaniker, der har benvnt Planten) og
Hjemstedsbetegnelse. Stauderne i denne Bog er efter almindelig Skik
ordnede alfabetisk efter Slgtsnavnet, med Tilfjelse af Artsnavn og
Varietetsnavn, men med Udeladelse af Autormrke og Hjemsted, der
almindeligvis ikke bruges i Handelen. I enkelte Tilflde er tilfjet
Synonymer, naar deres Anvendelse er gngse i Havebruget.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 68. Gypsophila paniculata
fl. pi.]

De Varieteter og Krydsninger, der opstaar i Havebruget, forsynes gerne
af Tiltrkkeren med et Navn, der har Betydning som tillokkende
Varebetegnelse. Da disse Tiltrkninger nsten udelukkende finder Sted i
Frankrig, England, Holland og Tyskland, belmres det danske Havepublikum
foruden med de latinske Navne med et helt St andre fremmede Navne. Der
er i de senere Aar endogsaa begyndt at dukke ungarske, slaviske og
japanske Navne op, saa Fremtiden ser jo lidt broget ud. Havebruget
trnger til en ny Linn til at ordne Benvnelsen af det uhyre Antal
Haveplanter, der hvert Aar sendes paa Markedet. Forelbigt er der dog
ikke andet at gre, end at tage Forholdene, som de nu en Gang er, og
navnlig ikke lade den forstaaelige Uvilje gaa ud over Blomsterne.

[Illustration: Kgl. Danske Haveselskab. Fig. 69. Pudedannende Planter,
Aubrietia, langs en Gang.]




ALFABETISK LISTE OVER CA. 300 STAUDER.

Det er med velberaad Hu, at nedenstaaende Liste er gjort saa lille i
Forhold til Bogens almindelige Del om Staudernes Anvendelse og Kultur;
thi medens det specielle Stof, Planteudvalget, forldes i Lbet af faa
Aar, sker der kun langsomt ndringer, der gr Angivelserne om
Anvendelsen utidssvarende, og Kulturanvisningerne skulde jo helst vre
evige Sandheder, sknt Moden saamnd ogsaa paa dette Omraade driver sit
Spil uden Respekt. En Behandling af Stauderne i leksikalsk Form, en
virkelig Haandbog vilde blive et Foretagende, som det danske Bogmarked
for Tiden absolut ikke kunde bre.

Ved Sammenstningen af Listen har det i frste Rkke vret bestemmende,
at Forf. kun vilde nvne Planter han selv har eller har haft i Kultur,
hvilket naturligvis paa adskillige Punkter har medfrt en Begrnsning.
Dernst har det vret magtpaaliggende at udskyde saavidt muligt alle
Planter, der er vanskelige at dyrke, og endelig er der udskudt mange
velkendte, men altfor uanseelige Stauder. Planter, der ikke har strre
Sknhedsvrdi, men kun Interesse for Samlere, er naturligvis ikke
medtagne; Liebhavere og Samlere vilde jo alligevel ikke kunne
tilfredsstilles ved det Udvalg denne Bog kunde byde.

Selvflgelig indeholder denne Liste, der i Overensstemmelse med Bogens
Plan, kun omfatter de egentlige Have-og Rabatstauder, og kun enkelte
Reprsentanter for Vandplanter, Bregner, Lgvkster o.s.v., ikke de 300
smukkeste Stauder, disse findes nemlig indenfor nogle faa Slgter som
Delphinium, Phlox o.s.v., af hvilke der kunde vre medtaget et Utal af
Former, der staar fuldt Maal med Listens hele Standard, men i saa
Henseende kan Lseren henvises til Handels Kataloger.

[Illustration: Fig. 70. Helenium autumnale Gartensonne.]

Beskrivelserne er indskrnkede til et Minimum, nemlig i Reglen kun
Angivelse af Hjde, Blomstringstid og Blomsterfarve, de tre Forhold, som
det er ndvendigt at kende ved Tilplantningen af en Rabat e.l. Egentlige
botaniske Beskrivelser, saa njagtigt af Blade, Frugt o.s.v., at man kan
erkende eller bestemme Planten vilde der af gode Grunde alligevel ikke
kunne blive Tale om. Derfor har man njedes med de nvnte tre
Angivelser, og saa til Gengld navnlig ved Bistand af det Kgl. Danske
Haveselskab skaffet saa mange Billeder af Stauder som muligt, og det er
Lserne sikkert i Almindelighed bedst tjent med. Det maa erindres, at
baade Hjde, Blomstringstid og endogsaa Farve er saa varierende efter de
forskellige Forhold, at disse Angivelser ikke kan tages som absolute.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 71. Helenium pumilum
magnificum.]

_Achillea, Rllike._

_A. Eupatorium_ (A. filipendulina) _Parker's Variety_, m 1,0-1,5. Gule
Blomsterskrme i Juli-August. Findelt graaligt Lv og hvlvede
Blomsterstande. Egnet til strre Rabatter, til naturlig Plantning og til
Afskring.

_A. Millefolium Cerise Queen_, m 0,4-0,6. Mrkrosa Blomster i Juni til
Frosten. Findelt, mrkt Lv. Smukkest sammen med sin Stamart, vor
almindelige Rllike. Taaler utrolig Trke. De visne Blomster skal skres
ned, for at den kan remontere.

_A. Ptarmica flore pleno Boule de Neige_, m 0,5-0,8. Hvide Blomster i
Juli, remonterer lidt. Smuk i Rabat og sammen med Monarda didyma, meget
holdbar til Afskring. Taaler ikke saa megen Trke som de to
foregaaende. De nvnte A. formeres ved Deling og ynder alle Sol og let
Jord.

_Aconitum_, _Stormhat_ eller _Venusvogn_.

_A. Napellus bicolor_ (Fig. 35) en gammel Have-og Lgeplante, m 1,0-1,5.
Blaa og hvide Blomster i Juli og August; udprget Rabatplante. Smuk med
Anthemis t. E. C. Buxton foran, ofte lidt ngen forneden.

_A. pyramidale_, som den forrige, men mrke blaaviolette Blomster med
stor, Skinnende Hjelm.

_A. Wilsonii_, m 1,0-1,8. Lysviolette, store Blomster i
September-Oktober. Den smukkeste af de tre. Alle A. er giftige. Formeres
ved Deling og ynder kraftig, let Jord; taaler nogen Skygge og kan
flyttes med Klump, er derfor anvendelige paa mange Maader.

_Acta_, se Cimicifuga.

_Adonis amurensis_ m 0,25. Guldgule Blomster i Februar eller Marts
ligesom Vejret er.

_A. vernalis_, som den forrige, men med enkelte Blomster i April eller
Maj. De nvnte Adonis egner sig, da Toppen helt visner vk, bedst til
Stenhj. Skal have Sol og fri Plads i ikke for tr Jord. Skal staa
urrte en lngere Aarrkke. Formeres ved Fr eller Deling. Egner sig til
Drivning i Stue, naar Planterne tages op allerede i August.

_Aetheopappus pulcherrimus_ (Centaurea pulcherrima). Under dette
uhyrlige Navn gaar en nydelig og taknemmelig Staude med rosalilla,
kornblomstlignende Blomster i Juli. M 0,7. Egnet til Rabat og Afskring.
Formeres ved Fr og Deling og ynder snarest lidt tr Jord.

_Aethionema grandiflorum_ (Fig. 37), m O,25. Rosa Blomster i Juni-Juli.
Stenplante, lave Rabatter. Lidt tragtig ved Roden.

Trives bedst i Sol og taaler ikke fugtig Jord. Formeres ved Stikning
eller ved forsigtig, ikke for sen Deling; fuldstndig haardfr, sknt
den ikke altid anses som saadan.

[Illustration: Fig. 72. Helenium autumnale.]

_Agapanthus umbellatus_, m O,6. Klare, blaa Blomster i August-September.
Anvendes mest som Koldhusplante, men er haardfr, naar Dkning
iagttages. Skal staa urrt flere Aar for at blive smuk. Til store
Stenpartier og navnlig til Dekorationsplante i Baljer; graadig. Formeres
ved Fr og Deling.

_Agrostemma_, se Lychnis.

_Ajuga reptans atropurpurea_ (Fig. 36), en Form af krybende Lbels, m
O,15. Blaa Blomster i Maj-Juni. Krybende Staude med dyb purpur,
metalglinsende Blade; vokser som Ukrudt. Formeres ved Udlbere, der selv
slaar Rod. Trives under alle Forhold og kan anvendes overalt, hvor der
er Brug for lave Planter.

_Altha rosea_, Stokrose, m 2,O-2,5. Alle Farver undtagen blaalige.
Juli-August. God Jord og megen Vanding. Skal skres tidligt ned. De
enkeltblomstrende er de lettest at dyrke--de fine, fyldte lider srlig
meget af en Rustsvamp--i Rabatter og navnlig op ad Mure. Formeres bedst
ved Fr. Kan flyttes med Klump.

_Alyssum saxatile_ (Fig. 38), Krognaal, m O,2. Gule Blomster i Maj-Juni.
Pudedannende Vkst. Den fyldtblomstrende Varietet er den bedste. Ynder
en tr, solrig Plads. Formeres ved Deling og Stikning. Anvendes i
Foraarsrabatter, brede Kanter og navnlig til Grupper, da Bladene er pne
hele Aaret.

_Anchusa italica Dronmore Variety_ (Fig. 39), en Art Oksetunge, m
1,0-1,5. Himmelblaa Blomster i Juni og Juli. Remonterer lidt, naar den
nedskres. Hyppig Omplantning i god Jord, da den har toaarige
Tilbjeligheder. Paa sin Aarstid enestaaende i sin Farve. Vinterdkning.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 73. Helianthus rigidus
Ligeri.]

_Anemone japonica_ (Fig. 40), m 0,5-0,8. Aug. til Frosten. Taaler let
Skygge og ynder Fugtighed. Deles om Foraaret. Naturlig Plantning og
srlig Afskring; kan staa urrte en halv Snes Aar. Egner sig til at
dele Plads i en Gruppe med foraarsblomstrende Stauder: _A. j. Gante des
Blanches_, den strste hvide, _Honorine Jobert_, den mest
rigtblomstrende hvide og _Knigin Charlotte_, slvagtig rosa.

_A. silvestris grandiflora_ (Fig. 41), m O,20-O,30. Baade enkelte og
fyldte hvide Blomster i Maj. Njsom. Deling. Egnet til naturlig
Plantning, Foraarsrabat og Afskring.

_Antennaria dioeca tomentosa_, tppedannende, graabladet Plante.
Blomsterne vrdilse eller skadelige for "Tppets" Udseende. Fuld Sol og
tr Jord. Erstatning for Grs (dog Frosthuller), og som Bunddkke.
Rigelig Formering ved Deling. Taaler ikke Dryp fra Trer om Vinteren.

_Anthemis tinctoria, E. C. Buxton_ og _Kelwayi_, m O,5. Henholdsvis
bleggule og strkgule Blomster Juni til Frosten. Fuld Sol og let Jord.
Deles. Meget anvendelige, da Lvet er smukt hele Aaret. Danner mgtige
Puder, der dog se bedst ud paa Afstand, da de enkelte Blomster er lidet
anselige. Maa aldrig anvendes enkeltvis.

[Illustration: Fig. 74. Hemerocallis citrina.]

_Anthericum liliastrum_, hvide, lilieagtige Blomster i Klase. Juli.
Deling.

_Aquilegia_, Akeleje. Velkendt Haveplante, ynder Skygge. Fr og ogsaa
Deling, men i Reglen med mindre godt Resultat. Fortrinlig til Afskring.
Gr samlet ringe Effekt, de yndefulde Blomster skal ses nrved. _A.
chrysantha_, m O,8-1,20, i Reglen guldgule Blomster, Juni og Juli, _A.
coerulea_ (Fig. 43), m O,4-O,5, i Reglen blaa og hvid, Juni og Juli, _A.
vulgaris_, m O,4-O,8, i Reglen rosa, violette eller hvide Blomster i
Juni.

_Arabis_ (Gaasemad), m O,15. Hvide Blomster i April. Pudedannende.
trketaalende Stauder til Stenhj og Foraarsrabat. Alle Arter naturlig
Plantning. Taaler lidt Skygge. Fortrinlig til Udplantning mellem
Tulipaner o. l., taaler at flyttes i Knop. _A. albida flore pleno_,
fyldte Blomster, der egner sig til Kranse o.s.v. _A. alpina grandiflora
superba_, enkelte Blomster, lidt hvidere end foregaaende.

[Illustration: Fig. 75. Heracleum Mantegazzianum.]

_Armeria maritima Laucheana_, Engelskgrs, m 0,2. Strkrosa Blomster,
Juni til September. Danner Grspuder og er anvendelige i lave Rabatter
og som Kantplanter. Sol og let Jord. Kan flyttes i Blomst.

_Artemisia lactiflora_ (Fig. 42), en Bynkeart fra Kina, m 1,5.
Cremehvide Blomster i September. 1ste Klasses Rabatstaude, nsten
selvlysende om Aftenen. Udmrket til Afskring. Smuk grupperet med
tidlige Efteraarsasters og Solidago Shortii. Deling eller Fr, ynder
kraftig, leret, ikke for tr Jord. Skal formentlig omplantes hvert
tredie eller fjerde Aar.

_Aspidium Filix mas_, almindelig Mangelv Bregne m 0,4-1,0. I Skygge,
men ogsaa i Sol, naar der blot er L, der er en Hovedbetingelse for
Trivsel. Naturlig Plantning eller Grupper. Under gode Forhold holder den
sig frisk det meste af Sommeren, men taber sig ofte paa Grund af Blst
og Trke tidligt.

[Illustration: Fig. 76. Hypericum calycinum.]

_Aster alpinus superbus_, m 0,2-0,3. Lyslilla Blomster i Maj-Juni.
Trives under alle Forhold, men bedst i Sol og tr Jord. Deling. Lader
sig flytte i Knop og lader sig indpotte. Smuk i Foraarsrabat og som
Kant.

_A. subcoeruleus_. Minder om den forrige, men er hjere, sildigere og
mrkere. Egner sig til Afskring.

_A. Amellus_, m 0,5-0,6. Blomstrer Slutningen af August til Oktober.
Brer i Modstning til de fleste andre Arter Blomsterne i samme Hjde.
Ynder Sol og kraftig Jord. Omplantes hvert 3die Aar. Sammen med tidlige
Chrysanthemum hrer de til Efteraarsrabattens pragtfuldeste Planter. Kan
i fuld Flor flyttes. Formeres ved Deling. _A. A. Perry's Favourite_ er
lys rdlilla, _A. A. Schne von Ronsdorf_ meget storblomstret lillarosa,
_A. A. Ultramarin_, dyb blaa, Gruppenknigin, ren lavendelblaa, hrer
til de bedste Sorter.

_A. cordifolius Bltenregen_, m 1,0. Sartlilla, smaa Blomster i store,
slrede stande. Oktober. Smuk, men ikke srlig holdbar til afskring.

_A. ericoides_ minder om den foregaaende, men Blomsterne er hvide.
Lyngagtig Vkst.

[Illustration: Kelway & Son. Langport. Fig. 77. Helianthus rigidus
semiplenus.]

_A. hybridus_, omfatter en Del Krydsninger og Variationer, hvoraf
nvnes: _A. H. Bltenwolke_ m O,7, lyseblaa, Sept.-Okt. _Climax_. m 1,5,
lilla, Okt. _Lavendel_, m 1,2, lavendelblaa, Sept.-Okt. _Md. Cocheux_, m
O,3, lys, lillarosa, Sept., egnet til Flytning og Indpotning.
_Rosalinde_, m O,7, renrosa, Sept. _St. Egwinn_, m 1,O, rosa, Sept.-Okt.
Ingen af disse stille store Krav til Opbinding. Mange Varieteter er lige
saa smukke, men behftede med forskellige fejl.

_A. lvis Robert Parker_, m 1,5. Lavendelblaa Blomster i September.

_A. nov-angli Lill Fardell_, m 1,5. Strk karminrosa.
September-Oktober.

[Illustration: Kelway& Son, Langport. Fig. 78. Helleborus niger.]

De ovennvnte Efteraarsblomstrende Asters, Englndernes Michaelmas
Daisies, skal alle omplantes hvert eller hvert andet Aar. Formeres ved
Deling. Kulturen er let, Opbindingen er det eneste, der volder
Vanskeligheder, Egner sig til Rabat og til naturlig Plantning, altid
flere sammen. De kan gro overalt, men de sildigste Sorter maa her i
Landet helst staa i Solen. Topstiklinger satte i Juni, kan give smaa
Udplantningsplanter. De egner sig udmrket til Afskring, men visne
ofte, naar de pludseligt sttes i en varm Stue. Der findes vidt og bredt
udbredt en Mngde daarlige Varieteter af disse Planter, der ofte
fejlagtigt kaldes "Strandasters".

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Flg. 79. Hemerocallis fulva
Kwanso.]

_Astilbe (Hoteia) chinensis_ m 0,5. Crme-rosa. Juli-August.

_A. Davidii_, m 1,O-1,2. Lyngfarvet. Juli-August.

_A. hybrida Arendsii_ (Fig. 44), m O,8-1,O. Juli-August. Det var en
Begivenhed i Staudeverdenen, da denne Serie Hybrider i 1907 sendtes i
Handelen. _Ceres_ (Fig. 45) lysende lillarosa. _Lachskngin, laksrosa
_Moerheimi_, crmhvid er blandt de bedste.

[Illustration: Kelway & son. Langport. Fig. 80. Hepatica triloba]

_A. hybrida Lemoinei Gerbe d'Argent_, m O,8. Crmhvid. Juli August.

_A. hybrida Queen Alexandra_, m 0,5. Lys rosa. Juli. Egnet til
Indpotning og Drivning.

De nvnte Astilbeformer ynde alle rig Nring og meget Vand i Forsommeren
og trives bedst paa fugtig Jord og i let Skygge. Formeres ved Deling. Da
Lvet er smukt hele Sommeren, egner de sig udmrket til Gruppe, men
kommer bedst til deres Ret ved Bredden af en Dam.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 81. Iberis sempervirens
grandiflora.]

_Astrantia major, Stjerneskrm,_ m O,4-O,7. Graalige Stjerneblomster i
Juli og August. Trives overalt, helst i Skygge. Naturlig Plantning og
Afskring. Gammel Plante i Bondehaver og forvildet; Deling. Smuk i Vaser
sammen med lyserde Maanedsroser.

_Aubrietia deltoidea graeca._ m O,15. lavendelblaa. April-Maj.

_A. d. Fire King_ og _A. hybrida Dr. Mules_, som forrige, men
henholdsvis strkrosa og violet. Formeres ved Deling og Stikning. Blandt
de allerbedste pudedannende Foraarsplanter anvendes paa Sten og i
Forgrunden af Rabatter (Fig. 69). Sol og tr sandet Jord, helst mange
sammen. Taaler ikke frisk Gdning, dkkes let med Granris. Visne
Blomster afklippes.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 82. Inula glandulosa.]

_Bellis perennis_ (Fig. 46), Tusindfryd, m 0,1-0,15 Blomstrer ved
Remontering hele Sommeren. _B. p. Delicatissima_, fin rosa, _Rise von
Stuttgart_, meget store hvide og _Ruhm von Frankfurt_, meget store rde
Blomster. Trives overalt, omplantes ofte, da de ellers ved Selvsaaning
degenererer. De finere Sorter dkkes med Granris. Til Foraarsrabat og
til Kant. Kan flyttes i Blomst og indpottes.

[Illustration: Fig. 83. Incarvillea Delavayi.]

_Bergenia_, se Saxifraga.

_Betonica_, se Stachys.

_Bocconia cordata_[Transcriber's note: Changed to italics], m 1,5-2,5.
Cremefarvede, ret uanselige Blomster i Juli-August; dyrkes for de
smukke, blaagrnne Blades Skyld. Udprget Solitrplante, graadig. Skal
lades urrt flere Aar og fodres strkt for at blive imponerende. Under
gode forhold en for os ukendt, nsten tropisk Yppighed i Vegetationen.

_Buphthalmum salicifolium_ m 0,25-0,50. Guldgule Margueritblomster i
Juli-August. Kan ikke maale sig med Anthemis i Rabat, men kan sammen med
Veronica longifolium paa ganske trre, sandede Steder danne smukke
Partier.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 84. Inula Royleana.]

_Campanula_, Klokke.

_C. carpathica_, m 0,30. Juli-August. Lyslilla. Varieteten _C. c. alba_
har hvide Blomster. Anvendes som Stenplante, helst mange sammen og begge
blandede. Formeres ved Deling; helst fuld Sol, men trives ogsaa i let
Skygge.

_C. hybrida G. F. Wilson_, minder om de forrige to, men er dybblaa.
Anvendelse og Kultur er den samme.

_C. glomerata dahurica superba_, m 0,5. Dyb violette Blomster i tt
sammentrngte Stande. Fortrinlig til Gruppe.

_C.lactiflora_, m 1,0. Hvid eller lysblaa, ret smaa Blomster i store
Stande. Juli-Aug. Fordringsls og villig Rabatstaude. Trives under alle
Forhold. Formeres sikrest ved saaning.

_C. latifolia_, bredbladet klokke, en dansk Plante, m 0,75 Hvide eller
blaa Blomster i Juli. Trives godt i Skygge og egner sig til at lade
"forvilde". Deling. Formen _C. l. macrantha_ er strre og har en dybere
blaa Farve. Egner sig paa Grund af sin strre Anselighed til
Rabatplante.

_C. persicifolia grandiflora_, m 0,6-1,0. Blaa og hvide Blomster i Juni
og August. Blandt de bedste Former er _C. p.g. alba_ enkelt, hvid;
_Coup d'Azur_, lav, halvfyldt, blaa; _lilacina_, enkelt, blaa, staar i
alle Forhold;

_Moerheimii_ (Fig. 47), dobbelt, hvid. Disse Campanula trives alle i
enhver Havejord og udmrkede til nsten al Staudeanvendelse. Grundet
paa, at Planten er en Rosetpude, hvorfra de lange Stilke rager op, kan
den plantes i forgrunden og mellem lavere Planter. Der skal helst
plantes blaa og hvide mellem hinanden, og kun nogle af de midterste
stilke skal opbindes. De enkelte, hvis Blomster rrer sig selv af den
svageste Luftning, er de knneste, de dobbelte er som de mest holdbare
bedst til Afskring.

_Centanrea_, Knopurt.

_C. montana rosea_, m O,5. Strk rosa, Maj-Juni. Rabat. Den smukkeste af
Knopurterne. Ynder let Jord og Sol. Holdbar til Afskring. Deling.

_C. pulcherrima_, se Aetheopappus.

_C. ruthenica_ (Fig. 48), m 1,O. Svovlgule, store Blomster i Juli. Lvet
smukt hele Tiden, derfor srlig anvendelig. Holdbar til Afskring.

_Cephalaria tatarica_ (Seabiosa t.), m 2,O-2,5. Gule Skabioscblomster,
Juni-Juli. Anvendes bedst i naturlig Plantning, Da den i Rabatter paa
Grund af sit Omfang efterlader et aabent Gab der ikke let dkkes. Trives
i al Jord, men er graadig. Deling.

_Cerastium Biebersteinii_ (Fig. 49), en Art Hnsetarm, m O,2. Hvide
Blomster i Juni. Paa Grund af de blaahvide Blade anvendelig under mange
Forhold, men er f. Eks. mellem Sten uberegnlig fordi dens Vkst og
Optrden er som det vrste Ukrudt. Taaler ikke Vinterfugtighed. Formeres
utroligt let ved Deling.

_Chelone barbuta_, se Pentstemon b.

_Chrysanthemum indicum_, Vinterasters. Flgende Varieteter er blandt de
bedste: _Altgold_, m O,4. Septbr., rdlig-gylden: _Darkie_, m. 0,4.
Oktober, enkelt, mrkbrun; _Gartendirektor Encke_, m O,5,
rdlig-chamois, enkelt, August-September; _Goldkpfchen,_ m O,7,
gylden-brun, Oktober, ualmindelig haardfr, endogsaa Blomsterne taaler
nogen Frost, lange Stilke til Afskring; _Miss Selley_, m O,30, sart
rosa, August-September, pomponblomstret, ganske lav til smalle Bede og
Gravsteder. _Plume d'Or,_ m O,5, klar gul, September, en ldre
ualmindelig god Sort, lange Stilke; _Primrose League_, m O,3, lys gul,
September, i Vkst som Miss Selley; _Toulousaine_, m O,4, rdbrun,
September, nrmest pomponblomstret. Det er frst i de senere Aar, at man
er begyndt at behandle _C. indicum_ som Stauder, og mange Sorters
Haardfrhed er heller ikke ganske paalidelig under fugtige Forhold.
Deres Anvendelse er mangesidig: til Rabat, Gruppe, Supplementsplanter,
Udplantningsplanter, Optagning i Potte o.s.v.; navnlig deres Evne til i
Blomst at taale Flytning (i umoden Tilstand taaler de den ikke godt) gr
dem brugbare. Formeres ved Deling eller Stikning. Skal omplantes med ca.
3 Aars Mellemrum for at opretholde Blomsternes Strrelse og Fylde.

Dersom Planterne paa Reservebed skal bruges til Indpotning eller
Udplantningsplanter, br mange Sorter knibes en Gang; dette glder ikke
for den blandede Rabat. Krver rigelig Nring og Vanding under Vksten.

_Chrysantemum maximum_ (Leucanthemum m.), Staudemargueritter.
Haveformerne _Mrs. Tersteeg_, m 1,O mgtige hvide Blomster i Slutningen
af Juni og i Juli og _Triumph_ (Fig. 50), m O,5, srlig rigtblomstrende,
men ellers som foregaaende, er gode. Der er lidt Forskel paa Formernes
Vkstbetingelser, saaledes er den frste mere mtaalelig for Frost og
den sidste for Trke. Nyhedstiltrkkerne har med _C. m._ fejret smukke
Triumfer, idet den dle Form er bibeholdt, samtidig med at Strrelsen og
Sknheden er vokset. 1ste Klasses Rabat-stauder, der trives i al god
Jord, Deling. Ogsaa til Afskring og plantet i Baljer er de blandt de
bedste. De skal omplantes omtrent hvert 3die Aar.

_Chrysantemum uliginosum/i> (Leucanthemum u) m 1,5. Hvide
Margueritblomster i September og Oktober. Smukke i Efteraarsrabatter
sammen med Asters n. Lill. Fardell o.a. Det er en af de faa Stauder, der
kan Klare sig nr Buskads, og den egner sig i det Hele paa Grund af sine
Udlbere til naturlig Plantning. Er meget graadig og maa i Rabat
omplantes hvert eller hvert andet Aar. Deling.

[Illustration: Fig. 85. Iris Germanica. Hybrida.]

_Cimicifuga (Acta)_. Crmehvide Blomster, August til Frosten. _C.
japonica_ (Fig. 51), m 1,5. Kortere Blomsterstande og sildigere end _C.
racemosa_, m 1,8, der er mere rigtblomstrende. Dekorative Stauder med
ahornagtige Blade. Ynder fugtig Jord og let Skygge. Ikke smuk de frste
Aar; skal staa urrt en lngere Aarrkke. Til skygget Rabat, naturlig
Plantning og Afskring. Forsigtig Deling i April, eller Fr.

_Clematis recta_, m O,8-1.2. Hvide Blomster i Juni og Juli. Egner sig
mindre godt til Rabat, da den er vanskelig at opbinde pnt. I stort
Antal hngende ned ad en Skrnt er den vidunderlig. Taaler en Del Trke.
Deling. Gode Blomster til Afskring, naar Stilkene ikke er for krumme.

[Illustration: Fig. 86 Iris germanica.]

_Colchicum autumnale_, Tidls, (Fig. 52). Ligner en stor lillarosa
Crocus. Blomstrer i Oktober, medens Bladene kommer om Foraaret. Planten
er giftig. Egner sig til Stenhj og anden naturlig Plantning. Formeres
ved Knoldyngel. Er i Reglen kun en Liebhaverplante, vilde dog i strre
Mngde kunne tage sig pragtfuld ud.

_Convallaria majalis_, Lilieconval. Velkendt Plante, kun egnet til
Afskring og til i Mngder at danne "Skovbund" under Trer. Skal have
dyb Jord. Kan staa lnge urrte.

_Coreopsis grandeflora_ (Fig. 53), m 0,6 Guldgul, Juli til frosten.
Udmrket Rabatstande, og giver fine, lette Blomster til Vaser. Trives
overalt, ogsaa i let Skygge. Dens kedelige toaarige Tilbjelighed gr,
at man i Tide maa nedskre Blomsterne og at Delingen undertiden slaar
fejl; den kommer dog ret gte af Fr. Den taaler Flytning, naar det sker
med Forsigtighed.

[Illustration: Axel Olsen, Kolding. Fig. 87. Iris pallida.]

_Crocus aureus_ og _vernus_, m 0,15. Henholdsvis gule og blaa eller
hvide blomster i Marts eller April efter som Foraaret kommer. Anvendes i
Buskadser og strt ud i Plner, der i saa Fald ikke maa maskinslaas fr
i Maj. Kan ogsaa lgges i Bede og Rabatter og som bekendt drives. Naar
de lgges ud i Plner, maa der lgges rigelige "Kolonier" af hver Farve
for sig. Saadanne Grupper maa oplse sig i sine Udkanter paa en naturlig
Maade.

_Cypripedium spectabile_, Fruesko, en haardfr Orchid, m O,40. Hvide og
rde Blomster i Juli. Halvskygge, pors Jord. En meget smuk
Liebhaverplante, der dog er vanskelig indtil den faar fat; skal vist
staa urrt i mange Aar. Formeres ved i August at lsne Dele fra Planten
uden at flytte Moderplanten. Anvendes selvflgelig kun i naturlig
Plantning.

[Illustration: Fig. 88. Iris lvigata. (Kmpferi).]

_Delphinium_, Ridderspore, er Staudernes Kongeslgt, de pragtfuldeste og
fordringsfuldeste af dem alle. Forskellige Arter har bidraget til at
skabe en lang Rkke Krydsninger, Hybrider, der efter deres Habitus kan
deles i to Typer, de lavere med mere spredte Blomsterstande, ofte
benvnte Belladonna-hybrider, og de hjere med i Reglen mere ttte og
akseagtige Blomsterstande, (se Fig. 54, 55 og 56).

Blandt de bedste af de lavere kan nvnes: _D. hybridium Capri,_ lysblaa;
_Lamartine_. dybblaa; _Moerheimii,_ hvid; _Mrs. J. S. Brunton_, lysblaa;
_semiplenum_ (Fig. 57), lysblaa med grnlig Midte, fyldt. Alle ca. m
1,0, alle med Hovedflor i Juli og August og alle, srlig Brunton,
remonterende.

[Illustration: Fig. 89. Iris lvigata i en japansk Have.]

Af den hjere Type kan fremhves af Mngden, _Rev. E. Lascelles_, fyldt,
violet med hvidt je; _Lize van Veen_, himmellilla Blaa med hvidt je;
_Mrs. Creighton_, dybeste, mrke, metalglinsende Ultramarin, desvrre
svag i Stilkene; _Queen Wilhelmina_, lysblaa, enkelt; _The Aluke_,
mrkblaa og violet, meget storblomstret og hj; _Turquise_, Himmelblaa
med lilla Nuance. De naar med nogen Variation en Hjde af mellem m 1,20
og 2,O. Blomstrer i Juli og August og remonterer kun sparsomt. Anvendes
i Grupper og Rabatter, hvor de forskellige Nuancer Blaat kan blandes til
et fortryllende Hele. Egner sig paa Grund af Farven ikke til naturlig
Plantning. De klare, blaa Farver delgger det mindre klare Blaa i
Lupin, Campanula Veronica o.s.v., hvorfor de mere violetblaa _D_. er
bedre sammen med andre blaa Blomster. Kulturen er forsaavidt let, deres
Krav er simple, men store; Sol, en Meter dyb, ualmindelig nringsholdig
Jord, rigelig Vanding, ogsaa med Gdningvand og en omhyggelig Opbinding,
Omplantning hvert fjerde Aar omtrent. Formeres ved Deling, maaske helst
i det tidligere Foraar.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 90. Kniphoffa Uvaria.]

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 91. Kniphofia quartiniana.]

_Delphinium grandiflorum_ (D. chinense), m 0,8-1,0. Himmelblaa, lette
Blomsterstande, Juni til September. Anvendes som de vrige, men ogsaa
til Udplantning, da de taaler at flyttes. Formeres baade ved Deling og
Fr, der dog ikke altid giver lige gte Afkom. Frkapslerne maa stadig
afpilles.

_Delphinium sulphureum (Delphinium Zalil)_, m 1,0. Gul, i Juli og
August. Anvendes i Rabat og til Afskring. Mere vanskelig end de vrige
Delphinium; taaler ikke Trke om Sommeren, eller fugtig Plads om
Vinteren.

_Dianthus_, Nellike.

_D. csius_, m 0,20. Rosa. Juni. Stenbede, lave Rabatter og i naturlig
Plantning med tr Karakter. Uhyre rigtblomstrende. Formeres ved Deling
og Fr, skal have Sol og tr, let Jord.

_D. Caryophyllus, Komtesse Knuth_, en varm, gul Havenellike af dansk
Oprindelse, m 0,4. Juli-september. Til Afskring og da den lader sig
flytte, til Tilplantning af Bede. Krver opbinding, og er paa fugtige
Steder forfulgt af Sneglene. Formeres ved Stikning og Aflggere.

[Illustration: Fig. 92. Leontopodium alpinum.]

_D. plumarius_, Fjedernelliken. Denne Art, der er pudedannende med
smukke graa Blade, er en af de mest anvendelige Stauder, der findes.
Varieteterne _Delicata_, _Gloriosa_ og _Diamant_ er henholdsvis sart
rosa, rosa og hvid. Alle er ca. m 0,30 og blomstrer i Slutningen af Maj
og Juni, men remonterer ofte. Finder Anvendelse paa alle Maader, ikke
mindst til Kanter. Kan flyttes, naar dette sker i Tide. Formeres ved
Stikning og Deling, og kan trives nsten alle Steder, idet de dog
foretrkker Sol og let Jord. De nvnte Nelliker dufter.

_Dicentra_ (Diclytra) _spectabilis_ (Fig. 58), m 0,7. Lyserde Blomster
i Maj. Bekendt Staude til almindeligt Brug, dog paa Grund af sit
haveagtige Udseende ikke til naturlig Plantning. Lader sig drive tidlig
i Blomst.

_Dictamnus giganteus_ (caucasicus), m 1,0. Rosa. Juli. God Rabatstaude
ogsaa til naturlig Plantning, da den taaler Skygge og helst skal staa
urrt i en Del Aar. Forsigtig Deling om Foraaret; foretrkker svr Jord.

_Digitalis purpurea gloxiniflora_, Fingerbl, (Fig. 59), m 2,0. Hvide
og rde Blomster fra St. Hans til August. Digitalis, Hjsommerblomsten,
som den kaldes i Norge, er en af de taknemmeligste Stauder, der findes,
dens Form er blandt de mest dekorative, og dens beskedne Farver smelter,
som faa andre sammen med forskellige Lokaliteters Natur. Den er
anvendelig i Rabatten, men det er dog ved "the wild gardening", at den
rigtig er paa sin Plads, srlig, da den, engang plantet, formerer sig
selv ved Fr. Deling er vanskelig, da den har toaarige Tilbjeligheder,
Den foretrkker let Skygge og L. Kan flyttes som ung.

_Doronicum plantagineum excelsum_, Gemserod, m 0,60. Gul. Maj. Smuk med
Viola cornuta og Darwin Tulipaner. Gror som Ukrudt, kan drives.

_Dracocephalum virginicum_, se Physostegia.

_Echinacea purpurea_ (Rudbeckia p.), m 1,5. Mrkrosa. Juli-August. God
Rabatstaude, fordringsls. Deling.

[Illustration: Fig. 93. Liatris elegans.]

_Echinops Ritro_, Tidselkugle (Fig. 61), m 1,0. Graablaa. Ret
fordringsls, men foretrkker ikke for svr, kalkholdig Jord og Sol. Til
Rabat og navnlig til Plantning med tr Karakter. Skal staa urrt i nogle
Aar. Bladene lider ofte af Sygdomme. Naar Stnglerne afskres fr
Blomsterne er udfoldede, kan de trres og anvendes til indendrs
Dekoration om Vinteren. Fr. Deling eller Rodstiklinger.

_Eranthis hiemalis_, Vinterblomme, velkendt Lgvkst, der br plantes
flokkevis under Buskadser. Fr og Deling. Kun mange sammen er de af
Virkning. Kan tages op og drives.

_Eremurus himalaicus_ (Fig. 62), m 1,5. Maj-Juni. Hvid.

_E. robustus superbus_, m 2,5. Rosa. Maj-Juni. Anvendes ikke saa let
sammen med andre Stauder, egner sig derimod godt til Solitrgruppe paa 5
 10 Stk. Stiller store Fordringer til dyb, veldrnet, ikke for svr
Jord. Taaler ikke Fugtighed om Vinteren; maa derfor ikke dkkes med
Gdning, hellere Lv. Krver trods Hjden ikke Opbinding. Plantes i
August godt dybt. Deling og Udsd; Rodstiklinger i Juli skal ogsaa kunne
lykkes.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 94. Ligularia macrophylla.]

_Erigeron grandiflorus elatior_, en Form af Bakkestjerne, m 0,6.
Lyslilla. Juni. Ved Nedskring remonterende til Frost. _E. speciosus_
(Fig. 63), m 0,70. Violet. Juli. Remonterende. Fordringslse Stauder,
der omplantes hvert tredie Aar. Rabat, naturlig Plantning og Afskring.
Kan flyttes i Knop. Sammen med andre taknemmelige Stauder som
Buphthalmum, Helenium pum. mag. og Geum cocc. kan de paa vanskelige, dog
ikke for skyggede Steder danne et pragtfuldt Flor, hvor fr end ikke
Grs kunde trives. Deling.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 95. Lilium testaceum]

[Illustration: Kelway & son, Langport. Fig. 96. Lupinus polyphyllus.]

_Eryngium_, tidsellignende, blaagraa Stauder, hvoraf br nvnes _E.
alpinum_ (Fig. 64), m 0,5. Juli-september. _E. Oliverianum_, m 0,7.
Juli-september. _E. planum_, Mandstro, m 1,0. Juli-oktober. Rabat og
naturlig Plantning, tr Karakter. Formering, se Echinops. Deling af unge
Planter lidt vanskelig paa Grund af udprget Plerod. Skal staa urrte 5
 6 Aar. Trods det "trre" Udseende, ynder de svr og kraftig Jord, men
stiller dog ikke store eller absolute Fordringer. De to frstnvnte, der
er de smukkeste, har toaarige Tilbjeligheder og maa nedskres i Tide.
De nvnte Arter kommer gte af Fr. E. planum er lettest at formere.

[Illustration: Lange, Frederikssund, Fig. 97. Lupinus polyphyllus
Moerheimii.]

_Erythronium grandiflorum giganteum_, m 0,15. April-juni rosarde.
Plantens Habitus minder om Cyclamen. Let med Bladjord blandet Jord og
Skygge. Naturlig Plantning helst en Del sammen. Plantes dybt. Skal staa
urrt og lnge. Formeres ved Fraskillen af Lvyngel fra gamle Planter.

_Eulalia_, se Miscanthus.

_Euphorbia polychroma_. Vortemlk, m 0,40. Gulgrn. Maj. Rabat og
naturlig Plantning; taaler tr Plads. Deling om Eftersommeren. De
enkelte Blomster er uanseelige, men hele Blomsterstanden er meget
virkningsfuld.

_Fritillaria imperialis_. Kejserkrone, m 0,8-1,0. Orangerde Blomster.
Maj. En ldgammel Havestaude, der findes meget i Bnderhaver.
Rabatplante. Giftig og ildelugtende, derfor ikke lige udenfor Vinduerne.
Miskendt, men i Virkeligheden pragtfuld Staude. Taaler ikke Fugtighed om
Vinteren, men vil dog have meget Vand i Vkstperioden og er ivrigt ret
graadig; omplantes hvert fjerde  femte Aar. Lgene lgges dybt og med
Sandjord under.

[Illustration: Fig. 98. Monarda didyma Cambridge Scarlet.]

_Funkia, F. lancifolia undulata_ og _F. Sieboldiana_, den frste er lav,
m 0,25 og brogetbladet. Blomsterne ubetydelige, kan flyttes og drives
let. Anvendes i lave Rabatter og til Kant for de livlige, hvidbrogede
Blades Skyld. Den anden er strre, m 0,75. Lilla Blomster i Juni-Juli.
Dyrkes vsentligt for de yppige Blades Skyld. Egnet til Grupper i Skygge
og til Plantning langs Vand. En Gruppe af store F. med Kant af smaa
brogede F. danner en holdbar Gruppe under Trer. Skal dog ikke anvendes
for meget i smaa Haver, hvor den ofte virker kedeligt. Ualmindelig
taalmodig Plante, ses ofte i Vaser paa Mure o.l. Deling.

_Gaillardia aristata grandiflora_, (Fig. 65), m 0,5. Gul og orange, i
Juli til Frosten. Rabatter, Grupper og Afskring. Strk Farve, som kan
virke endnu strkere ved Plantning foran blaagraa Graner, Eryngium eller
andet af den Farve. Planten skal ikke opbindes, da det er haablst, det
klder den ogsaa bedst at flyde om. Stilken krummer sig saaledes, at
Blomsten bres smukt frem, selv om Planten er vltet helt. Findes i et
Utal af Varieteter fra lyst gult lige til brunt og skarlagen, stiller
ikke srlige Fordringer, dog helst Sol. Toaarige Tilbjeligheder, derfor
Nedskring til Grunden i Aug. Deling. Varieteterne kommer ikke gte, men
dog ofte smukt af Fr.

_Galanthus nivalis_, Vintergk, mere end velkendt, anvendes som
Eranthis; men dog ikke af samme Virkning i Mngder.

[Illustration: Fig. 99. Oenothera glauca Fraseri.]

_Galega officinalis Hartlandii_ (Fig. 66), m 1,0. Lilla og hvide.
Juli-August. Anvendes i store Rabatter, men vanskelig at opbinde,
stttes bedst med Ris. Udmrket til naturlige Plantninger, navnlig paa
Skraaninger. Ynder god svr Jord og Sol, men kan trives under mange
Forhold. Deles og omplantes hvert 4de Aar.

_Gentiana acaulis_ (Fig. 67), Entian, m 0,15. Dyb blaa. Maj-Juni.
Foraarsrabat og Kanter. Dens Farve er nsten enestaaende i Planteriget.
Er ret lunefuld, vantrives et Sted og vokser som Ukrudt et andet under
tilsyneladende ens Forhold. Heraf stor Uenighed mellem de Lrde.
Foretrkker stiv Jord og skal ikke omplantes for tit. Taaler rimeligvis
ikke frisk Gdning. Kan drives, naar den tages op ved Midsommertid i
Potter med leret Jord.

_Geranium_, Storkenb, _G. pratense_, m 0,5. Lysviolette Blomster i
Juli. _G. grandiflorum_, m 0,4. Strre blaaviolette Blomster i Juni.
Fordringslse Stauder til Rabat og naturlig Plantning. Afblomstrer ret
hurtig, men da meget rigtblomstrende, ofte pragtfulde saa lnge det
varer. Trives i al Havejord og taaler nogen Trke, navnlig Arten G.
pratense. Deling.

[Illustration: Fig. 100. Papaver orientale.]

_Geum, Nellikerod, G. coccineum_, m 0,3. Rde Blomster hele Sommeren,
_G. Heldreichii splendens_ orange Blomster i Maj og Juni. Begge Former
danner smukke Tuer, hvis Lv holder sig knt lang Tid, er derfor meget
anvendelige; isr er de strke orangerde Farver velkomne som sjldne i
Foraarets Flora. Da G. ikke er srlig blomsterrig, egne de sig ikke for
Masseudplantning. Fordringsls Kultur i almindelig Havejord. Deling
eller Udsd.

_Glyceria aquatica (G. spectabilis)_, Sdgrs. Den hvidbrogede Varietet
er den bedste, m 0,1. Blomsterne uden Betydning, men de lyse grsagtige
Blade liver op udmrket, hvor de staar. Anvendes til Afskring og i
Rabat. Til naturlig Plantning er Bladenes Farve for skinnende. Hrer
hjemme paa fugtige Steder, men trives overalt. Deling.

_Gunnera manicata_ m 1,5. Anvendes for Bladenes Skyld som Solitrplante
paa en Plne. Er en i alle Retninger fordringsfuld Plante, man ikke faar
Glde af, medmindre den forkles baade med dyb Jord, Nring, Vanding, L
og absolut Dkning for Frost. Skal staa urrt i mange Aar.

_Gypsophila paniculata flore pleno_ (Fig. 68), "Brudeslr", m 0,7. Hvide
Blomster i Juli-August. I Rabatter kan den gre Virkning, hvis den for
Eks. plantes ved Siden af en Papaver; naar denne da er afblomstret, vil
G. brede sit Slr over de nedskaarne Stubbe. Holdbar til Afskring.
Sknheden kan man diskutere om. Plantens Apparition er gracis, men
Farven er uren hvid, og man savner det grnne; "trt Udseende" og
foretrkker ogsaa tr og solet Plads; hvor Forholdene er anderledes,
der Sneglene ofte Planterne. Formering ved Podning paa Rdderne af den
enkelte Form, der saas eller ved Stikning.

[Illustration: Fig. 101. Ponia albiflora, enkelt japansk Hybrid.]

_Harpalium_ se Helianthus.

_Helenium autumnale_ (Fig. 72), en af de smukkeste og mest taknemlige
Haveplanter man har. Blandt de smukkeste Former er _Gartensonne_ (Fig.
70), m 2,0. Gule Blomster i August-September.

_H. Pumilum magnificum_ (Fig. 71), m 0,6. Gul, Juli til Frost. _Striatum
Riverton Gem._, m 1,5. Brun som en Gyldenlak, August-September.
Udprgede Rabatstauder, der klder hverandre indbyrdes. Formen _p.
magnificum_ er egnet til Gruppeplantning paa Grund af lang Blomstring.
Formeres ved Deling. Er graadige og skal hyppig omplantes. Smukkest i
Sol og svr, ikke for tr Jord.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding Fig. 102. Japanske Poner.]

_Helianthus_, Solsikke. _H. multiflorus grandiplenus_, m 1,5. Fyldte
gule Blomster i September. _H. ridigus Ligeri_ (Fig. 73), m 1,5. Gule,
September-Oktober. _H. ridigus semiplenus_ (Fig. 77). Gule, samme Tid.
Paa Grund af Udlben ikke lette at have i en mindre Rabat. _H.
rigidus_-Formerne fortrinlig til naturlig Plantning eller til i Juli at
nedkroge over afblomstrede Foraarsstauder; naar Spidsen knibes af
samtidigt, vil der bryde Blomsterknopper frem langs Stnglerne.
Fortrinlige Planter til Afskring.

Fordringsls Kultur. Deling. _H. orgyalis (salicifolius)_, m 1,2. Dyrkes
for de ejendommelige Blades Skyld. Stnglerne minder om en stor, let
Strudsfjer. Afskring; pragtfuld i store Vaser med Lilium tigrinum o. l.
Samme Kultur som de vrige.

_Helleborus, Nyserod. H. foetidus_, m 0,3. Grnne Blomster om Vinteren.
_H. hybridus, m_ 0,2-0,4, omfatter en Mngde Former i Reglen med
rdlilla Blomster i det tidlige Foraar. _H. niger_, (Fig. 78), Julerose,
hvide i Slutningen af Vinteren, efter Vejret.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 103. Japanske Poner, let
fyldte.]

Anvendes alle frst og fremmest til Afskring og ellers paa egnede
Pladser i Haven. _H. niger_ kan tages op til Stuekultur. De trives alle
i let Skygge. _H. niger_ er lunefuld og befngt med Sygdomme. Skal staa
urrt i mange Aar. _H. hybridus_ er den letteste at dyrke; dens Blomster
skal i Vand straks og frst i et koldt Vrelse. Deling.

_Hemerocallis citrina_, (Fig. 74), m 0,7. Citrongul, i Juli. _H. fulva
Kwanso_ (Fig. 79), m 0,8. Orangerde Blomster i Juli-August; _H. hybrida
Sovereign_. Guldgul med brun Bagside, m 1,0. Smukke Planter, der dog er
for lidet rigtblomstrende til at vre udprgede Rabatplanter. De kan
taale meget ublide Paavirkninger af enhver Art. Denne Sejlivethed br
dog ikke foranledige, at de altid skal pines langs et Buskads. De er
yderlig taknemmelige for lidt god Pleje. Skal staa urrte en Del Aar.
Deling.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 104. Ponia albiflora,
enkelt, en af Kelways Hybrider.]

_Hepatica angulosa_ (Anemone a.) og #H. triloba#(Fig. 80), (Anemone
Hepatica). Begge Arter er m O,15 hje. Forefindes i blaa, rde og hvide
enkelte og fyldte Former og blomstrer i Marts og April. Den sidstnvnte
har mere Bladfylde. En Skovbundsplante, der trives bedst i Skygge. Naar
Jorden er nringsholdig, kan de anbragte i Kanter yde et aldeles
pragtfuldt Syn om Foraaret; da Lvet holder sig om Vinteren, er de meget
anvendelige. Deling og ikke for hyppig Omplantning. Lader sig drive i
Stue.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 105. Ponia officinalis.]

_Heracleum Mantegazzianum_, (Fig. 75), Bjrneklo, m 2,O. Dekorative
Planter med store hvidlige Blomsterskrme i August-September. Anvendes
som Gunnera, dog at H. skal nedskres ofte, og er maaske nrmest en
toaarig Plante, der ved Nedskring i Tide holdes fleraarig. Formeres
bedst ved Fr. Trives under alle Forhold, men er taknemmelig for rigelig
Nring og Vand i Vkstperioden.

_Hesperis matronalis_, Aftenstjerne, m O,7. rdlilla Blomster i Juli.
_H. m. nana candidissima_, en lavere hvid Form. Den strke Vellugt er
disse Planters bedste Egenskab; men de er lidt for beskedne for
Rabatter, og srlig anvendelige i naturlig Plantning. Trives overalt,
ikke mindst i Skygge. Kan flyttes med Klump, naar dette sker, inden
Knopperne udvikles. Anvendelig til Afskring, Deling.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 106. Ponia Wittmanniana.]

_Heucliera brizoides, m 0,3-0,5._ Blomstrer i Juli og August. _H. b.
gracillima,_ sart rosa. _H. b. Flambeau_, mrk rd og _H. b. Pluie de
Feu,_ ildrd. Er blandt de bedste af de mange eksisterende Former. H.
bevarer Lvet smukt i brunlig-grnne Farver og bre her op over de fine
Blomsterstngler. Brugbare til saa at sige alt. Kanter, Grupper,
Rabatter, Stenhje, Afskring m.m. Nydelige, blandede med Spira
Filipendula. Trives maaske bedst i lidt Skygge, er ellers ikke
vanskelige, kun at de ikke naar deres fulde Sknhed fr det tredje Aar.
Deling helst i Eftersommeren.

_Hypericum calycinum_ (Fig. 76), m O,4. Gule Blomster i Juli-september.
Egentlig en Busk, men behandles som Staude. Srlig god til Grupper og
Enartsrabatter, da den holder Lvet smukt nsten hele Aaret. Formeres
ved Udlbere. Sol og ikke for fugtig Plads. Maa mange Steder dkkes.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 107. Phlox Arendsi.]

_Iberis sempervirens grandiflora_ (Fig. 81), m O,25, kridhvide Blomster
i Maj. Foraarsrabat, Stenhj o.s.v. Bevarer Lvet smukt. Kan bruges som
Udplantningsplante, d.v.s. om Efteraaret plantes paa Blomstringsstedet,
smuk Bund for Tulipaner o.l. Let Jord og Sol. Stikning og Deling dog
ikke for sent paa Aaret.

_Incarvillea Delavayi_ (Fig. 83) og _J. grandiflora_, henholdsvis i
Slutningen af Juni og Maj. Foraarsrabat og i Grupper, men ikke alene, da
de helt svinde bort allerede i Juli-August. Ynder aaben, men lun Plads
og dyb snarest let Jord. Deling og Fr.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 108. Phlox paniculata.]

_Inula glandulosa_ (Fig. 82) og _l. Royleana_ (Fig. 84), m 0,35 og 0,7.
Henholdsvis guldgule og orangegule Blomster i Juni. Den frste maaske
bedst paa Rabat, den anden til Afskring. Skal staa frit, saa Regn
straks trrer bort af Blomsterne, der lider af Vde, stiller ellers
ingen srlige Fordringer. Deling.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 109. Phlox pan. storbl.]

_Iris_, Svrdlilie. Denne ldgamle Slgt af Haveplanter rummer en Del af
vore aller smukkeste og mest villige Stauder, og den har i srlig Grad i
de senere Aar vret Genstand for Forbedring. _l. germanica_ (Fig. 85 og
86), hvis deltformede Blomst og fine Farver enhver kender, bliver i
Reglen ca. m O,7 hj og blomstrer i Juni. Blandt de bedste Krydsninger
og Varieteter skal fremhves _l. g. atroviolacea_, dyb violet, _Md.
Chreau,_ hvid med ganske lyslilla Kanter; _Mrs. Neubronner_, ren gul;
_Queen of May_, rosa lilla; _l. g. spectabilis_, mrkeblaaviolet. Nr
germanica staar _l. florentina (l. g. Gambetta),_ hvide med blaaligt
Skr. Dette er den i Middelhavslandene hjemmehrende Iris, der menes at
vre Frankrigs "Fleur de Lys", Bourbonnernes "Lillie". Ligeledes
nrstaaende er den smukke _Iris pallida_ (Fig. 87), lysblaa-violet,
blomstrer lidt senere, og er lidt strre i alle Forhold.

_Iris pumila_, m O,20. Maj. Mrkeblaa. Formerne _lutea_ og _crulea_
henholdsvis gule og lysblaa. Disse ligner aldeles smaa _Iris g_. En
Krydsning mellem disse og hine er de saakaldte _l. interregna_, der i
Hjde og Blomstringstid danner en Mellemform. _l. i. Halfdan_, lys
crmegul, _Helge_, strkgul, og _Ingeborg_, ren hvid, er blandt de
bedste. Alle de nvnte Iris formeres ved Deling og er ualmindelig lette
i Kultur. _l. pumila_ taaler af dem alle mest Trke. Sivagtige Blade og
det, at vore hjemlige Irisarter gro ved Vand, har bevirket, at mange
tro, at Iris stter Pris paa fugtig Jord; det forholder sig omvendt,
saaledes at de ynde tr Jord og Sol; de skal omplantes af og til, idet
der ellers dannes en grim Aabning midt i Planten. Hvis det glder at
formere strkt, kan Rodstokken skres i smaa Skiver og anvendes som
Stiklinger. Det smukke Lv gr l. anvendelig til nsten alt Brug. Som
afskaarne er de jo velkendte, som noget af det smukkeste og holdbareste,
idet Knopperne efterhaanden springer ud; den enkelte Blomst holder ikke
lnge.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 110. Primula acaulis,
dobbeltblomstrende.]

[Illustration: Kelway & Son, Langport, Fig. 111. Primula denticulata
cashmiriana.]

Blandt de mange andre Irisarter nvner vi _l. lvigata (l. Kmpferi)_
(Fig. 89 og 88) fra Japan, m O,7. Juli, i mange Farver og baade enkelte
og dobbelte, de sidste er de smukkeste. Holder af at staa fugtigt, men
kan ogsaa trives i al god Jord, naar de bare faa ofte daglig Vanding og
fuld Sol. Knoldene importeres fra Japan. Formering ved Deling. De skal
helst staa adskillige Aar paa samme Plads.

_Iris orientalis gigantea (l. ochroleuca g.)_, m 1,2. Lysgule Blomster i
Juli. Fordringsls Plante, der sknt ikke rigtblomstrende dog er smuk,
og da alle Iris i Reglen er forbi, er dens Blomster velkomne. Deling.
Skal staa urrt en Del Aar.

_l. sibirica orientalis_, m O,6. Blaa Blomster i Juni. I. s. o. Snow
Queen er en udmrket hvid Varietet. Trives bedst paa fugtig, moseagtig
Jord. Skal staa urrt lnge.

_Kniphofia (Tritoma),_ (Fig. 90). Englndernes Red Hot Poker Plante,
ofte kaldet "Raketblomst". _K. Uvaria_ (M. 1,O) Rd-gule Blomster i
Aug.-Sept. og _K. hybrida Express,_ m O,7, _quartiniana_ meget hj (Fig.
91). I Blomst allerede i Juni. Anvendes som Solitrplante i Rabatter og
Grupper. Disse karakteristiske Planter er altid af stor Effekt, men
passer bedst til at staa sammen med lavere Stauder, saaledes at deres
Habitus ikke skjules. De er nsten haardfre, naar de vokse paa let
Jord, og dkkes med et godt Dkkemateriale. Formeres ved Deling, men
naar frst den fulde Udvikling andet eller tredje Aar. Fordrer god
Nring, dyb Jord og Vanding.

[Illustration: Fig. 112. Primula Sieboldii.]

_Lathyrus latifoliu White Pearl_ (Fladblg), 1,5 eller mere. Hvide
rteblomster, nsten uden Vellugt i Juli-September. Anvendes til
Spalier, og ad Trer, paa Balustrer, eller hvor der ellers er Plads for
en klatrende Staude. Den, der paa denne Plante kunde overfre de
etaarige L.s Duft og Farve, vilde let blive Millionr. Stikling og solet
Plads eller Halvskygge.

_Lavandula vera_, Lavendel, m O,5. Som Kantplante kendt smuk Staude, i
Blomst i Juli. Efter Blomstringen nedskres Planterne temmelig dybt,
omplantes med 5  6 Aars Mellemrum. Deling. Kan ogsaa anvendes som
Rabatstaude mange Planter sammen. De hvide Sommerfugle spiller altid
smukt over Blomsterne. Foretrkker let Jord og Sol.

_Leontopodium alpinum, Edelweiss_ (Fig. 92), m O,05. Hvide Blomster
Juni-september. Ser i Have ikke ud, som det var vrd at vove Livet for
den. Formentlig knne paa sit Hjemsted. Fr, Deling vanskelig. Sol og
mager Jord.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 113. Pyrethrum roseum, fyldt
Varietet.]

_Leucantheum_, se _Chrysanthemum_.

_Liatris elegans_ (Fig. 93) m O,5. Rosa-lilla Blomster i Juli-Oktober.
Anvendes til Rabat og i naturlig Plantning, ynder fugtig Jord. Forsigtig
Deling.

_Ligularia macrophylla (Senecio Ledebourii_) (Fig. 94), m 2,O. Gul.
August. Imponerende Plante til Rabat, men navnlig mere fritstillet saa
de smukke Graablaa "Kaalblade" komme til deres Ret. Fordrer fugtig Plads
eller megen Vanding, skal staa urrt adskillige Aar.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 114. Pyrethrum roseum, fyldt
Varietet.]

_Lilium candidum_. Hvid Lilje, "Madonnalillie", m 1,O. Hvid. Juli. En af
Havens ldste, fornemste Indvaanere. Sammen med Roser og Nelliker og
nogle ganske faa andre danner den Havens Aristokrati; alle de andre
Planter er Parvenner ved Siden af Lilierne. Den hvide Lilje har et let
ecclesiastisk Skr, der nsten fremkalder en Flelse af rbdighed.
Fortrinlig paa Gravsteder foran mrke Taks og ivrigt i Grupper og
Rabatter. Bliver som alle Lilier let ngen forneden. Som alle Lilier
maaske L. tigrinum undtagen, er den lidt lunefuld og vil enkelte Steder
uden paaviselig Grund ikke makke ret. Skal staa urrt lnge og helst i
L og Sol. Deling af gamle Klumper som vist (Fig. 26 og 27). _L.
croceum_, m O,6. Safranfarvet, Juni-Juli. _L. testaceum_ (Fig. 95).
Isabellafarvet, m 1,2. Juli. En af de smukkeste, _L. tigrinum
splendens_, m O,6. Orange Blomster i August, smuk og mindre klen end
andre Lilier, blomstrer for Eksempel umiddelbart efter en Flytning.
Ivrigt forholde de nvnte sig som L. candidum. Lilier trives modsat f.
Eks. Iris bedst i gamle Haver og naa her ofte uden srlig Kultur en
pragtfuld Udvikling.

[Illustration: Fig. 115. Pyrethrum. Empress Queen.]

_Linum_ (Hr) _perenne Lewisii_, m O,4. Blaa. Juli-August. Smuk i Rabat
og i Mngder sammen. Formeres bedst af Fr og skal have Sol.

[Illustration: Fig. 116. Pyrethrum, enkelt Var.]

_Lithospernum prostatum Heavenly Blue_, m O,05. Klar blaa. Maj-Juni. Kun
for Stenbede eller Stenhj. Forsigtig Deling og maaske Stikning. Ikke
rigtblomstrende, men meget smuk.

_Lupinus polyphyllus_ (Fig. 96), m 1,0. Blaa. Juni. Remonterende.

_L. p. albus_, hvid Varietet og _L. p. Moerheimii_ (Fig. 97), lavere,
rosa med hvidt. Lupiner bruges til enhver Staudeanvendelse som deres
betydelige Strrelse tillader, ualmindelig taknemmelige og haardfre,
taaler baade Skygge og Trke. Formeres ved Deling.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 117. Romneya Coulteri.]

_Lychnis chalcedonica flore pleno_, "Brndende Krlighed", m 0,8.Hjrd.
Juli. Rabat. Gruppe og Udplantning, da de kan flyttes med Klump.
Fordringsls. Deling.

_L. Haageana_, m O,3. Mest hjrde store Blomster. Rabat. Sneglene
skader dem, naar de staa skygget eller fugtigt. Deling.

_L. Viscaria splendens_. Tjrenellike, m O,35. Magentarde Blomster i
Juni, til lave Rabatplanter, til Kant og Udplantning, kan flyttes i
Blomst. Deling, fordringsls.

_Lysimachia Nummularia_. Pengebladet Fredls. Krybende med gule Blomster
i Maj-Juli. Lidt ukrudtagtig, men i mange Tilflde anvendelig til at
dkke Jorden med, navnlig ved naturlig Plantning. Trives overalt.
Blomstrer paa de overvintrede Stngler.

_L. punctata_ opretstaaende, m O,6. Gule Blomster Juni-Juli for skyggede
Rabatter og naturlig Plantning, ynder Fugtighed, ellers fordringsls.
Begge Arter deles.

_Malva moschata_, Moskus-katost, m O,5. Rosa Blomster Juli-September.
Smuk sammen med den hvide Form, _M. m. alba_ i Rabat. Ynder let Jord.
Toaarige Tilbjeligheder, maa derfor nedskres i Tide. Formeres bedst af
Fr.

_Megasea_, se Saxifraga.

_Miscanthus japonicus zebrinus_ (Eulalia j.z.), m 2,5. Blomsten uden
Betydning. Sirgrs med lyse Tvrstriber, Solitrplante. Kun smuk, naar
L og megen Nring gr den frodig.

_Monarda didyma Cambridge Scarlet_ (Fig. 98), m O,5. Rd Juli-August.
Rabat og paa Grund af Villighed naturlig Plantning. Kan flyttes i Knop,
bliver smukkest i Solen.

_Montbretia_, se Tritonia.

_Myosotis alpestris_ og _palustris_, Forglemmigej, henholdsvis m O,15 og
O,30. Blaa Blomster i Maj. Til Afskring, Udplantning og M. palustris
ogsaa for naturlig Plantning paa fugtige Steder. Toaarig Tilbjelighed,
srlig hos M. alpestris. Deling og Fr.

_Narcissus_, navnlig de gule Paaskelilier kan anvendes til
Masseplantning. De mange fine Sorter danner et srligt taknemmeligt
Objekt for Plantesamleren. Egner sig ogsaa til Rabat, men altid en Del
sammen.

_Nuphar Inteum_, gul Aakande. og _Nympha alba_ (Fig. 25), hvid
Nkkerose, kan foruden i Damme godt dyrkes i smaa Bassiner, eller endog
i Baljer, Egner sig; dog mest til naturlig Plantning. Deling af
Rodstokken. Nkkeroserne findes i mangefarvede og rigtblomstrende
Varieteter.

[Illustration: Kelway & Son, Langport Fig. 118. Saxifraga umbrosa.]

_Oenothera_, Natlys. _O. glabra,_ m 0,3 Juli-September. Strk-gule
Blomster og brunligt Lv. _O. glattea Fraseri_ (Fig. 99), m O,5.
Lysegule Blomster og brune Knopper. Juni-september. _O. missouriensis_.
Krybende, meget store lysgule Blomster. Juli-September. De nvnte
Natlysarter er alsidig anvendelige Stauder, den sidste navnlig til
Stenbede o.l. Trives under alle almindelige Forhold, dog at O.
missouriensis er udprget Solplante. Deling, der for den sidstes
Vedkommende ofte bedst erstattes med Frformering. O. g. Fraseri kan
flyttes i Knop.

_Onoclea Struthiopteris,_ se _Struthiopteris germanica._

_Opuntia_. Figenkaktus fra Amerika, der har vist sig nogenlunde haardfr
her i Landet. Trives kun paa de aller trreste, solbagte Skrnter. Arten
_O. Ratinesquei_, gul, skal vre en af de mest haardfre; mere
ejendommelige end knne i en dansk Have.

_Ornithogalum nutans_, nikkende Fuglemlk, m O,5. Graa-hvide Blomster i
Maj. (Anvendes som vist paa Billedet, Fig. 21). Deling.

_Osmunda regalis_, Kongebregne, m 1,O. Anvendes, naar der findes god,
let Jord under let Skygge og navnlig L, og paa Nordsiden af strre
Stenpartier. Deling.

[Illustration: Fig. 120. Scolopendrium vulgare undulatum.]

_Ponia,_ Pon.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 121. Senecia Clivorum.]

_P. albiflora_ (chinensis), (Fig. 101, 102, 103 og 104), m 1,O.
Maj-Juni. Af den aarlig gede Vrimmel af Sorter kan fremhves: _Duchesse
de Nemours_, gullighvid, og _Mme Clarles Lvque,_ rosa. I de senere Aar
er de enkelte Varieteter af japansk og europisk Oprindelse trngt
strkt i Forgrunden _P. officinalis_ (Fig. 105), Bonderose, ligner de
forrige, men tungere, Mrkrosa. Formen _alba plena_ er hvid med
sartrosa. _P. tennifolia,_ m 0,4-5. karmin, enkeltblomstrende, i Maj.
_P. t. rosea_ er smuk lysrosa. _P. Wittmanniana_ (Fig. 106), enkelt,
hvidgul, m O,7. Efter Blomstringen danner det holdbare mrke Lv stadig
en smuk Kontrast til det lyse Grs. Alle Poner formeres ved Deling i
August-September og skal staa urrte i mange Aar. De er ikke vanskelige
med Hensyn til Jordbund eller Skyggeforhold, men krver megen Nring.
Opbindingen erstattes ved, at der sttes korte, strke Ris om Planterne.

_Papaver nudicaule_, grnlandsk Valmue, m 0,25. Hvide, gule eller orange
Blomster i Maj. Hrer hjemme paa Foraarsrabatter eller Stenbedet.
Formering ved Fr. Saar ofte sig selv. (Fig. 100). Tilbjelighed til
Toaarighed. _P. orientale_, m 0,5-1,0, Juni-Juli. Af de mange Varieteter
kan fremhves: _Goliath_, stor, blodrd; _Lady Roscoe_, ganske sart
laksrosa; _Mrs. Perry_, lys orange; Rabat, Gruppe, men helst sammen med
sensommerblomstrende Planter. Trives overalt; afskres i Knop. Saa snart
man har nydt Skuet af de dekorative Frkapsler, br Planten skres af
til Roden, danner da i det sildige Efteraar knne, friskgrnne Tuer.
Deling og Rodstiklinger.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 122. Senecio Veithianus.]

_Pentstemon_. Denne Slgts smukkeste Arter er desvrre ikke haardfre i
Danmark, der mangler dog ikke meget. _P. barbatus_ (Chelone b.) er dog
absolut haardfr, m 1,0. Skarlagenrd, Juli-September. En efter deres
Hjde fremskudt Plads i Rabatten. Smuk sammen med Veronica longifolia.
Opbinding desvrre ofte ndvendig, maa bestaa af lette Kviste eller smaa
Stokke, der ikke sttes mere end m 0,2 opad Stilkene. Deling og Udsd.
Gran-eller Lvdkke. Er frst fuldt udviklede andet Aar.

_Phlox_. Slgten falder naturligt i to Dele, de lave foraarsblomstrende
og de hje sommerblomstrende. Af frste Gruppe kan nvnes _P. amoena_,
magenta rosa, pudedannende, Maj; _P. subulata nivalis Lenzschnee_, m
0,2, hvid, Maj; _P. s. setacea, G. F. Wilson_, m 0,2, lysblaa, Maj; _P.
divaricata canadensis Laphami_, m 0,3, Maj, lysblaa, lngeblomstrende.
Anvendes som Foraarsrabattens bedste Pryd og ogsaa til Udplantning, da
de taaler at flyttes. Kan drives i Potte. Den sidste ogsaa til
Afskring. Fri, solet Plads uden Vinterfugtighed. Deling eller Stikning.

Som en Mellemting, baade i Hjde og Blomstringstid, mellem disse og de
hje Phlox, findes nogle Grupper af Krydsninger, hvoraf nvnes _P.
suffruticosa_, rde og hvide Varieteter, m 0,4, i Juni, samt en Serie
tyske Nytiltrkninger kaldet _Phlox

Arendsii_ (Fig. 107), der er Krydsninger mellem de lave og hje Phlox,
der er vrdifulde paa Grund af den tidlige Blomstring.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab. Fig. 123. Spira camtschalica]

_Phlox paniculata_ (decussata) (Fig. 108 og 109). Denne Plante har
Varieteter saa pragtfulde, at man i Virkeligheden er ganske uforstaaende
overfor, at en saadan Plante har kunnet tilsidesttes, for Hamp, Majs,
Ricinus og hvad andet Kram Folk fylder deres Haver med. Sknt Kulturen
er den simplest mulige, ser man nsten aldrig velbehandlede P. Den
to-eller treaarige Omplantning, der er ndvendig, forsmmes nsten
altid. Nedenfor skal nvnes en Rkke af de aller bedste Varieteter.
Deres Hjde varierer fra m O,5-1,2 og Blomstringstiden er med
Variationer Juli-August eller August-September. _Antonin Merci/i>,
lilla med hvid Midte; _Dr. Knigshfer_, strk rd; _Elisabeth
Campbell,_ rosa med hvidt; _Frau Anton Buchner_, hvid; _Gefion_, lav,
sartrosa; _General van Heutz_, rd med hvidt; _Le Mahdi_, smuk lilla, om
Aftenen violet; _Loki_, laksrd; _Mme Paul Dutrie_, ganske hvidlig rosa;
_Rijnstroom_, rosa: _Wanadis_, lys violet med hvidt je.

Anvendelsen af disse Phlox er omtalt foran, her skal kun tilfjes, at de
egner sig udmrket til Udplantning og at man, hvor de forndne
gartneriske Hjlpemidler er til Stede, kan stikke unge Skud i Marts
eller April og beholde dem i Potte for derpaa med de lave, brede af en
Stngel bestaaende Planter, at danne en ualmindelig Gruppetilplantning.
Kulturen af Phlox krver dyb, nringsholdig Jord og megen Vanding, men
fremfor alt hyppige Omplantninger; ellers stiller de ingen strre Krav.
Ved en Knibning i Juni kan Floren forlnges betydeligt. Deling eller
Stikning.

_Physalis Alkekengi_ og _Franchettii_, Jdekirsebr, henholdsvis m O,5
og 1,O. Orangerde Brhy1stre i September til Frost. Trives overalt og
anvendes srlig til Afskring. Trres.

_Physostegia virginiana alba_ (Dracocephalum v.a.), m 1,O. Hvid.
Juli-August. Taknemmelig Staude til Rabat, mange samlede. Ingen srlige
Fordringer. Deling.

_Platycodon grandiflorum_ (Campanula g., Wahlenbergia g.), m O,5. Blaa.
Juli-August. Rabatter, Stenbede o.s.v. Ingen srlige Fordringer.
Forsigtig Deling i April.

_Polypodium vulgare_. Alm. Engelsd Bregne, m O,25. Delte Blade.
Nordsiden af Stenhje, Stendiger. Helst Skygge. Deling.

[Illustration: Kgl. danske Haveselskab Fig. 121. Spira lobata vennsta.]

_Potentilla atrosanguinea Gibson's Scarlet_, krybende, m O,6, hjrde
Blomster i Juli-August og _P. nepalensis Wilmotti_, m O,3, krybende,
rosa Blomster, Juli. Potentil er af god Familie, Rosaceernes, men
opfrer sig daarligt, idet de ligger og flyder omkring paa en uskn
Maade. De enkelte, ikke srlig talrige Blomster, er imidlertid srlig i
Krydsningerne _P. hybrida_ af en Farve saa dejlig, at det berettiger
dens Plads i Haven. Ynder en varm Plads. Deling.

_Primula_. Af den artsrige Kodriverslgt skal fremhves: _P. Autriculu,_
Aurikel, m O,1, i en ejendommelig Skala af Farvenuancer, der minder om
gte persiske Tppers fine Farver. April-Maj; _P. acaulis_ (Fig. 110)
(vulgaris), m O,1-O,15, alle Farver undtagen ren rdt og blaat, enkelte
og fyldte Blomster April-Maj.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 125. Stachys grandiflora.]

_P. denticulata cashmiriana_ (Fig. 111), m O,3, lilla, Maj;
_P.japonica_, m O,3, April-Maj, hvide til purpur Nuancer; _P.
pulverulenta_, ligner japonica, sildig, brunligrd og klen, ligesom
gulligt Pulver paa Stnglerne; _P. Sieboldii_ (Fig. 112), m O,25 hvide,
lilla og violette Toner, Maj-Juni. Se i vrigt "Vand-og Stenhjsplanter.
Kbhvn. 1917.

Medens nsten alle Foraarets lave pudedannede Stauder elsker fri og
solet Beliggenhed, har Primulaerne Tilbjelighed for det halvskyggede,
lidt indelukkede og danner derved for Haver med saadan Karakter en
Erstatning for hine Planter. Deres Anvendelse er foruden Kanter og
Rabatter ogsaa for nogles Vedkommende (P. Sieboldii og acaulis)
Udplantning; disse sidste kan tages op og drives. Til naturlig
Masseplantning egner den almindelige Haveprimula, almindeligvis, men
mindre korrekt kaldes _Primula veris_, sig bedst. Formering ved Deling
og Fr, der giver de kraftigste Planter, men naturligvis ikke gte
Sorter. De fyldte stter ikke Fr. Naar Auriklerne "kryber op", skal de
hyppes med god Jord. Trke og Sol taaler nsten ingen Primula undtagen
de almindeligste Haveprimula.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 126. Statice latifolia.]

_Pulsatilla vulgaris_. Anemone Pulsatilla, m. O,2. Lyslilla. Maj.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 127. Thalictrum.]

_Pyrethrum roseum_ (Fig. 113 og 114, 115 og 116), m O,5. Hovedflor i
Juni, men remonterer i September, naar de nedskres i Tide. Hvide, rosa
og rde, enkelte og fyldte Blomster i et ligefrem haablst stort
Sortiment, hvoraf ingen srlig nvnes, da de bedste i Virkeligheden ikke
er stort bedre end de vrige, P. egner sig mindre godt til Rabatplante
sammen med andre, men paa Grund af Remontering og smukt Lov er de
udmrkede til smalle Enartsrabatter og til Gruppe, men frst og fremmest
er de Snitblomster. Sneglene er slemme ved dem i Skygge, ellers er de
ikke vanskelige. Deling efter frste Hovedflor, altsaa i Juni-Juli;
Omplantning om Vinteren taaler de ikke godt. Kan staa adskillige Aar
uden Omplantning.

_Pyrethrum uliginosum_, se Chrysanthemum u.

_Ranunculus aconitifolius flore pleno_, m O,5. Hvide Pomponblomster i
Maj-Juni. Afskring og fugtige Rabatter. Deling.

[Illustration: Lange, Frederikssund. Fig. 128. Trillium grandiflorum.]

_Ranunculus amplexicaulis_, m O,25, hvid. Juni, Stenbede og lignende
Steder. Deling. Taaler Halvskygge.

_Romneya Coulteri_ (Fig. 117), m O,8. Duftende, hvide, store Blomster,
Juli. Rabat. Fordrer lun og solet, ret tr Plads, helst en Sydskraaning
og Vinterdkke. Rodstiklinger. (Se Fig. 32).

_Rudbeckia laciniata flore pleno Golden Glow_ m 2,O. Gule
August-September. For store Rabatter, Grupper i store Anlg eller
naturlig Plantning. Vokser som Ukrudt, men skal have Solflimmer over
Blomsterne, for at Farven kan komme frem. Opbindes til strke
Granrafter. _R. speciosa_ (Newmanni) m O,6, gul. Juli-oktober.

_Rudbeckia purpurca_, se Echinacea p.

_Salvia silvestris_, m 1,O. Lilla. Juli-August. Rabatstaude og naturlig
Plantning i Halvskygge. Mange samlede. Deling.

_Santolina Chamcyparissus_, m O,4. Fine, graa, duftende Blade, danner
en rund Busk, der kan klippes, men som ofte fryser ned. Rabat med
graabladede Ting: trt udseende Rabat eller naturlig Plantning. Deling.
Anvendes til Udplantning.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 129 Trollius hybridus]

_Saponaria officinalis flore pleno_. Sbeurt, m O,7. Rosa. Juli-August.
Lidt for beskeden til Rabat, til Gengld uovertruffen til naturlig
Plantning, hvor den selv paa meget trre Steder trives og breder sig.
Deling.

[Illustration: Fig. 130. Trollius, forskl. Var., verst Goldquelle.]

_Saxifraga, Stenbrk._ Af denne artsrige Slgt (ca. 200 Arter) skal
nvnes: _S. cspitosa_, almindelig udbredt, robust Pudeplante, hvide
Blomster i Juni; _S. exarata pulchella_, strre, hvide Blomster; _S.
granulata flore pleno_, m O,25, hvide Blomster; _S. hypnoides purpurea_
rde Blomster paa lave Puder i Juni; _S. muscoides Rhei kermesina_,
strre, rde Blomster; _S. umbrosa_ (Fig. 118), Porcelainsblomst,
kedelig, men utrolig modstandsdygtig overfor alle Paavirkninger, deraf
Englndernes lidt ironiske Navn "London Pride". Se ivrigt "Vand-og
Stenhjsplanter. Kbhvn. 1917.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 131. Tulipa,
Papegjevarieteter.]

Saxifraga hrer saa at sige alle hjemme paa Stenbede og i
Foraarsrabatter, og der kan af de mere villige Arter som S. hypnoides
purpurea o. a. dannes naturlige Plantninger, som af faa andre Planter.
Deling.

_Scabiosa caucasica_ (Fig. 119), m O,8. Lilla. Juli-September. Rabat og
Afskring. Det er srlig den enkelte Blomsts store Sknhed, der gr
denne Staude til en af de mest yndede; til samlet Virkning egner den sig
mindre godt. Deling i April og solet Plads.

[Illustration: Aksel Olsen, Kolding. Fig. 132. Verbaseum Olympienin.]

_Scabiosa tatarica_, se Cephalaria t.

_Scolopendrium_ vulgare (Fig. 120). Hjortetungebregne, m 0.30. Den
oprindelige Form er knnere, end den med blgede Blade benvnte, _S. v.
undulatum_. Skyggede Pladser paa Nordsiden af Stenhje, Stendiger og
andre Steder. Deling.

_Sedum_, Stenurt. _S. spectabile atropurpureum_, m O,4. Mrkrosa
Blomster i August-September; _S. spurium splendens_, krybende, strk
rde Blomster i Juli-September. S. spectabile til tr udseende Rabat,
ogsaa til Grupper, idet de lyse Knopper gr Planten nsten lige saa kn
i Forsommeren, som under Blomstringen. Egner sig i hj Grad til
Udplantning, da de absolut ikke lider af Flytninger. S. spurium egner
sig til at erstatte Grsvkst paa trre Steder og er maaske den mest
trketaalende Plante i Kultur. Anvendelsen flger af dette Forhold, se
ivrigt "Vand-og Stenhjsplanter". Kbhvn. 1917.

[Illustration: Kelway & Son, Langport. Fig. 133. Viola cornuta]

_Senecio Clivorum_ (Fig. 121), m 1,2. Orangegule, meget smukke, store
Blade. August.

_S. Ledebourii_, se Ligularia macrophylla.

_S. Veithianus_ (Fig. 122), m 1,20. Gule. August. Under visse Forhold
Rabat, men navnlig Bredder af en Bk eller Dam. Disse imponerende
Stauder trives bedst i fugtig Jord og har ogsaa Prg af et fugtigt
Hjemland. Rigelig Nring. Deling.

[Illustration: Fig. 131. Viola cornuta.]

_Solidago_, Gyldenris. _S. aspera_, m 1,O, August-September, gul; _S.
Shortii_, m 1,5, September-Oktober, gul; _S. Virgaurea cambrica_ (S.
Virgaurea nana), m O,5, gul, August. S. egner sig for store Rabatter og
i ualmindelig Grad for naturlig Plantning, idet de breder sig og trives
uden Pleje. Smukkest i Solen. Deling.

_Spira Aruncus_, m 1,5. Crmehvide Blomster, Juni-Juli; _S.
camtschatica_ (Fig. 123) (S. gigantea) m 2,O. hvid, Juli-September; _S.
Filipendula flore pleno_, m O,3, hvid. Juni-Juli; _S. lobata vemista_
(Fig. 124), rd. Juli-August; _S. Ulmaria_, m 1,O, crmhvid, Juni. De
kan alle anvendes som Rabatplante og til Grupper, men med den
Begrnsning, at kun S. Aruncus og S. Filipendula taaler Trke; de vrige
ynder i saa hj Grad Fugtighed. at de bedst trives ved en Vandbred; her
egner de sig i allerhjeste Grad til naturlig Plantning. Kulturen er
ivrigt fordringsls. Deling.

_Stachys grandiflora_ (Fig. 125), (Betonia gr.), m O,4. Rdviolette
Blomster i Juli-August. Rabat. Deling. Solet Plads.

_Statice latifolia_ (Fig. 126), m O,5. Juli-September. Lys violette
Blomster i trt Udseende. Rabatplante og store Stenbede; de afskaarne
Blomster trres som Echinops. Deling i Foraaret.

_Struthiopteris germanica_ (Onoclea S.), Strudsvingebregne, m O,8. Mere
end andre Bregner anvendelig i den formelle Have. Krver god, dyb Jord,
men fremfor alt L. Smuk til Grupper iblandet med Lilier eller Darwin
Tulipaner. Taaler fuld Sol. Dersom Forholdene er gode, visner den sent,
d.v.s. frst i September, ellers tidligere. Deling.

_Thalictrum_ (Fig. 127), _T. dipterocarpum_, m 1,O. Mrklilla Blomster.
Juli-August. Smukke Rabatstauder. Deling. Trives i god ikke for tr
Jord.

_Trillium grandiflorum_ (Fig. 128), m O,25. Hvide Blomster. Maj. Kultur
og Anvendelse som Erythronium og Cypripedium.

_Tritoma_, se Kniphofia.

_Tritonia crocosmflora_ (Montbretia c.), m O,75. Gule, orange og rde i
September. Behandles ofte som Gladiolus og overvintres i Klder, dog kan
de udmrket overvintre ude, naar Jordbunden ikke er for vaad og naar de
dkkes. Rabat, Gruppe og store Kanter; fortrinlig til Afskring. Deling.
Der findes mange smukke, storblomstrede Navnesorter, som dog er mere
klne end Stamformen.

_Trollius hybridus_, Engblomme (Fig. 129). Dersom man skulde nvne en
Staude, der i srlig Grad reprsenterede "Forbedringen", skulde det vre
Trollius. Den er nemlig bleven sig selv lig, har bevaret al sin
naturlige Ynde under sin nye Pragtskikkelse, som en af de mest
imponerende foraarsblomstrende Stauder. _T. h. Goldquelle_ (Fig. 130), m
0,4, gul, Maj-Juni og _Orange Globe_, orange Blomster, kan nvnes som to
af de bedste. Fugtige Rabatter. Bredder af en Dam med let Skygge er de
bedste Pladser for T. Deling. Kan staa lnge urrt. Kan flyttes i Knop,
derfor egnet til Gruppe. Taaler god tr Jord, naar Rederne er dkket med
et isolerende Lag gammel Gdning, og der ellers srges for Vanding i
trre Perioder.

_Tulipa_, Tulipan. Her skal kun nvnes l Darwintulipaner, hje, sildige
og Papegjetulipaner (Fig. 131), lidt tidligere og lidt lavere. Begge
egner sig til at live op i en Rabat, eller Gruppe af sommer-og
efteraarsblomstrende Stauder.

_Veratrum nigrum_, Foldblad, m O,8. Sortpurpur Blomster i August.
Bladene er ejendommeligt foldede. Egner sig til mindre Solitrplante,
eller til store Stenpartier. Liebhaverplante. Deling. Skal staa mange
Aar urrt.

_Verbascum olympicum_, (Fig. 132), Kongelys, m 1,2. Gul. Juni-Juli.
Solitr-og Gruppeplante, ogsaa i Rabat og naturlig Plantning, dog altid
fritstillet. Ynder let Jord og Sol. Nedskring i Tide, ellers ofte kun
to-aarig. Fr og Deling.

_Verbascum phoeniccum_, m O,4. Forskellige lilla og violette Toner.
Juni. Anvendes mange samlede i Rabat, men navnlig i naturlig Plantning.
Taaler Skygge. Formeres bedst af Fr. Strk toaarig Tilbjelighed.

_Veronica longifolia_, repris, m O,8. Blaa. Juni-Juli. En af de
taknemmeligste og mest yndefulde Stauder, der findes. Anvendelig til
ethvert Brug, ikke mindst til naturlig Plantning i Mngder. _V.
sabsessilis_ (V. Hendersonii), m O,6. Dybblaa Blomster. Juli-September.
Mere pragtfuld, men ikke saa smuk, som den forrige; bedst egnet for
Rabat. Deling; ikke Vinterfugtighed. De lave Sorter se "Vand-og
Stenhjsplanter", Kbhvn. 1917.

_Vinca major_ og _minor_. Stor og liden Singrn, krybende, blaa.
April-Maj. Disse stedsegrnne Planter anvendes som Erstatning for Grs i
Skygge og som Kanter langs Aller, eller andre Steder, hvor intet andet
kan gro. Deling.

_Viola cornuta_ (Fig. 133 og 134), m O,2. I Blomst hele Sommeren. Blandt
de bedste kan nvnes: _Alpha_, mrkblaa; _G. Wermig_, smaablomstret
blaa: _Ardvell Gem,_ gul; _Sylvia Creme_, hvid; _Kitty Bell_ lys lilla.
V. e. skal omplantes ofte, helst hvert Aar. Egner sig srlig til
Gruppe-og til Udplantningsplante, som Bund for hjere Planter, som
Tulipan eller Montbretia o.s.v. Deling og Stiklinger. Sol.

_Viola gracilis_ Dyb violet. pudedannende for Stenbede og
Foraarsrabatter, ynder Sol og veldrnet Jord. Deling eller Stikning.

_Viola odorata_, alm. Martsviol. Uden Virkning i Mngde, undtagen gennem
sin Duft; nydelig, naar den titter frem under Hkke og ellers optrder
som Ukrudt. Formeres ved Udlbere.

_Wahlenbergia grandiflora_, se Platycodon g.
_Yucca filamentosa_, m 1,O. Hvide. August. Egentlig en Busk, men paa
Grund af sin Karakter srlig velegnet til at pryde Stenbede og
Stenpartier, ogsaa til Gruppe, men altid fritstillet, saa de
karakteristiske Blade kommer til deres Ret. Skal staa i Sol og paa tr
Plads og kan staa en lang Aarrkke urrt. Deling.








End of the Project Gutenberg EBook of Stauder, by G.N. Brandt

*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK STAUDER ***

***** This file should be named 10218-8.txt or 10218-8.zip *****
This and all associated files of various formats will be found in:
        https://www.gutenberg.org/1/0/2/1/10218/

Miranda van de Heijning, Steen Christensen and the PG Online Distributed
Proofreaders.

Updated editions will replace the previous one--the old editions
will be renamed.

Creating the works from public domain print editions means that no
one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
(and you!) can copy and distribute it in the United States without
permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
such as creation of derivative works, reports, performances and
research.  They may be modified and printed and given away--you may do
practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
subject to the trademark license, especially commercial
redistribution.



*** START: FULL LICENSE ***

THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK

To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
Gutenberg-tm License (available with this file or online at
https://gutenberg.org/license).


Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
electronic works

1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.

1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement.  See
paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
works.  See paragraph 1.E below.

1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
collection are in the public domain in the United States.  If an
individual work is in the public domain in the United States and you are
located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
keeping this work in the same format with its attached full Project
Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.

1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
a constant state of change.  If you are outside the United States, check
the laws of your country in addition to the terms of this agreement
before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
creating derivative works based on this work or any other Project
Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
the copyright status of any work in any country outside the United
States.

1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:

1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
copied or distributed:

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org

1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
and distributed to anyone in the United States without paying any fees
or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
1.E.9.

1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
permission of the copyright holder found at the beginning of this work.

1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.

1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.

1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
License as specified in paragraph 1.E.1.

1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
that

- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
     must be paid within 60 days following each date on which you
     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
     address specified in Section 4, "Information about donations to
     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."

- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
     License.  You must require such a user to return or
     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
     and discontinue all use of and all access to other copies of
     Project Gutenberg-tm works.

- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
     of receipt of the work.

- You comply with all other terms of this agreement for free
     distribution of Project Gutenberg-tm works.

1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
electronic work or group of works on different terms than are set
forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
Foundation as set forth in Section 3 below.

1.F.

1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
works, and the medium on which they may be stored, may contain
"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
your equipment.

1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH F3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.

1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from.  If you
received the work on a physical medium, you must return the medium with
your written explanation.  The person or entity that provided you with
the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
refund.  If you received the work electronically, the person or entity
providing it to you may choose to give you a second opportunity to
receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
is also defective, you may demand a refund in writing without further
opportunities to fix the problem.

1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS," WITH NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
WARRANTIES OF MERCHANTIBILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.

1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
provision of this agreement shall not void the remaining provisions.

1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
with this agreement, and any volunteers associated with the production,
promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
that arise directly or indirectly from any of the following which you do
or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.


Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm

Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of computers
including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
people in all walks of life.

Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need, is critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
and the Foundation web page at https://www.pglaf.org.


Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
Foundation

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541.  Its 501(c)(3) letter is posted at
https://pglaf.org/fundraising.  Contributions to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
permitted by U.S. federal laws and your state's laws.

The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
throughout numerous locations.  Its business office is located at
809 North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887, email
business@pglaf.org.  Email contact links and up to date contact
information can be found at the Foundation's web site and official
page at https://pglaf.org

For additional contact information:
     Dr. Gregory B. Newby
     Chief Executive and Director
     gbnewby@pglaf.org

Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation

Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.

The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements.  We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance.  To
SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
particular state visit https://pglaf.org

While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.

International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.

Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
ways including including checks, online payments and credit card
donations.  To donate, please visit: https://pglaf.org/donate


Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
works.

Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
concept of a library of electronic works that could be freely shared
with anyone.  For thirty years, he produced and distributed Project
Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.

Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.

Each eBook is in a subdirectory of the same number as the eBook's
eBook number, often in several formats including plain vanilla ASCII,
compressed (zipped), HTML and others.

Corrected EDITIONS of our eBooks replace the old file and take over
the old filename and etext number.  The replaced older file is renamed.
VERSIONS based on separate sources are treated as new eBooks receiving
new filenames and etext numbers.

Most people start at our Web site which has the main PG search facility:

     https://www.gutenberg.org

This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.

EBooks posted prior to November 2003, with eBook numbers BELOW #10000,
are filed in directories based on their release date.  If you want to
download any of these eBooks directly, rather than using the regular
search system you may utilize the following addresses and just
download by the etext year.

     http://www.ibiblio.org/gutenberg/etext06

    (Or /etext 05, 04, 03, 02, 01, 00, 99,
     98, 97, 96, 95, 94, 93, 92, 92, 91 or 90)

EBooks posted since November 2003, with etext numbers OVER #10000, are
filed in a different way.  The year of a release date is no longer part
of the directory path.  The path is based on the etext number (which is
identical to the filename).  The path to the file is made up of single
digits corresponding to all but the last digit in the filename.  For
example an eBook of filename 10234 would be found at:

     https://www.gutenberg.org/1/0/2/3/10234

or filename 24689 would be found at:
     https://www.gutenberg.org/2/4/6/8/24689

An alternative method of locating eBooks:
     https://www.gutenberg.org/GUTINDEX.ALL


